Get latest jobs before others

Studentermedhjælper til IT & Outsourcing

ACCURA



Brænder du for at arbejde med Danmarks største virksomheder og deres store strategiske teknologiprojekter hos et af Danmarks absolut førende advokatfirmaer? Så er du måske vores nye studentermedhjælper!

Jobbet
Som en del af vores afdeling for IT & Outsourcing kommer du til at bistå med rådgivning af danske og udenlandske virksomheder, forsikrings- og pensionsselskaber, a-kasser og startups. Afdelingens fokusområder er anskaffelse af IT-systemer og store implementeringsprojekter, outsourcing af IT-tjenester og forretningsområder, konflikthåndtering inden for IT- og outsourcing, IT-retlig rådgivning i forbindelse med M&A-processer og compliance. Vores rådgivning omfatter forhandling, kontraktudarbejdelse, økonomimodeller, strategisk rådgivning og udarbejdelse og implementering af compliance-programmer. Samlet giver det dig rig mulighed for at udvikle din juridiske såvel som kommercielle forståelse.

Du bliver en del af et ambitiøst, engageret og socialt team, som løfter i flok. Teamet består af ti cand.jur.er, to cand.merc.(jur.)’er, to stud.jur.er og en sekretær, som alle glæder sig til at få dig med på holdet. Teamets værdier omfatter nysgerrighed, faglig stolthed, initiativ, samarbejde og humor. Teamet har et stort fokus på ledelse, udvikling og et godt arbejdsmiljø, og din personlige udvikling vil blive prioriteret højt.

Derudover vil du blive en del af Accuras samlede studenterhold på ca. 100 studerende, som du kommer til at lære bedre at kende gennem sociale og faglige arrangementer på tværs af huset.

Din arbejdsdag
Vi tilbyder fleksibilitet i forhold til planlægning af dine arbejdsdage, så det kan passe bedst muligt med dine studieaktiviteter. Din arbejdsdag vil bestå af at understøtte afdelingen med en lang række forskelligartede opgaver, som bl.a. kan omfatte:

  • indsamling og systematisering af dokumenter og paradigmer med videre
  • informationssøgning (særligt i/om ny EU-regulering til brug for sager og til intern brug og faglig opdatering)
  • undersøgelse af leverandører og udbydere af fx cloud-tjenester eller kernesystemer
  • at holde GDPR-teamet opdateret på Datatilsynets bødeindstillinger
  • at holde teamet opdateret på redegørelser fra Finanstilsynet om funktionsinspektion af IT-risikostyring, cyberstresstests og lignende
  • udfærdige forudgående undersøgelser til brug for besvarelse af konkrete spørgsmål fra klienter.

Vi forestiller os, at du:

  • er på sidste del af din bachelor eller på første år af din kandidat i jura
  • taler og skriver engelsk på et højt niveau
  • er nysgerrig på at lære og blive fagligt udfordret
  • er analytisk, detaljeorienteret og tager ansvar for grundighed i dine opgaver
  • er god til at omsætte kompliceret stof til konkret rådgivning
  • er opsøgende og kan arbejde selvstændigt både i teams og på tværs af afdelinger
  • er en holdspiller, der udstråler arbejdsglæde og godt humør, og som gerne vil bidrage til fællesskabet.

Hvad tilbyder vi?
Accura tilbyder et fleksibelt, spændende og udviklende job på 15 timer om ugen i en dedikeret erhvervsadvokatvirksomhed med en flad organisation og 550+ medarbejdere, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder overtidsbetaling og obligatorisk pensions- og sundhedsordning. Du har også mulighed for at tilmelde dig vores bogkøbsordning for studerende. Du får mulighed for at arbejde mere i ferier og eksamensfri perioder og arbejde mindre ved eksamenslæsning, og skriver din bacheloropgave og dit speciale. Vi prioriterer din udvikling højt, og du får bl.a. mulighed for at deltage i kurser på Accuras interne uddannelsesforløb Accura Academy. Læs mere, om hvordan vi investerer i dig som student, på vores studenterunivers.

Vi holder til i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen i Nordhavn, hvor vi har Orientkaj Metrostation som nærmeste nabo, og en hyggelig cafe i stueetagen.

Hvad gør du nu?
Send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit CV, eksamensbeviser og karakterer. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til advokat Peter Brask Tind på + 45 3078 6778 eller junior HR business partner Olga Wittenborg på + 45 3945 0576.

Søg stilling

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at ACCURA



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


ACCURA

Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup

Accura rådgiver en lang række store nationale og multinationale erhvervskunder, finansielle institutioner, private equity-fonde, statsejede investeringsfonde, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder, regeringer samt succesrige mellemstore private selskaber, deres ejere og visse personer med stor nettoformue.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2365037//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.