Get latest jobs before others

Finanstilsynet søger studentermedhjælper til tilsynet med livsforsikringsselskaberne

Finanstilsynet



Kunne du tænke dig en central placering i det danske pensionssystem? Så har du nu chancen for et spændende studenterjob i Finanstilsynet, hvor du kan være med til at varetage beskyttelsen af pensionsopsparernes interesser.

Hvad forventer vi af dig?
Vi forventer, at du bliver motiveret af at få et stort fagligt ansvar, og har interesse i at få indsigt i pensionsselskabernes investeringer og risikostyring samt kendskab til den finansielle regulering.

  • Du studerer forsikringsmatematik, økonomi, matematik-økonomi, HA eller lignende.
  • Du har mod på og lyst til at arbejde med anvendelse og udvikling af dataværktøjer
  • Du er analytisk tænkende
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt
  • Du har en åben og positiv tilgang til arbejdsopgaverne og har lyst til at lære en masse

I jobbet har du brug for at være analytisk tænkende, da du skal være med til at anvende og udvikle nye dataværktøjer primært til behandling af indberetninger fra pensionsselskaberne. Du skal desuden være struktureret, da du skal behandle store datamængder, samtidig med at du leverer dine opgaver inden for faste deadlines. Selv om vi giver dig faste deadlines, har vi forståelse for, at du er studerende, og derfor er vi fleksible i forhold til dit studie og dine eksamener. Vi sørger for, at du får en god introduktion til jobbet, og du har altid mulighed for at få sparring og hjælp til opgaverne fra dygtige og erfarne kolleger i kontoret.

Finanstilsynet
Hvis du bliver vores nye kollega, så bliver du en del af Finanstilsynets kontor for livsforsikringsselskaber.

Kontoret er sammensat primært af aktuarer, økonomer og jurister.

Kontoret fører tilsyn med de danske livsforsikringsselskaber og forsikringskoncerner. Formålet er at varetage beskyttelsen af forsikringstagernes interesser. Tilsynet foregår via løbende overvågning og inspektioner hos selskaberne. Kontoret deltager i samarbejdet med den europæiske tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).

Hvordan er dine ansættelsesvilkår?
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet, og vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har afsluttet en bachelorgrad inden opstart. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest. Stillingen er på 15 timer om ugen, og kan aftales fleksibelt afhængig af dine studieaktiviteter.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, betalt frokostpause, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og diverse sportsklubber.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk eller via ”Søg-knappen i opslaget” senest 24.11.2024. Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser inkl. resultater og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.

I Erhvervsministeriet tror vi på, at et inkluderende, mangfoldigt arbejdsmiljø styrker opgaveløsningen. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund og lige muligheder for alle vores jobansøgere. Vi opfordrer alle til at søge stillingen uanset alder, køn, handicap, seksualitet, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til underdirektør Per Plougmand Bærtelsen på 33 55 83 45.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Emilie Møller Aastrup på 91 33 70 02.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Afdeling:
Århusgade 110, København Ø

Lokation: Strandgade 29, 1401 København K

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Finanstilsynet



save
save deadline
print
mail me
Apply within 2 days (24 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Finanstilsynet

Århusgade 110, 2100 København Ø

Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle virksomheder i Danmark


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2685215//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.