Kvantitativ analysekonsulent med solid forretningsforståelse
FTFa
Vil du bruge dine analytiske evner til at skabe målbare resultater og drive forretningen fremad? Har du blik for, hvilke analyser der skaber værdi for forretningen? Og drømmer du om et job, hvor du har stor frihed til at forme og udvikle dine arbejdsopgaver i takt med organisationens behov? Så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Du skaber det analytiske fundament for forretningsbeslutninger
I analyseteamet hjælper vi forretningen med at navigere og træffe beslutninger baseret på data, som skaber målbar værdi for både medlemmer og organisationen. Vores rolle er ikke blot at levere data, men at sikre, at analyserne styrker FTFa’s mål. Du bliver med andre ord en nøgleaktør i vores team og vil bidrage til at FTFa har et solidt og forståeligt fundament at navigere efter i strategiske beslutninger.
Dine primære opgaver vil være
- Udvikling og udarbejdelse af undersøgelser, der afdækker centrale behov og skabe klare anbefalinger, der kan omsættes til konkrete forretningsinitiativer.
- Levering af kvantitative analyser og rapporter, der understøtter forretningens beslutninger.
- Formidling af data til forskellige målgrupper, herunder ledelsesrapportering
- Rådgivning og sparring med forretningen om relevante indsigter
Derudover vil du - afhængigt af din profil - bl.a. medvirke til at drifte og vedligeholde Power BI-rapporter, bidrage til udvikling af data pipelines og analyseprocesser, der understøtter forretningsmålene samt udarbejde diverse ad-hoc analyser og sparre med kollegaer på tværs af FTFa om indsigter og analyser.
Et eksempel på en opgave kunne være at undersøge kundernes forventninger til FTFa og lave en kvantitativ segmentering af målgrupper baseret på deres behov, samt profilere hver målgruppe og identificere forretningsmæssige indsatser mod disse. Slutteligt skulle indsigterne formidles til direktionen som en del af strategiarbejdet.
Du kobler analyse med forretning
Som person har du en struktureret og analytisk tilgang til dine opgaver og vil trives i en stilling, hvor du samarbejder bredt på tværs af organisationen.
Derudover er det vigtigt, at du
- Har stærk erfaring med kvantitative metoder og analysetilgange, herunder surveys og dataanalyser (fx med værktøjer som Power BI eller Python).
- Kan identificere de indsigter, der skaber størst forretningsværdi – både på strategisk niveau og i samarbejde med ledelsen og tværgående teams.
- Forstår, hvordan kommercielle analyser som segmentering, churn-analyser og kundelivstidsværdi kan omsættes til konkrete tiltag i organisationen.
- Er dygtig til at formidle komplekse data på en forståelig måde til forskellige målgrupper, så analyserne er handlingsanvisende og skaber klar værdi.
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesmæssig baggrund inden for Samfundsvidenskab, Økonomi eller lignende fag med stærkt analytisk fokus og kobling til forretningsforståelse. Vi ser gerne, at du har et par års erfaring i at bringe dine kompetencer i spil i en organisation eller som konsulent, men vi forventer ikke, at du kan det hele og sørger naturligvis for grundig oplæring.
Frihed, udvikling og dedikerede kollegaer
Du bliver en del af en analyseenhed på tre konsulenter, som vægter uformel dialog og plads til, at vi har det sjovt sammen. Vi sidder i storrumskontor og er omgivet af gode kollegaer som en del af afdelingen Digital Udvikling og Service, hvor vi bl.a. har tæt faglig sparring og samarbejde med vores 12 udviklere og løbende har sociale arrangementer. Vi har høj grad af frihed i vores arbejde, og der vil være mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Du vil du opleve, at vi alle tager ansvar for at give fremragende service. Derfor er empati og nysgerrighed en selvfølge i vores dialog mellem kollegaer såvel som med medlemmer og samarbejdspartnere.
Vi glæder os til at høre fra dig
Du søger stillingen ved at sende dit cv via linket. Vi bruger ikke ansøgninger i denne rekruttering, når du sender os dit cv, vil du i stedet blive bedt om at svare på et par spørgsmål vedrørende dine erfaringer med at skabe forretningsværdi gennem data og analyser.
Ansøgningsfristen er d. 26. november 2024 og vi forventer at holde første samtalerunde d. 2. december og 2. samtaler d. 10. december. Stillingen er fuldtid og ansættelse vil være pr. 1. januar eller 1. februar 2025. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Analyse og Interaktion Jesper Mygind på telefon 41887305.
Vi opfordrer til, at du ikke oplyser alder eller sætter billede på dit ansøgningsmateriale.
Afdeling: Interaktion og Analyse
Ansøgningsfrist: 26 November 2024
Placering: Snorresgade, 15, 2300, København, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: