Get latest jobs before others

Jurastuderende (stud.jur.) til Naturstyrelsen

Miljøministeriet



Har du lyst til at arbejde med jura i bred forstand i en stor statslig styrelse?

Naturstyrelsens juridiske kontor søger 1 juridisk studentermedhjælper (stud.jur.), der vil være med til at gøre en indsats for klimaet og værne om vores fælles natur.

Om jobbet og opgaverne
Du bliver en del af et dygtigt og engageret team, bestående af 6 jurister og 1 ejendomsjuridisk assistent.

Opgaverne er mangeartede, og spænder over mange ejendomsretlige temaer, erstatningsansvar og opgaver af mere offentligretlig og forvaltningsretlig karakter.

Jurateamet fungerer som et internt advokatkontor for Naturstyrelsens 16 lokale enheder og understøtter enhedernes arbejde med at forvalte statens ejendomme og realisere naturprojekter, der skal forbedre natur, klima og vandmiljø i hele landet.

Dine arbejdsopgaver som studentermedhjælp vil bl.a. blive:

  • Varetagelse af konkrete sagsbehandlingsskridt i sager om køb og salg af fast ejendom eller naboretlige tvister.
  • Undersøgelse og besvarelse af lejeretlige og erstatningsretlige spørgsmål.
  • Hjælpe med besvarelse af aktindsigtsforespørgsler.
  • Bidrage til udfærdigelse af kontrakter og deklarationer.
  • Diverse juridiske ad hoc opgaver.

Du vil løse opgaverne med sparring fra erfarne og hjælpsomme kollegaer i det omfang, det er relevant. Du vil have direkte kontakt til naturfaglige kolleger fra de lokale enheder, borgere mv.

Om dig
Du læser jura på kandidatdelen eller er i gang med at afslutte din bachelor. Du har kendskab til eller interesse for nogle af følgende fagområder: ejendomsret, lejeret, klima og naturbeskyttelse, forvaltningsret og/eller erstatningsret.
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har et højt fagligt juridisk niveau.
  • Kan arbejde selvstændigt og har fornemmelse for, hvornår andre faggrupper eller kolleger skal inddrages i sagsbehandlingen.
  • Har en praktisk forståelse af juraen og gode kommunikative evner, så du kan formidle din juridiske vurdering klart og i en praktisk kontekst.
  • Er nysgerrig og synes om at arbejde med forskelligartede opgaver og sideløbende deadlines i samarbejde med andre.

Vi tilbyder
Som studentermedhjælper i Naturstyrelsen bliver du en del af en stor arbejdsplads med mange samarbejdsflader. Du får et spændende og alsidigt studiejob med fleksible arbejdsvilkår og et uformelt og positivt arbejdsmiljø. Du får erfaring med, hvordan arbejdsgangene er i en politisk ledet organisation og mulighed for at blive dygtig til det juridiske håndværk i en styrelse med en stor og kompleks ejendomsmasse og mangeartede juridiske problemstillinger. Du vil få mulighed for at udvikle både din generelle juridiske forståelse, din praktiske og kommercielle forståelse og dine kommunikative evner.

Vi prioriterer det gode samarbejde højt, og vi går op i, at det skal være både sjovt, meningsfuldt og udviklende at gå på arbejde. Der er mulighed for god frokost og mange sociale og naturrelaterede aktiviteter.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil, afhængig af om du har afsluttet din bacheloruddannelse, være i henhold til gældende fællesoverenskomst mellem skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) - Det Statslige Område samt tilhørende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skattesministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten).

Ansættelsesområdet er Miljøministeriet med tilhørende institutioner. Tjenestestedet er Naturstyrelsen, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Starttidspunktet er 1. august 2024 eller snarest muligt derefter.

Arbejdstiden er på 12-14 timer pr. uge og arbejdet kan tilrettelægges fleksibelt ift. undervisning og eksamener mv.

Der kan være mulighed for at arrangere samkørsel med kolleger fra bl.a. Århus, Horsens, Odense, Kolding, Vejle mv.

Yderligere oplysninger?
Såfremt du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for jura Birgitte Lønne Bloch på tlf. 51 49 29 66 eller vores tidligere stud.jur. (nu fuldmægtig) Anne Nicoline Bjerrum Geertsen på tlf. 24 82 03 91.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, beståede eksamener inkl. karakterer samt oplysninger om tidligere beskæftigelse senest den 2. juni 2024.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 23 eller 24.

Afdeling:
Haraldsgade 53, København Ø.

Lokation: Randbøl

Ansøgningsfrist: 02 Jun 2024

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Miljøministeriet



save
save deadline
print
mail me
Last chance to apply today! (02 June 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Naturen er central for hele Miljøministeriets virke. Både fordi den er grundlag for alt liv, og fordi den tilbyder en stor rigdom af muligheder i vores fritid. Derfor arbejder ministeriet på at beskytte skove, søer, kyster og de åbne landskaber, og sørger for aktivitets- og oplevelsesmuligheder i forskellige dele af naturen. Samtidig arbejder ministeriet for, at vi kan undgå unødig kemi i bl.a. tøj, legetøj, sæbe og boliger samt at der bliver taget hånd om andre miljøpåvirkninger, der kan påvirke os i hverdagen.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2564199//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.