Get latest jobs before others

Anæstesisygeplejerske til Dagkirurgisk afsnit 3 på AUH.

Region Midtjylland



Er du interesseret i en fast og fleksibel stilling på en afdeling med høj faglighed og skønne kollegaer? – så er vi måske stedet for dig!

På DKA3 har vi tre operationsstuer. Vi anvender PDM (Patient Data Management), og vores stuer er udstyret med nyere Dräger Perseus anæstesiapparater.

Vores lejer er fordelt ligeligt mellem Øre-, Næse-, Hals- og Håndkirurgi. Størstedelen af vores patienter bedøves i generel anæstesi og er ASA 1-3. Vi har spændende anæstesiforløb til højt specialiseret kirurgi, hvor vi anvender flere forskellige tuber og larynxmasker.

Vi arbejder på hverdage i tidsrummet 7:30 til 15:30 og med enkelte senvagter til kl. 17:00. Afdelingen holder lukket i weekender og på helligdage. Der vil også være mulighed for f.eks. fri-uger eller sammenhængende fridage når dette kan forenes med driften. Vi søger en frisk og engageret kollega, som udgangspunkt til 37 timer ugentligt. For den rette kandidat vil der være mulighed for funktion som specialeansvarlig.

Dagkirurgien på AUH består i alt af fire afsnit, som alle har forskellige specialer. Ved sygdom og ferie hjælper vi hinanden. Vi holder fælles temadage og har fokus på vidensdeling. Derudover planlægges løbende fagspecifik undervisning i afdelingen. Vi er lige startet med at målrette kompetenceudviklingen for erfarne anæstesisygeplejersker, således vi mono- og tværfagligt fremover kan spille hinanden endnu bedre.

Vores afsnit er kendetegnet ved det gode kollegiale fællesskab, godt humør, et fantastisk og kreativt arbejdsmiljø og en pragmatisk tilgang til opgaverne. I vores hverdag forsøger vi at holde fokus på faglig udvikling og kvalitet i patientforløbene, og afdelingen er uddannelsessted for anæstesikursister, sygeplejestuderende samt paramedicinere. Derfor vil det også være en fordel med erfaring og interesse i vejledning af kursister.

Vi kan tilbyde

  • et individuelt tilrettelagt oplæringsprogram
  • ønskeplan med stor fleksibilitet
  • kollegaer med stort fagligt engagement
  • en fleksibel stilling med mange muligheder
  • en arbejdsplads med højt til loftet og let til grin

Vi søger en kollega som

  • aktivt tager medansvar for faglig udvikling og vidensdeling
  • vil arbejde i velfungerende teams med engagerede og fagprofessionelle kolleger
  • arbejder problemløsende, reflekterende og vil bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • medvirker til at skabe et trygt og anerkendende miljø med åben dialog
  • er motiveret for, indimellem, at deltage i arbejdet i opvågningen

Specialerne i dagkirurgien fordeler sig som følgende
Dagkirurgisk afsnit 1: Ortopæd- og neurokirurgi
Dagkirurgisk afsnit 2: Urologi og mave/tarmkirurgi
Dagkirurgisk afsnit 3: Øre/næse/hals- og ortopædkirurgi
Dagkirurgisk afsnit 4: Mave/tarmkirurgi, gynækologi og IV-team

Har du lyst til uforpligtende at høre mere om stillingen og eventuelt se afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Peter Appelon Bliksted på 2370 6224.

Løn- & ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation samt børneattest.

Ansættelse pr. d. 1. august 2024 eller efter aftale.
Ansøgningsfrist søndag d. 16. juni 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 25, 2024.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Bedøvelse og Operation Øst

Ansøgningsfrist: 16 June 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200, Aarhus N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2556341//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.