Get latest jobs before others

Senior IT-driftkonsulent

cBrain A/S



Brænder du for at arbejde med IT-drift, og vil du være med til at sætte de rammer, der skal sikre en stabil drift? Har du en stor, teknisk viden, og motiveres du af at bringe den i spil for løbende at forbedre IT-driften? Trives du i et miljø, hvor der er høj fokus på læring og vidensdeling?

Så har du mulighed for at blive Senior IT-driftkonsulent hos cBrain i Nordhavn!

cBrain leverer og drifter det forretningskritiske system F2, der benyttes i størstedelen af Danmarks ministerier og departementer samt i mange af landets styrelser.

Til cBrains driftteam søger vi nu en erfaren IT-driftkonsulent.

Hverdagen i din nye afdeling
Du bliver en del af teamet Operations i cBrains Services-enhed. Vi hjælper vores kunder til at få fuldt udbytte af deres cBrain-software ved at optimere infrastruktur, forudse, og afhjælpe problemer i deres daglige drift.

Operations teamet overvåger proaktivt installationer og servermiljøer, der hostes af cBrain og bidrager med at holde installationer hos andre hosting-leverandører i luften.

Teamets opgaver er varierende og består i alt fra systematisk backup af kundeløsninger, opdatering af infrastrukturkomponenter, identity management og sikkerhed til dimensionering af udstyr til kundeløsninger, klargøring af server-sets og optimering og fejlfinding i F2-installationer.

Opgaverne kræver en bred vifte af kompetencer, og derfor er vi et team af dygtige teknikere, der hver dag samarbejder om opgaverne, men hver har vores individuelle ansvars- og specialistområder.

Du vil hurtigt blive en uundværlig del af afdelingen og få mulighed for at selv at sætte dit præg på vores drift og vores tilgang til de teknologier, vi benytter os af.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Dine vigtigste arbejdsopgaver vil være følgende:

  • Modernisering af hostingplatform både i datacenter og cloud, herunder de tilhørende sikkerhedstiltag
  • Opsætning af nyt udstyr og netværk i datacenter
  • Monitorering af kritisk infrastruktur og applikationer og løbende udvikling af systemer til denne monitorering

Tekniske kvalifikationer
Vi forventer, at du har indgående kendskab til følgende:

  • Windows Server
  • Hyper-V
  • Hybrid setup
  • Active Directory, GPO, DNS, DHCP

Derudover forventer vi, at du har øvrige tekniske kvalifikationer, du kan bringe i spil i stillingen. Disse kunne fx være inden for:

  • M365
  • Software Deployment
  • IT-sikkerhed

Det er en fordel, hvis du har en eller flere Microsoft certificeringer (Azure eller Windows Server), men det er ikke et krav.

Vores forventninger
Du har erfaring med serverdrift og er klar til at påtage dig en seniorrolle, hvor du også vil fungere som mentor for de mindre erfarne medarbejdere i teamet. Du er ambitiøs og vil være med til at forbedre vores drift ved at gå forrest og byde ind med dine faglige kompetencer.

Vi tilbyder
I stillingen vil du få ansvar og indflydelse, og du vil blive del af en række spændende projekter, som du kan være med til at sætte dit præg på. Desuden tilbyder vi løbende uddannelse via online læringsplatforme.

Bliv en del af en social vækstvirksomhed med fokus på FNs verdensmål
I cBrain har vi en uformel arbejdskultur, hvor vi lægger vægt på at have det sjovt, samtidigt med at vi er både ambitiøse og professionelle. Vi prioriterer et højt fagligt niveau og en fælles passion for både software og de vigtige verdensmål, cBrains aktiviteter understøtter.

Firmaets medarbejderdrevne sociale aktiviteter nyder stor tilslutning og inkluderer vin-, gaming-, basketball-, løbe- og badmintonklubber. cBrain tilbyder en høj grad af frihed under ansvar, og det er vigtigt, at den enkelte medarbejder har en sund balance mellem arbejds- og privatliv.

Er du fortsat interesseret, og mener du, at du er den rette kandidat til jobbet?
Så send din ansøgning, CV og eksamensbeviser allerede i dag. Tiltrædelse er snarest muligt. Vi indkalder kandidater til samtale løbende - men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Marie Rose Oxfeldt, Head of Operations & Support, på [email protected].

Vi ser frem til at høre fra dig!
Ansøg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at cBrain A/S



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


cBrain A/S

Kalkbrænderiløbskaj 2, 2100 København Ø

cBrain er en ingeniørvirksomhed med en solid softwareteoretisk baggrund. Vi har siden 2002 udviklet og markedsført software, som understøtter digitalisering af sagsgange, forretnings- og vidensprocesser.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2561659//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.