Get latest jobs before others

Direktør for Børn og Kultur

Haderslev Kommune



Direktør, der kan skabe værdifulde fællesskaber

Den måde, du går til din nye direktørstilling på, skal gerne matche den ledelsesform, der praktiseres helt generelt i Haderslev Kommune. Vi er sammen om det. Det vil du opleve med dine direktionskolleger i jeres kontorfælleskab, men du vil også opleve det på tværs af organisationen og sammen med ”dine egne” chefer og ledere. De er dygtige, og de vil samarbejdet.

Politisk møder du to udvalg, der vil inddrages og sætte retning. De er erfarne og kender til deres roller, og netop derfor forventer de, at du kommer med konstruktivt med- og modspil. Transparens er et nøgleord.

Der er brug for at løfte fagligheden og udvikle løfteevnen på almenområdet. Vi skal være ambitiøse her. Det drejer sig ikke så meget om at finde på nyt - vi arbejder efter en helt ny Børne- og Ungepolitik – men de programmer, der er iværksat, skal understøttes, og vi skal være mere opmærksomme på at få vores tiltag implementeret i bund og på at skabe følgeskab.

Det er i øvrigt et generelt veldrevet område, du kommer ind i. Det er derfor det lange træk, der er på dagsordenen. Hvor kan man f.eks. dyrke synergierne mellem børneområdet og kultur- og fritidsområdet bedre, så overgang mellem institutioner og fritidsliv bliver endnu mere naturligt, så børnene derfor bliver mere motiverede til at have et aktivt fritidsliv?

Vi har nemlig et fantastisk kultur-, idræts- og fritidsliv. Haderslev har landsdelens ubestridt tungeste elitesportsmiljø, men også ”i bredden” er der et vidtforgrenet og særdeles aktivt foreningsmiljø, der er drevet af frivillige. Det er ikke mindst dem, der er limen – sammenhængskraften – i vores samfund generelt. Det skal du formå at forstå, værdsætte og understøtte.

Du har politisk flair og situationsfornemmelse og forstår, hvad der skal til for at understøtte politikere, så de får mulighed for at sætte retning. Du er let at få tillid til, fordi du er rolig og ordentlig og helt generelt har styr på dine grundværdier.

Det er en forudsætning, at der er naturlig nysgerrighed og engagement på hele direktørområdet, men det er en særlig fordel at have en forståelse for børne- og skoleområdet. Når det er sagt er dygtig ledelse og veludviklede strategiske kompetencer det vigtigste i dagligdagen. Du evner at dykke ned i detaljen, når det er nødvendigt for at forstå helheden, men også at vende hurtigt tilbage til det strategiske overblik.

Du har en god økonomiforståelse og er udadvendt og velkommunikerende. Du søger naturligt samarbejder med ledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer, fordi du forstår, hvad det personlige møde betyder, når der skal skabes følgeskab.

Haderslev Kommunes administrative ledelse har den tilgang, at MED-samarbejde og gode samspil med medarbejdernes repræsentanter generelt prioriteres af hjertet. Den forståelse skal den nye direktør helt enkelt dele for at lykkes i stillingen.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på kontraktvilkår, jf. aftale om kontraktansættelse af chefer, efter konkret forhandling på et niveau, der forventes at ligge på ca. 1,3 mio. kr. (inklusive kontrakttillæg og eksklusive pension).

Yderligere oplysninger:
Kan fås hos Jakob Lundgaard, tlf. 4033 2414 og/eller hos kommunaldirektør Peter Karm, tlf. 2124 1744.

Læs mere i den uddybende job- og personprofil.

Ansøgning
Ansøgningen sendes via stillingsmodulet på www.lundgaard-konsulenterne.dk, så den er modtaget senest den 7. juni 2024 kl. 8.30.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Afdeling: Haderslev KommuneAnsøgningsfrist: 07 June 2024Placering: Christian X's Vej 39, 6100, Haderslev, Denmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Haderslev Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 07 June 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Haderslev Kommune

Gåskærgade 26, 6100 Haderslev

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2567738//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.