Get latest jobs before others

Miljømedarbejder til arbejde med råstoffer i Region Midtjylland

Region Midtjylland



Miljømedarbejder til arbejde med råstoffer i Region Midtjylland

Kan du lide at bevæge dig i et komplekst felt med mange interesser, hensyn og lovgivning, men også med brug for fordybelse omkring natur, vand, geologi, bæredygtighed og miljøvurdering - så er du måske vores nye kollega i råstofteamet?

Vi søger to nye kollegaer til opnormering af vores råstofteam. Der er tale om to faste stillinger på 37 timer/uge. Du skal indgå i Region Midtjyllands kontor for Jordforurening og Råstoffer på kontoret i Viborg.

Du kommer til at indgå i råstofteamet med følgende hovedopgaver:

  • Sagsbehandling i forbindelse med tilladelser til råstofindvinding
  • Miljøvurdering af både planer og projekter
  • Vurderinger efter habitatbekendtgørelsen, herunder Natura 2000 og bilag IV-arter
  • Tilsyn i råstofgravene i forbindelse med opfølgning på stillede vilkår og henvendelser
  • Undersøgelser til vurdering af nye råstofforekomster
  • Råstofplanlægning, herunder udarbejdelse af kommende plan for Region Midtjyllands råstofgraveområder
  • Gode sociale kompetencer samt evnen til at kommunikere i øjenhøjde med interessenter

Du kan læse mere om råstofopgaven på www.raastoffer.rm.dk.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et spændende og udviklende job med gode kolleger
  • Et rart arbejdsmiljø, hvor alle bidrager til succes
  • En familievenlig arbejdsplads med stor grad af fleksibilitet til at planlægge opgaverne og mulighed for at arbejde hjemme
  • Et inspirerende miljø, hvor vi lægger vægt på at være fagligt funderede
  • En varieret dagligdag med mange forskellige typer arbejdsopgaver
  • Et kontorfælleskab i en udviklingsafdeling, hvor innovation og dygtiggørelse er i højsædet
  • Stor indflydelse på egne opgaver
  • Gode vilkår for faglig og personlig udvikling

I Kontoret for Jordforurening og Råstoffer er vi i alt 55 engagerede og dygtige kollegaer, der arbejder med myndighedsopgaver inden for jordforurening, grundvand, miljø, klima og bæredygtighed. Råstofteamet består af 11 personer, hvis uddannelsesbaggrund spænder fra bioteknologi, jura, biologi og geologi. Vi har gåpåmod, godt humør og en uformel tone i et åbent kontormiljø.

Kompetencer
Vi forventer, at din faglige profil rummer flere af nedenstående kompetencer:

  • Er god til at indgå i et tværfagligt samarbejde og har lyst til at arbejde i teams
  • Har en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse eller en anden relevant baggrund
  • Har erfaring med offentlig administration og sagsbehandling, herunder fx tilladelser, tilsyn, miljøvurdering, høringer og planlægning
  • Kan formulere dig klart og præcist både på skrift og mundtligt.
  • Evner direkte, ærlig og udadvendt kommunikation med såvel borgere, virksomheder og andre myndigheder samt kolleger.
  • Kan arbejde systematisk og vedholdende med en opgave, indtil resultatet er opnået
  • Er loyal over for aftaler og beslutninger truffet i fællesskab og evner at træffe selvstændige beslutninger med afsæt heri
  • Er åben over for idéer og er god til at se tingene fra andres perspektiv
  • Er fagligt engageret, har lyst til at lære og deltage i fagfællesskaber

Du får god mulighed for personlig og faglig udvikling i form af sidemandsoplæring, deltagelse i kurser og efteruddannelse. Vi lægger vægt på god faglighed og stort engagement med fokus på at finde løsninger i samarbejde med vores borgere og virksomheder.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Region Midtjylland
Region Midtjylland har som målsætning at være en attraktiv og bæredygtig region med fokus på at skabe de gode løsninger for borgere og virksomheder i samarbejde med myndigheder og andre interessenter. Du kan læse mere om Region Midtjylland på hjemmesiden www.rm.dk.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder ansættelsessamtaler den 25. juni 2024.

Ansøgningsfrist:
16. juni 2024

Tiltrædelse:
1. august 2024
Arbejdssted:
Viborg
Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Kontaktperson:
Morten Bondgaard, Kontorchef

Telefon: +45 29335564

Lars Ernst, Vicekontorchef

Telefon: +45 78411940

Hjemmeside:
www.rm.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Kontoret for Klima, Ressourcer og Grøn Omstilling

Ansøgningsfrist: 16 June 2024

Placering: Skottenborg, 26, 8800, Viborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2549667//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.