Get latest jobs before others

Specialkonsulent til BI-arbejde i Afdelingen for Dokumentation og Ledelsesinformation i Region Syddanmark

Region Syddanmark


Er du Data Scientist, Data Engineer, BI-udvikler, eller brænder du bare for at arbejde med interessante sundhedsdata? Så har vi en spændende stilling som udvikler til dig.
Stillingen
Region Syddanmark er borgernes og patienternes region, og Afdelingen for Dokumentation og Ledelsesinformation understøtter sygehusene og de øvrige dele af regionen i at realisere den vision.

Som Region Syddanmarks BI-enhed vedligeholder og udvikler Dokumentation og Ledelsesinformation et datavarehus for en række forskellige dataområder med forskellige afrapporterings-løsninger samt analyse af data og systemkompenserende løsninger til brug for afdelinger, sygehusene og den samlede regions ledelse.

Dine arbejdsopgaver vil være at du, i tæt dialog med vores samarbejdsparter på regionens fem sygehuse og i Regionshuset, bl.a. arbejder med:

  • Opbygning, vedligehold, dokumentation og drift af vores omfattende datavarehus
  • Indsigt i vores datakilder, fx EPJ Syd, laboratoriedata, økonomi- og personaledata
  • Udvikling af BI-rapporter til brug på sygehusene og regionens ledelse (herunder både STP- og VA-rapporter)
  • Dataudtræk til forskere, journalister, analytikere mv.

Vi har igennem længere tid arbejdet med at udvikle Best Practice-standarder for vores datavarehus og rapporter. Vi er i gang med at implementere nye arbejdsgange for at sikre korrekte data, høj kodekvalitet, god dokumentation og stabil drift. Det er vigtigt, at du har lyst til at være en del af denne proces.

Din baggrund
Du har en relevant uddannelsesmæssig og gerne akademisk baggrund. Vi ser gerne, at du har erfaring som BI-udvikler.

Du skal have interesse for at arbejde med data inden for sundhedsvæsenet og også gerne erfaringer hermed. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring i at arbejde med store datamængder og i at finde mønstre i data.

Vi arbejder på en SAS-platform med flere forskellige værktøjer, og det er en forudsætning, at du enten har erfaring med eller lyst til at lære:

  • SAS DI Studio
  • SAS Enterprise Guide
  • SAS Visual Analytics

Vi lægger vægt på, at du:

  • har gode samarbejdsevner
  • har lyst til at arbejde efter afdelingens Best Practice
  • kan arbejde selvstændigt
  • er opsøgende og nysgerrig
  • har gode kommunikationsevner
  • har mod på at tilegne dig ny viden

Om Dokumentation og Ledelsesinformation
Afdelingen for Dokumentation og Ledelsesinformation (DOL) er Region Syddanmarks BI-enhed med 22 ansatte, og vi har vidt forskellige baggrunde og opgaver. Vi arbejder med komplekse og forskelligartede sundhedsdata, og vi har som oftest brug for at være opsøgende både internt og eksternt for at opnå den fornødne dataforståelse.

Vores opgaver er bl.a. at:

  • overvåge og understøtte kvaliteten af den tilgrundliggende registrering
  • vedligeholde og udvikle vores BI-system
  • levere data til Regionens politiske og administrative ledelser
  • levere data til klinikken, forskningsprojekter og nationale databaser
  • deltage i regionale og nationale arbejdsgrupper inden for ovennævnte områder
  • tilvejebringe og vedligeholde en dokumentation af sundhedsområdet i Region Syddanmark

I vores afdeling er der plads til alle. Vi har et aktivt arrangementsudvalg, og vi mødes bl.a. til sommerfest, gåture, julepyntningskonkurrence og meget mere.

Om regionen
Region Syddanmark er med sine mere end 25.000 ansatte en af Danmarks største arbejdspladser. Forretningsområderne dækker sundhed, psykiatri- og socialområdet samt regional udvikling.

Vi bestræber os altid på at være en organisation, hvor der er rum til det hele menneske. Vi har i det daglige fokus på, at vi skal få både arbejds- og privatliv til at fungere. Vi lægger også vægt på faglig og personlig udvikling, og at vores medarbejdere har de kompetencer, som er nødvendige for at kunne løse deres opgaver.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job inden for en sektor, hvor den nyeste teknologi tages i brug for at forbedre hverdagen for regionens medarbejdere til gavn for borgerne.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte konstitueret afdelingschef Inge Lise Udbye Christiansen på tlf. 29 39 11 25.

Din ansøgning
Der er ansøgningsfrist 14. maj. Vi forventer at afholde første samtalerunde 24. maj og evt. anden samtalerunde 29. maj.

Du ansættes i en fast stilling på fuld tid og med fleksibel arbejdstid. Mindre erfarne kandidater vil have mulighed for ansættelse som datakonsulent fremfor som specialkonsulent. Dit arbejdssted bliver Regionshuset i Vejle – 10 minutters gang fra Vejle Banegård. Du skal påregne mødeaktivitet ude af huset i begrænset omfang. Lønnen aftales efter overenskomsten, ligesom øvrige ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Afdeling: Dokumentation og Ledelsesinformation

Stillingsbetegnelse: IT-konsulent

Arbejdstid: Fuldtid

Arbejdssted: Vejle

Ansøgningsfrist: 14 May 2024



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 14 May 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs
Get latest jobs before others


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2551570//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.