Get latest jobs before others

Bygherrerådgiver til Trafik, Anlæg og Ejendomme

Haderslev Kommune



Brænder du for samarbejde og projektledelse, og har du lyst til at skabe og vedligeholde fysiske rammer, som er udviklet i tæt dialog med brugere og andre interessenter, så er dette job måske noget for dig.

I Haderslev er der godt gang i den, hvor vi står foran at skulle opføre en ny svømmehal, flytte driftsafdelingen, gennemrenovere bygninger på Aarø Havn, ligesom vi har en masse projekter som allerede er i gang. Vi har en klimaplan, hvor vi vil fjerne fossil opvarmning af vores bygninger, udskifte belysning til LED, øge brugen af genbrugsmaterialer og mere til. Herudover har vi 300.000 m2 bygningsmasse som skal holdes vedlige, energioptimeres og udnyttes bedst muligt. Her har Haderslev et decentralt styresystem, så alt dette sker i samarbejde med bygningernes brugere. Fra central side sørger vi for vedligeholdelsesplaner, alt større vedligehold, samt fungerer som projektleder på de større opgaver.

Vi bliver inden længe en kollega mindre, da pensionen kalder og det er her du kommer ind i billedet. Vi mangler en ny medarbejder til teamet, som kan hjælpe med at passe på vores bygningsmasse og de projekter, som løbende kommer i den del af bygningsmassen, du får ansvaret for.

Vores bygningsteam, på 8 medarbejdere, er en del af Trafik, Anlæg og Ejendomme, hvor vi er 23 medarbejdere, som igen er en af 9 afdelinger i Teknik og Klima. Afdelingens opgaver spænder vidt fra myndigheds- og planrollen på trafikområdet, anlæggelse af veje, stier, byggemodninger m.v., til varetagelse af kommunens bygherrefunktion i forbindelse med byggeopgaver og vedligeholdelse af kommunens bygningsmasse, herunder også rengøring og energi.

Vi ser gerne, at du har erfaring med og forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation, selvom det ikke er et krav.

Arbejdsområder
Som bygherrerådgiver på kommunens byggerier får du lov til at følge og styre dine projekter fra start til slut. I stillingen vil der blive lagt særlig vægt på, at du kan navigere på alle niveauer og med inddragelse af alle typer brugergrupper. Det er vigtigt, at du kan medvirke til, at der bliver god overensstemmelse mellem interessenternes ønsker og forventninger, samt det realiserede bygger. Vi arbejder målrettet på at inddrage brugerne af vores bygninger i forbindelse med større vedligeholdelsesopgaver på kommunens bygninger samt større nybyggerier og bygningsrenoveringer.

Derudover har vi stort fokus på at inddrage handicapråd, ældreråd, erhvervsråd og lign., så vi får trukket værdifuld viden ind i vores projekter fra andre dele af kommunen.

Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at du er kommunens person på byggepladsen og sikrer at byggeriet udføres sikkert og i god kvalitet, med en fast styring af byggeriets økonomi.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte, at:

  • have ansvaret for en del af bygningsmassen, hvor du laver løbende tilsyn og opdaterer 10-års vedligeholdelsesplaner
  • gennemføre vedligeholdelsesprojekterne, som er udvalgt fra vedligeholdelsesplanen
  • understøtte kommunens serviceområder og brugerne i de forskellige bygninger
  • at skabe konsensus omkring interessenter i de enkelte byggeprojekter omkring projektets indhold samt afklare forventningerne til de tidsmæssige og økonomiske rammer
  • være med til at sikre en smidig gennemførelse af byggeriet, med fokus på overholdelse af tid, kvalitet og økonomi
  • sørge for inddragelse af rådgivere i nødvendigt omfang, og sørge for at beskrive rådgiveropgaven samt følge op på, at rådgiveraftaler overholdes
  • Føre tilsyn på byggepladserne, med fokus på kvaliteten i arbejdet, sikkerheden, samt at vores samarbejdspartnere overholder de aftaler vi har med dem.

Dine faglige kompetencer
Vi forventer, at du:

  • har en relevant videregående byggeteknisk uddannelse
  • har et godt overblik og har en god økonomisk sans og kender til vigtigheden af at have styr på budgettet i alle faser af byggeriet
  • har erfaring med projektledelse og styring af bygge- eller renoveringsprojekter
  • har gode kommunikative evner, og kan udtrykke dig klart i både skrift og tale
  • har en struktureret tilgang og et godt overblik over processerne i byggeriets faser
  • har evner og lyst til at arbejde med komplekse opgaver med inddragelse af mange forskellige interessentgrupper
  • er bekendt med at arbejde i den kommunale eller offentlige sektor. Dette er dog ikke et krav
  • har lyst og evne til at arbejde i grupper og teams på tværs af forskellige fagområder.

Dine personlige kompetencer
Vi forventer, at du:

  • er fleksibel, serviceorienteret, tillidsvækkende og troværdig
  • har fokus på at nå resultater i hverdagen og fuldfører opgaverne
  • er empatisk, lyttende og uhøjtidelig
  • trives i den dynamiske dialog med kolleger, brugere og virksomheder.

Vi tilbyder
En spændende arbejdsplads, hvor vi ikke går af vejen for at prøve noget nyt. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor værdierne ligeværdighed, enhed, tillid og trivsel er omdrejningspunktet. Vi har en åben og uformel omgangstone og efter arbejdstid er der mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter i form af floorball, løbeklub, badminton, kulturelle- og sociale arrangementer.

I Teknik og Klima arbejder vi aktivt for at skabe muligheder for, at mennesker kan leve et godt liv og virksomheder kan skabe en god forretning under respekt for fællesskabet – dette arbejde vil du blive en naturlig del af.

Dit daglige arbejdssted vil være på rådhuset på Haderslev Havn med udsigt over Haderslev Fjord.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne i ny løn.

Tiltrædelse pr. 2. januar 2025 eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger
Har vi vakt din nysgerrighed og har du spørgsmål, så kontakt endelig afdelingsleder Kasper Mikaelsen på telefon 29 10 46 07 eller mail: [email protected].

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest søndag den 24. november 2024.

Ansættelsessamtaler gennemføres onsdag den 27. november 2024.

Haderslev Kommune
Vi understøtter borgernes liv fra de bliver født til de skal her fra. Vi udvikler foreningslivet i samarbejde med de frivillige. Vi skaber rammerne for, at virksomhederne kan udvikle sig. Vi arbejder hver dag for at give de bedste rammer for vækst og velfærd i vores kommune. Derfor er vores ambition, at vi inden 2030 vil have 250 flere i uddannelse, 500 flere indbyggere og 1.000 flere arbejdspladser i Haderslev Kommune.
Alt det kan du blive en del af med et job hos os i Haderslev Kommune.

Afdeling: Trafik, Anlæg og EjendommeAnsøgningsfrist: 24 November 2024Placering: Christian X's Vej, 39, 6100, Haderslev

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Haderslev Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (24 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Haderslev Kommune

Gåskærgade 26, 6100 Haderslev

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2683087//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.