Get latest jobs before others

Studentervejledere

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



På Socialrådgiveruddannelsen i Odense søger vi pr. 1. januar 2025 2 studentervejledere.

Hvad er en studentervejleder?
En studentervejleder er en studerende på uddannelsen, der fungerer som en ressource i forhold til sine medstuderende. Hensigten er bl.a. at du med din indsats skal bidrage til dine medstuderendes gode trivsel, deres fastholdelse på og gennemførelse af studiet.

Som studentervejleder deltager du i ad hoc-opgaver, såsom at vejlede ved studiestart, deltage i messer, Åbent hus, Eventyrløb samt orientere/undervise ved HF og gymnasieelevers studiepraktikker.

Studentervejlederne skal være med til at:

  • Bidrage til medstuderendes trivsel
  • Styrke de faglige og sociale relationer gennem studiet
  • Fastholde studerende på uddannelsen
  • Fungere som vejviser gennem studiet
  • Bidrage til et godt studiemiljø

Studentervejlederens primære værktøj er samtalen og kendskab til studiet og studiemiljøet. Studentervejlederen skal samarbejde med uddannelsens undervisere, andre studerende der virker som tutorer og uddannelsesleder.

Som studentervejlederne er du underlagt tavsheds- og oplysningspligt.

Du skal være indstillet på:

  • At støtte medstuderende i at gennemføre uddannelsen både fagligt og socialt
  • At være til rådighed, hvis medstuderende vil drøfte studiemæssige, faglige, sociale og karrieremæssige forhold
  • At vejlede om uddannelsesforløb, krav, forventninger og muligheder
  • At vejlede om gruppearbejde og det at være studerende
  • At vejlede ved problemer, der har studiemæssige konsekvenser for den enkelte studerende med henblik på at skabe trivsel på studiet
  • At give hjælp, råd og vejledning om studiemæssige problemer, som påvirker trivslen på studiet.
  • At samarbejde tæt med de øvrige studentervejledere, studievejleder og Uddannelsesleder ved tvivlsspørgsmål og andet

Du har:

  • Som minimum gennemført 1. semester
  • Interesse for uddannelsen, socialrådgiverstudiets faglighed samt videreformidling af denne
  • Personlige kompetencer i form af imødekommende holdning og evnen til at lytte og kommunikere
  • Lysten til at fremstå som det gode eksempel, og som en god ambassadør for UCL
  • Indgående kendskab til UCL
  • Engagement og motivation

Ansættelse
Du ansættes pr. 1. januar 2025 og din arbejdstiden vil være varierende med højst 8 timer pr. uge i gennemsnit.

Du vil blive ansat og aflønnet som studentermedhjælper i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO- fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It- medarbejdere (HK). Ansættelsen er betinget af at du er aktiv studerende.

Yderligere oplysning
Har du spørgsmål om stillingen er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Inge Ellegaard Rasmussen på tlf.: 2720 0521

Du er også velkommen til at kontakte de nuværende studentervejledere, hvis du har spørgsmål af mere praktisk karakter.

Ansøgningsfrist:
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning sammen med CV og relevante beviser elektronisk via vores ucl.dk/job senest den 8. december 2024.

Samtalerne vil finde sted fredag den 13. december 2024 om eftermiddagen

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
8. december 2024

Ansættelse:
1. januar 2025

Søg stillingen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 08 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Soldalen 8, 7100 Vejle

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder over 40 fuldtidsuddannelser og over 35 akademi- og diplomuddannelser.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2687653//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.