IT Infrastructure Specialist
K.W. Bruun & Co A/S
Trives du med at bevæge dig i spændingsfeltet mellem teknik og forretning, og vil du være med til at definere, implementere og drifte fremtidens tekniske platform til bilkøb? Så har du nu en sjælden mulighed for at blive IT Infrastructure Specialist i K.W. Bruun-koncernen.
Om stillingen
Som IT Infrastructure Specialist bliver du en del af et team på fire medarbejdere. Her deltager du i den daglige drift, support og udvikling af virksomhedens hybride IT-infrastruktur med fokus på Microsoft teknologier. I samarbejde med det øvrige Operations & DevOps team skal du sikre kontinuerlig udvikling og optimering af ny og eksisterende IT-infrastruktur, så denne understøtter forretningen.
Dine primære arbejdsopgaver bliver:
- Drift, udvikling og optimering af cloud-applikationer og -løsninger
- Medvirke til at udvikle og dokumentere IT-infrastrukturen
- Automatisering og deployment i cloud og af traditionel IT-infrastruktur med fokus på DevOps
- Medvirke ved drift af traditionel IT-infrastruktur, servere, netværk, operating systems, mv.
- Monitorering, logging og patching af IT-infrastruktur
- 2. level support
Om dig
Du har en relevant IT-baggrund med solid erfaring med IT-drift og infrastruktur. Du har erfaring med ITIL og DevOps processer. Din tilgang er systematisk, og du anvender logik i dine processer og handler med et praktisk mindset. Derudover motiveres du af komplekse opgaver.
Vi ønsker at du:
- Har opbygget solid erfaring med drift af IT-systemer og specifikt systemadministration
- Har et godt kendskab til Microsoft Azure
- Er fortrolig med Active Directory, Intune, Office 365-løsninger og administration
- Har kendskab til netværksprincipper og protokoller, herunder TCP/IP, DNS, DHCP mv.
- Har kendskab til best practice og værktøjer inden for it-sikkerhed
- Har solide problemløsnings- og beslutningsevner med en proaktiv og resultatorienteret tilgang
- Er en omgængelig kollega, som kan lide at samarbejde med forretningen og sætter en ære i at levere gode løsninger, der balancerer mellem perfektion, pragmatisme og deadlines
Derfor skal du vælge os
Du vil få din daglige gang sammen med ca. 160 af koncernens medarbejdere i vores moderne kontor i Glostrup. Du bliver en del af en spændende og succesfuld virksomhed, som byder på en unik kultur med engagerede kollegaer. Du vil opleve en dagligdag med høj fremdrift og kort vej fra tanke til handling.
- Du får et godt onboardingforløb med oplæring, sparring, vidensdeling og support fra erfarne kollegaer
- Vi investerer i og plejer de sociale relationer på tværs af afdelinger og afholder med jævne mellemrum diverse sociale arrangementer, bl.a. i vores sports- og vinklubber
- Lønpakken består af pensionsordning, sundhedssikring, heltidsulykkesforsikring, 10 årlige feriefridage samt andre attraktive personalegoder og rabataftaler
- Du får attraktive købs- og lånevilkår for privatkøb af bil fra egne brands
- Vi har kantineordning med morgenmad og frokost, og der er desuden mulighed for at bestille aftensmad som take away
Har vi fanget din interesse?
Så ser vi frem til at modtage dit CV og en motiveret ansøgning via linket hurtigst muligt. Vi afholder løbende samtaler og fjerner jobopslaget, så snart vi har fundet den rette kandidat. Vi forventer en længere behandlingstid grundet ferie. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CIO Michael Enk på mail: [email protected]
Vær opmærksom på, at vi udelukkende modtager elektroniske ansøgninger via vores rekrutteringssystem.
Vi opfordrer alle til at søge uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksualitet eller funktionsnedsættelse.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Afdeling: Business Technology & Innovation
Placering: Hovedvejen 1, 2600, Glostrup, Denmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: