Get latest jobs before others

Uklassificeret reservelæge - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Vi tilbyder
En stilling som uklassificeret reservelæge med tjeneste ved Endokrinologisk Speciale, Klinik Medicin, Aalborg Universitetshospital og Steno Diabetes Center Nordjylland.

Stillingen er ledig til besættelse per 01.08.2024 til 31.07.2025 med mulighed for forlængelse.

Om jobbet
Stillingen sigter mod at arbejde med patienter med endokrinologiske sygdomme med henblik på at udarbejde et forskningsprojekt om thyreoideasygdomme.

Du skal udarbejde protokol og arbejde klinisk med patienterne, og der forventes indtegning som PhD- studerende, når protokol foreligger.

Der må påregnes tjeneste både på Aalborg Sygehus Syd matriklen og i Diabetes huset på NAU matriklen i Aalborg Øst.

Om dig
Du skal være Cand. Med. på ansættelsestidspunktet. Derudover skal du have kendskab til forskning og epidemiologiske metoder indenfor det endokrinologiske område.

Der må påregnes klinisk arbejde med projektpatienter, ligesom der påregnes arbejde med avancerede DXA scanneteknikker herunder kropssammensætning og undersøgelser af muskelkraft og balance.

Derudover vil der som led i PhD-forløbet varetages studenterundervisning f.eks. case undervisning.

Om os
Endokrinologisk Speciale er Region Nordjyllands eneste højtspecialiserede afsnit for hormon- og stofskiftesygdomme og sammen med universitetshospitalets øvrige medicinske specialer har specialet ligeledes lokal sygehusfunktion for Aalborg-området med modtagelse af intern medicinske patienter.

Der modtages såvel elektive som akutte henvisninger til både indlæggelse og ambulant undersøgelse. Specialet har lokal sygehusfunktion for patienter med endokrinologiske og intern medicinske sygdomme svarende til ca. 200.000 indbyggere samt specialiseret endokrinologisk funktion for ca. 600.000 indbyggere i Region Nordjylland.

Administrativt indgår Endokrinologisk Speciale sammen med andre medicinske specialer på matriklerne i Aalborg, Hobro og Farsø i Klinik Medicin. Klinik Medicin ledes af en klinikchef og tre viceklinikchefer.

Praktisk information
Ansøgningsfristen er den 7. juni 2024.

Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til professor Peter Vestergaard [email protected]

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Nordjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2557767//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.