Get latest jobs before others

Lærere til Utterslev Skole | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Lærere til Utterslev Skole
På Utterslev Skole er vores pejlemærker ’Lærende fællesskab’, ’Mangfoldighed gør stærk’ og ’Læring for fremtiden’. Så, hvis du har lyst til at arbejde under de værdier, er du måske en af de engagerede lærere, vi søger netop nu.
Utterslev Skole har ledige stillinger med opstart snarest muligt. Vi søger seks lærere til at dække fagene tysk, fransk, matematik, engelsk, idræt, H/D, N/T og dansk. Vi har ledige stillinger allerede nu og fra 1. august 2025.

Som lærer hos os skal du være med til at sikre, at eleverne hver dag møder ind til en skoledag, hvor de trives, lærer og udvikler sig.

Vi arbejder under børnesynet ”Børnene gør det bedste, de kan”, og det skal du også have lyst til. Vores børnesyn bygger på blandt andet Ross Greene og Bo Hejlskov, og kender du ikke den pædagogiske retning, skal vi nok sørge for, at du bliver sat godt ind i den.

Er du klar til at komme i gang med at undervise, skal du ikke tøve med at sende en ansøgning. Fra 1. august 2025 skal vi ansætte yderligere to til tre nye lærere, så vil du være på forkant med din jobsituation, så glæder vi os til at høre fra dig.

Du bliver en del af et årgangsteam på fem til seks lærere. Teamsamarbejdet er en stor del af hverdagen på vores skole, og du vil komme til at indgå i et tæt samarbejde med dit team. Der er rig mulighed for, at I kan planlægge aktiviteter og forløb på tværs af de tre klasser, som en årgang består af på vores skole.

På Utterslev Skole har nyuddannede lærere én lektion mindre end øvrige lærere, og de har færre øvrige opgaver det første år. Nyuddannede lærere følger skolens velkomstprogram for nye lærere og tilknyttes en mentorordning, som en kollega har ansvaret for.

Nye og nyuddannede lærere, der starter på Utterslev skole, udstyres med en bogpakke bestående af Bo Hejlskovs bog ”Børn i problemer” og Søs Rask ”Klasseledelse i praksis”.

Vores ønsker til dig

  • Du er uddannet lærer og har (måske) erfaring med at undervise elever på enten 1. - 5. årgang eller 6. - 9. årgang
  • Det er vigtigt for os, at du er en sand teamplayer, for teamsamarbejdet er en stor del af vores DNA, og du skal kunne se de mange fordele i at arbejde tæt til gavn for elevernes læring og udvikling
  • Du har faglige ambitioner til dine elever
  • Du er både omsorgsfuld og stålfast i forældresamarbejdet – vores forældregruppe er engageret, støttende og samarbejdende, og det skal du også være
  • Sidst, men ikke mindst, leder vi efter en engageret og nysgerrig kollega, som bidrager med godt humør og er omstillingsparat, når hverdagen ikke lige forløber som planlagt

Vores skole
På Utterslev Skole er vi meget stolte af at være den skole, kvarterets familier vælger til. Vi er en mangfoldig skole med en dejlig blandet gruppe af børn og familier, som afspejler det område, skolen ligger i.

Derudover tør vi godt sige højt, at vi er rigtig gode til at tage imod de nye børn og familier. Det er vigtigt for os, at de nye forældre føler sig helt trygge, når de afleverer deres børn hos os.

Vores skole har tre spor, som i alt rummer 660 elever, 51 lærere, tre børnehaveklasseledere, én inklusionspædagog og seks skolepædagoger. Vi ligger på Skoleholdervej tæt ved Utterslev Torv og Bispebjerg Kirkegård. Vi har en naturprofil og vægter at tage børnene med ud i naturen som en del af deres skolegang.

Du kan læse endnu mere om os på vores hjemmeside Utterslev Skole.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomsten for lærere i Københavns Kommune. Inden ansættelse vil der blive indhentet referencer samt børne- og straffeattest.

Ansættelserne er fuldtidsstillinger med start snarest muligt og senest den 1. maj - 1. august 2025.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte skoleleder Ulla Jensen eller afdelingsleder Søren Kirk via skolens kontor på 33 66 92 00.

Sammen med en kort motiveret ansøgning beder vi dig vedhæfte CV, uddannelsesbevis og eventuelt relevante udtalelser.

Søg via linket senest lørdag den 5. april 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 15 – torsdag den 10. april fra kl. 8.30-12.30.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 August 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Kommune

Main office: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2629789//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.