Get latest jobs before others

Bliv del af en kreativ og ambitiøs redaktion!

Dansk Blindesamfund



Ansøgningsfrist: 1. december 2024

Bliv del af en kreativ og ambitiøs redaktion!
Dansk Blindesamfunds prisvindende podcastredaktion laver lydfortællinger for og med mennesker med synshandikap. Vi arbejder med lydmediets forskellige genrer og virkemidler for at formidle nuanceret og levende om livet med synshandicap – og af så høj kvalitet, at alle uanset synsstatus har lyst til at lytte med.

Vi søger nu ekstra kræfter til vores lille team.

Vi søger hjælp til forskellige opgaver og forestiller os én samlet stilling eller to deltidsstillinger. Vi har brug for hjælp til tilrettelæggelse og speak, PR og kommunikation samt forskellige administrative og praktiske opgaver. Hvordan stillingerne skal sammensættes, ved vi, når vi har mødt jer, der søger, og har fået et klart billede af de kompetencer og opgaver, du/I kan byde ind med.

Uanset hvad dine opgaver bliver, er det væsentligt, at du har interesse for lyd og forståelse for gode fortællinger. Du skal have et indgående kendskab til blinde og svagsynedes livsvilkår, og det er et plus, hvis du selv har erfaringer med synshandicap.

Som person er du nysgerrig, lyttende, initiativrig og selvstændig. Du er en skarp sparringspartner, der er indstillet på et tæt samarbejde i et kreativt og ambitiøst redaktionelt rum og kan give og modtage feedback.

Som del af redaktionen skal du arbejde med tilrettelæggelse og produktion, PR, events og kommunikation og med varetagelse af forskellige administrative og planlægningsmæssige opgaver. Opgaverne og kompetencerne, vi søger, er beskrevet herunder.

Tilrettelæggelse og produktion
Som tilrettelægger står du for forskellige dele af podcastproduktionen – fra idéudvikling og research over optagelser, interview til udarbejdelse af manus og tekster, redigering og indlæsning af speak. Hvis du har et synshandicap, arbejder du med tilgængeligt udstyr, når det er muligt, eller i samarbejde med en kollega. Som kollega søger vi dig, der:

  • er kreativ og god til at udvikle og udføre ideer
  • er god til at udtrykke dig, både mundtligt og skriftligt
  • er skarp til dramaturgi og fortælleteknik
  • er nysgerrig og god til at møde forskellige mennesker
  • er klar til at indtage en værts- og fortællerrolle
  • kan researche og undersøge
  • kan interviewe – du er skarp, nærværende, empatisk
  • har struktur og overblik og kan arbejde frem mod en deadline
  • er indstillet på at lære et redigeringssoftware og bruge optageudstyr

Måske har du en baggrund inden for en humanistisk/samfundsvidenskabelig uddannelse, gerne med fokus på mennesker, inden for journalistik og formidling eller har erfaring med lyd og musik.

PR og kommunikation:
Som ansvarlig for PR og kommunikation skal du hjælpe vores podcasts med at komme ud i verden – både til personer med synshandicap og til en bredere lytterskare. Som kollega søger vi dig, der:

  • har erfaring med og forståelse for PR og kommunikation
  • kan arrangere og facilitere events, live og virtuelt
  • er sprogligt stærk og en dygtig skribent – du kan skrive kort, levende og præcist
  • er idérig, proaktiv og struktureret og kan planlægge og vedligeholde vores kommunikation

Administration og planlægning
Du hjælper med at løse de mange forskellige praktiske og administrative opgaver, vi har i redaktionen. Det er et plus, hvis du som person er struktureret, tålmodig og har erfaring med projektstyringsredskaber og meget gerne også erfaring inden for tilgængelighed og teknologi.

Om os
Den faste redaktion, som du bliver en del af, udgøres af en tilrettelægger og en redaktør. Vi arbejder med forskellige udtryk og genrer og med formidling, der tager udgangspunkt i mangfoldig repræsentation. Vores mål er at lave fortællinger, der både stiller skarpt på livet med synshandikap og vigtige temaer på området, men som også formidler noget fællesmenneskeligt. Vi henvender os både til mennesker med synshandikap og til den bredere befolkning.

Teamet samarbejder med de øvrige kommunikationsmedarbejdere, som producerer indhold til Dansk Blindesamfunds medier og platforme. Vi arbejder på tværs af kanaler og målgrupper for at bruge ressourcerne effektivt. Vi er ambitiøse og går ikke på kompromis med kvaliteten af vores kommunikation, uanset om den er på skrift eller lyd. Teamet er en del af Afdelingen for Politik & Kommunikation, der ud over kommunikation også arbejder med politisk påvirkning, ledelsesbetjening, fundraising og internationale samarbejdsprojekter.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et spændende job, hvor du i tæt samarbejde med teamet er med til at sætte lyd på livet med synshandicap. Vi giver dig mulighed for udvikling, uddannelse og coaching og inviterer dig ind på en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet og godt humør.

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi forestiller os, at du kan arbejde 10-35 timer om ugen, hvor der indgår betalt frokostpause. Timetallet hænger sammen med de opgaver, du ansættes til at løse. Skriv gerne i din ansøgning, hvad du kan og ønsker. Du får løn efter aftale og pensionsordning efter overenskomst. Arbejdsstedet er Handicaporganisationernes Hus i Høje Taastrup, som er et dejligt hus med god kantine og med gratis adgang til fitnesslokale.

Din ansøgning
I din ansøgning beder vi dig om at lægge vægt på, hvilke af arbejdsopgaverne du har erfaring med, og hvilke kompetencer du har. Fortæl også om, hvilke områder du er interesseret i at udvikle.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Politik & Kommunikation Charlotte Gerhauge på mail eller telefon:

Mail: [email protected] Telefon: 28 99 01 30 Der er ansøgningsfrist d. 1. december 2024.

Du skal sende din ansøgning i Word- eller pdf-format til

Mail: [email protected] Sammen med ansøgningen bedes du sende en lydoptagelse, så vi kan høre din stemme og lære dig lidt at kende. Fortæl om en detalje, du synes kendetegner dig. Optagelsen skal højst være to minutter lang. Du kan optage den på din telefon.

Vi holder første runde samtaler d. 9. december og anden runde d. 12. december. Vi forventer, du bliver vores ny kollega fra d. 15. februar 2025.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Dansk Blindesamfund



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 01 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Dansk Blindesamfund

Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Dansk Blindesamfund er interesseorganisationen for mennesker med synshandicap. Sammen udfordrer vi blindhed.

Workplace has right now 16 employees with higher educational background. In last periode they hired no candidates and 4 students and interns.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2668576//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.