Skarp Rådgiver der er drevet af gode kundeoplevelser, Nordea Frederiksberg
Nordea
Frederiksberg C, DK, 2000
Job ID: 25706 Brænder du for at hjælpe kunder med at få mest muligt ud af deres penge? Og har du en drøm om at arbejde i hjertet af Frederiksberg i København? Så er du måske den nye rådgiver, vi leder efter. Om jobbet På Smallegade 2 bliver du en del af en stor, sjov og hyggelig filial. Her er der godt gang i biksen, da vi befinder os i et interessant markedsområde fuld af spændende kunder (og potentielle kunder!) med relativt komplekse økonomier. Det er derfor en fordel, hvis du godt kan lide at arbejde med både bolig, opsparings- og investeringsløsninger.
Vores vækst skyldes i høj grad også, at vi er en masse dygtige rådgivere samlet i filialen. Du får mulighed for at udvikle dig og samarbejde med hele 35 dygtige kolleger, som alle er drevet af at levere gode kundeoplevelser. Vi er en gruppe, der godt kan lide at komme hinanden ved, med højt til loftet både på kontoret og i frokoststuen – og vi har også sociale arrangementer fordelt over hele året.
I stillingen vil du bl.a. arbejde med:
- At realisere vores kunders drømme – store som små
- Hjælpe vores kunder trygt igennem alle livsfaser
- Være opsøgende når nye kunder viser interesse
- Være relationsskabende i din egen portefølje af kunder
- Lære nyt og inspirere andre
- Påvirke en stor filial med dit unikke bidrag
Der venter dig en spændende karriere i Nordea Frederiksberg og i Region København & Bornholm. Dine kvalifikatioenr Collaboration. Ownership. Passion. Courage. Det er de værdier, vi bruger som pejlemærker til at blive den bank, vi ønsker at være – og som vi forestiller os, du deler med os. Du har en relevant bankfaglig uddannelse og har erfaring med empatisk kundekontakt. Vi søger både erfarne rådgivere og spirende talenter. For at få succes i denne rolle forestiller vi os, at du:
- Er nysgerrig på kunder og har en oprigtig interesse
- Motiveres af salg og langvarige relationer
- Motiveres af god kredit- og compliance kvalitet
- Vækker tillid blandt dine omgivelser og dine kunder
- Er struktureret, serviceminded og evner at prioritere dine arbejdsopgaver
- Du er klar på at udvikle dig sammen med dine kollegaer
Hvis det lyder som dig, så kontakt os!
Yderligere information og ansøgning Send din ansøgning og sv snarest og senest 06/01/2025. Vi holder løbene samtaler indtil kandidaten er fundet, så vent ikke for længe med din ansøgning.
Ønsker du mere information, er du velkommen til at kontakte:
- Michel Adler, Filialdirektør, 61666630 // [email protected]
- Camilla Mohn, Vicefilialdirektør, 51293270 // [email protected]
I Nordea ved vi, at en inkluderende arbejdsplads er en bæredygtig arbejdsplads. Vi er overbevist om, at vores forskellige baggrunde, erfaringer, egenskaber og personligheder gør os bedre til at hjælpe kunderne og bidrage til de samfund, vi er en del af. Så kom, som du er.
#LI-Onsite
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: