Get latest jobs before others

Underdirektør til Proces og Intern Compliance

Skattestyrelsen



Kan du navigere i krydsfeltet mellem politiske intentioner, kompleks lovgivning og krav til digitalisering? Og er du en holdspiller, som kan lede dygtige chefer? Så er du måske vores nye underdirektør.

Afdelingen Proces og Intern Compliance, der er placeret i fagdirektørområdet Jura, har ansvaret for at understøtte ensartet og korrekt regelanvendelse i Skattestyrelsen, herunder på det processuelle område. Afdelingen har fem kontorer med ca. 60 medarbejdere, alle placeret i København.

Underdirektørens ansvar
Som underdirektør for Proces og Intern Compliance har du det overordnede ansvar for at understøtte ensartet og korrekt regelanvendelse på flere centrale områder i Skattestyrelsen, bl.a. i forhold til:

  • Processuelle regler vedr. indberetning, kontrol og opkrævning samt forvaltningsretlige regler og principper.
  • Understøttelse af styrelsens arbejde med digitalisering og modernisering af it-systemer.
  • Udarbejdelse og opdatering af rammesættende dokumenter på GDPR-området og hermed ansvaret for den overordnede rådgivning af alle styrelserne i Skatteforvaltningen på dette område.
  • Generel udvikling og understøttelse af styrelsens arbejde med juridisk compliance.

Du står som underdirektør på mål for, at opgaver og processer i dit område tilrettelægges effektivt samtidig med, at der er fokus på kvalitet i opgaveløsningen og udvikling i tråd med styrelsens visioner og strategier.

Du vil i dagligdagen have et tæt samarbejde med øvrige fagområder i Skattestyrelsen, andre styrelser i Skatteforvaltningen og Skatteministeriets departement. Samtidig bliver du en del af Juras ledelsesgruppe, hvor du sammen med de øvrige tre underdirektører og den juridiske fagdirektør sætter retning og koordinerer på tværs i et fagområde med ca. 425 medarbejdere.

Forventninger til den kommende underdirektør
Vi søger dig, der får energi af at lede en ambitiøs dagsorden og håndtere store, komplekse opgaver af stor samfundsmæssig betydning.

Vi forestiller os, at du har en relevant samfundsfaglig eller juridisk uddannelsesbaggrund på akademisk niveau eller tilsvarende, gerne suppleret med en relevant lederuddannelse.

Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • har erfaring fra den offentlige sektor og mestrer samspillet mellem politik, jura og administration i en stor statslig organisation,
  • har succesfuld erfaring med ledelse af ledere eller talent for dette, med evnen til at sikre trivsel og skabe holdånd gennem en inddragende ledelsesstil
  • kan sætte en klar strategisk retning og holde fokus på langsigtede mål under hensyntagen til den politiske kontekst,
  • kommunikerer tydeligt og konstruktivt om mål, forventninger og beslutninger,
  • sikrer den rette balance mellem fremdrift og høj faglig kvalitet i opgaveløsningen,
  • opbygger relationer på tværs og leverer resultater gennem et respektfuldt samarbejde med andre.

Bliv en del af en organisation med høje ambitioner, dedikation og stor faglighed
Som underdirektør i Skattestyrelsen vil du få et særdeles spændende, meningsfuldt og udfordrende job, hvor du får mulighed for at præge udviklingen inden for Skattestyrelsens juridiske arbejde. Vi tilbyder et professionelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor høj faglighed, dedikation, ambitioner og højt humør er en integreret del af vores arbejdskultur.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning, CV og eksamenspapirer bedes sendt hurtigst muligt via linket ”Søg stillingen”. Ansøgningsfrist er torsdag d. 9. maj 2024.

Vi forventer at indkalde til samtaler i uge 20 og 21. Der indgår en personlighedsanalyse og en logisk test mellem første og anden samtalerunde. Tiltrædelse pr. 1. juli 2024 eller efter aftale.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte juridisk direktør Katrine Ledam Rasmussen på tlf. 72379017.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 2, svarende til lønramme 38. Stillingen forventes besat på åremål. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og en straffeattest.

Ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden Hemmeligt (HEM), da du skal arbejde med klassificerede informationer og systemer. Godkendelsen sker på baggrund af en sikkerhedsundersøgelse, som foretages af Politiets Efterretningstjeneste.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted bliver Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

Ansøgningsfrist: 09 May 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Skattestyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (09 May 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2552363//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.