Get latest jobs before others

Kontorchef til Personalejura og Forhandling i Københavns Kommune

Københavns Kommune



Kan du lede andre ledere? Trives du med både at tænke strategisk og gå i detaljen? Og ved du det meste om kollektiv arbejdsret, personalejura og lønforhold i det offentlige?
Så er det måske dig, der skal stå i spidsen for overenskomst- og personalejuraområdet på Danmarks største arbejdsplads.

Kontoret for Personalejura og Forhandling varetager en lang række opgaver på det HR-juridiske område for samtlige forvaltninger i Københavns Kommune, herunder rådgivning og varetagelse af sager og forhandlinger på det personalejuridiske og overenskomstmæssige område. Vi gør det godt, men vi kan blive endnu bedre. Derfor har vi til stadighed fokus på faglighed og optimering, både på strategisk niveau og ved håndtering af de individuelle sager. Vi arbejder med mulighederne for øget digitalisering og anvendelse af ny teknologi inden for vores områder og vægter disse muligheder højt.

Vi tilbyder en arbejdsplads præget af faglighed, ansvar og tillid samt et dynamisk, afvekslende og løsningsorienteret arbejdsmiljø. Der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling, og selvom vi har travlt, tager vi os tid til også at have det sjovt i dagligdagen.

Kontorchefstillingen er både udfordrende og indebærer et stort ansvar, men du har et stærkt ledelsesteam og dygtige medarbejdere til at hjælpe dig. Vi har fokus på trivsel, sammenhold og resultater.

Dine vigtigste ansvarsområder er

  • udvikling og effektivisering af shared service på det personalejuridiske- og overenskomstmæssige område.
  • strategisk fokus på den kollektive arbejdsret
  • at medvirke til at sikre compliance og styrke ensartethed i kommunens praksis
  • at bidrage til samarbejdet på tværs af kommunen på det overordnede HR-område
  • vedligeholdelse og udvikling af kommunens overordnede regelsæt på personaleområdet

Kontoret er organiseret i tre teams med i alt 40 medarbejdere. De tre teams har hver sin teamleder, som refererer direkte til dig. Du refererer til centerchef Lene Munck.

Du indgår i centerets ledelse på tværs af HR-området. Sammen med centerchefen er I fire kontorchefer, der udgør centerets ledelsesteam med et stærkt tværfagligt samarbejde.

Ud over opgaverne inden for personalejura og forhandling arbejder centeret med en bred palet af tværgående HR-opgaver i kommunen blandt andet kompetenceudvikling, rekruttering, optimering og serviceindgang.

Erfaring fra den offentlige sektor og med personaleledelse
Jobbet kræver, at du har ledererfaring, gerne erfaring med ledelse af ledere, samt erfaring med ansættelsesret, overenskomster og lønforhold i en offentlig virksomhed. Du har forståelse for, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation, og du er vant til at få et team til at trives og levere gode resultater. Gode samarbejdsevner vægtes særdeles højt. Vi vil også lægge vægt på, at du:

  • kan sikre hurtige, gennemarbejdede leverancer til direktion, forvaltninger og politikere
  • er en holdspiller, der kan tage et overordnet strategisk ansvar i samarbejde med resten af lederteamet; både i kontoret og i centeret
  • kan sikre et godt samarbejde med dine kolleger i kommunens øvrige forvaltninger
  • kan gå i detaljen uden at miste blikket for de store strategiske linjer
  • påtager dig ansvaret og støtter op om ledelse og medarbejdere
  • har interesse for og erfaring med digitalisering

Løn- og ansættelsesforhold bliver fastsat efter gældende overenskomst, og løn er efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Lene Munck på 2146 5568.

Ansøgningsfrist: Søg via linket senest søndag den 28. april 2024
Vi gennemfører test i forbindelse med samtalerne.

Koncernservice er en professionel serviceorganisation
I Koncernservice har vi et stærkt fagligt miljø med kompetente og specialiserede medarbejdere inden for finans, løn, indkøb, CSR og forsikring, HR og personalejura. Vi udvikler konstant vores kompetencer og faglighed for at kunne forenkle arbejdsgangene, når vi etablerer nye teknologiske løsninger på tværs af kommunen. Og vi insisterer på, at vores løsninger skaber en reel effekt hos vores brugere på den længere bane. Vi er ca. 700 medarbejdere, der løbende er i dialog med kommunens syv forvaltninger og ca. 45.000 medarbejdere. Vi er med andre ord et administrativt samlingspunkt, der skal sikre en effektiv og intuitiv digital administration for hele Københavns Kommune. Mød os på www.koncernservice.kk.dk.

Afdeling:
Rådhuspladsen 1, København V

Rådhuspladsen 1, København V

Borups Allé 177, København NV

Borups Allé 177, København NV

Borups Allé 177, København NV

Lokation: Koncernservice

Ansøgningsfrist: 28 Apr 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (28 April 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2530678//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.