Get latest jobs before others

Afdelingslæge til sengeafsnit S7, Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien

Region Midtjylland



Er du speciallæge i psykiatri eller bliver du det snart, så er du måske vores nye kollega i Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien i Skejby?
Vi søger afdelingslæge til vores sengeafsnit S7, hvor du i tæt samarbejde med ledende overlæge og specialpsykolog vil indgå i det tværfaglige team med patienten i centrum.

I Afdeling for Psykoser har vi både stærk faglighed og ambitioner, så hvis du har lyst til at være en del af et engageret og ambitiøst hold af dedikerede psykiatere med fokus på evidensbaseret behandling, patientinddragelse og tværfaglighed, så glæder vi os til at læse din ansøgning!

Alt efter hvad du brænder for, kan vi tilrettelægge en retning, som kan være til gavn for både dig og Afdelingen for Psykoser.

Om du går med ønsker om forskning eller om at videreuddanne dig inden for retspsykiatri, misbrugsbehandling, neuropsykiatri, psykoterapi, ledelse eller noget helt sjette, vil vi gerne i dialog omkring det. Har du i forvejen særlige kvalifikationer, skal vi sammen bringe dem i spil i vores afdeling.

Vi lægger vægt på, at du har interesse for og lyst til at bidrage aktivt med din faglighed, tage del i uddannelse, videreuddannelse og udvikling i afdelingen og bidrage på vores hold af speciallæger.

Vi søger en speciallæge, som er god til at arbejde tværfagligt og til at kommunikere med både patienter, pårørende, studerende og medarbejdere og som gerne har erfaring med undervisning.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med vægt på høj faglighed
  • Fokus på behandling i samarbejde med patienten
  • Høj faglighed i speciallægegruppen
  • Fokus på tværfaglighedens styrker i patientforløbene
  • Stort fokus på medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og sikkerhed
  • Teamsamarbejde og tværfaglighed, hvor vi løfter ansvaret for svære behandlingsopgaver i fællesskab
  • Muligheder for både faglig og personlig udvikling i jobbet, alt efter dine ambitioner og afdelingens behov, herunder særlig fokus på faglig sparring, vejledning og videreuddannelse
  • Tæt samarbejde med forskningsafdelingen med muligheder for at bidrage til kliniske projekter
  • Stærkt samarbejde med somatikken til gavn for både patienter og medarbejdere
  • Åbenhed overfor individuelle ønsker og ideer til udvikling af faglighed og karriereplaner
  • En arbejdsplads hvor uddannelses- og læringsmiljøet er højt prioriteret for alle faggrupper og vi er stolte af en stor søgning af uddannelseslæger til afdelingen.

Om Afdeling for Psykoser
Afdeling for Psykoser varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion og som speciallæge forventes det at bidrage indenfor et eller flere af disse områder.

Afdelingen er placeret på Aarhus Universitetshospital i Skejby og hører organisatorisk under Psykiatrien i Region Midtjylland. Afdelingen har mere end 350 ansatte og ledes af chefsygeplejerske Bente Sand Isager og cheflæge Marie Behrndtz Brandsborg.

Afdelingen omfatter to akutte sengeafsnit S7 og S10, hver med 24 sengepladser, foruden akut sengeafsnit S8A med 13 sengepladser og rehabiliteringsafsnit S8R med 11 sengepladser. Afdeling for Psykoser har endvidere to ambulante klinikker: Psykiatrisk Klinik 1, med Team for Psykoser og Team for Organiske Psykiske lidelser samt Psykiatrisk Klinik 2 med Team for Skizofreni – OPUS og Team for ADHD. I samarbejde med Afdeling for Depression og Angst har vi Team for Integreret dobbeltdiagnosebehandling. I Afdeling for Psykoser er desuden en stor og aktiv forskningsenhed med både grundforskning og kliniske forskningsprojekter blandt andet indenfor BIG-data, psykometri, selvskade og somatisk komorbiditet.

Afdeling for Psykoser har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri, almen medicin, samfundsmedicin og akutmedicin.

Sengeafsnit S7 er et åbent sengeafsnit med mulighed for skærmning. Der arbejdes tværfagligt med fokus på gode patientforløb. Sengeafsnittet har også et særligt samarbejde med FACTteam 3 fra Klinik 1.

Der er i afsnittet ansat sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergo- og fysioterapeuter, specialpsykolog, socialrådgiver samt lægesekretær. Der er tilknyttet lægehold i uddannelsesforløb og oftest også psykolog under uddannelse til specialpsykolog.

Lægefaglig bedømmelse
Lægefaglig bedømmelse foretages på baggrund af ansøgerens oplysninger inden for de syv kompetenceområder, jvf. link. Vær opmærksom på, at besvarelsen skal indtastes som en del af den elektroniske ansøgningsprocedure. Det er således ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer. Stillings- og funktionsbeskrivelse er vedhæftet.

Om stillingen
Som speciallæge vil du indgå i tilstedeværelsesvagt med efterfølgende beredskabsvagt med 5 hverdagsvagter og 2 weekendvagter på 20 uger.

Funktionsbeskrivelser:

Stillings- og funktionsbeskrivelse afdelingslæge Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien

Har du lyst til at høre mere om afdelingen og jobbet, er du meget velkommen til at kontakte cheflæge Marie Behrndtz Brandsborg på tlf.: 40129253

Du kan læse meget mere om AFP på vores hjemmeside https://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/auhpsykiatrien/afdeling-for-psykoser/.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Ansættelse sker i henhold til den enhver tid gældende overenskomst på området mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger eller Yngre læger.

Ansøgningsfrist: 25.11.2024
Vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: AFP Læger

Ansøgningsfrist: 25 November 2024

Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200, Aarhus N

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Apply within 3 days (25 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2685699//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.