Get latest jobs before others

Ergoterapeut med erfaring inden for særligt neurologi

Solrød Kommune



Brænder du for, i samarbejde med borgerne, at skabe forudsætninger for det bedst mulige liv gennem aktivitet og træning? Så er du måske vores nye kollega.

Solrød Genoptræningscenter søger en ergoterapeut til ansættelse den 01.01.2025. Stillingen vil være på 35-37 timer.

Om Genoptræningscenteret
Solrød Genoptræningscenter er en del af Center for Sundhed og Omsorg. Du vil blive ansat i Genoptræningscenteret, hvor vi er et dynamisk team bestående af 29 medarbejdere fordelt på 17 fysioterapeuter, 8 ergoterapeuter, 1 diætist, 1 sygeplejerske, 1 administrativ medarbejder og 1 terapeut med kvalitets- og udviklingstimer, samt en daglig leder. Du vil blive en del af en arbejdsplads, der vægter den sociale sammenhængskraft og fællesskabet både internt og på tværs af kommunen. Vi er en lille kommune, hvor alle er afhængige af hinanden og et tæt samarbejde er nødvendigt.

Genoptræningscenteret varetager en bred vifte af trænings- og rehabiliteringsindsatser af kommunens borgere. Indsatserne er ofte tværgående og inden for alle diagnosegrupper under Sundhedslovens- og Servicelovens bestemmelser. Vi arbejder i Genoptræningscenteret ud fra et sundhedspædagogisk perspektiv i tilgangen til borgerne. Vi har fokus på udvikling, og på altid at være opdateret med nyeste viden og vægter kurser, temaoplæg og vidensdeling både internt og eksternt.

Vi arbejder selvtilrettelæggende, hvilket betyder, at man som terapeut selv er ansvarlig for at placere arbejdstiden i forhold til de arbejdsopgaver, der skal varetages. Vi har en høj trivsel i afdelingen, en god omgangstone med plads til forskellighed, og der er ikke langt fra ide til handling.

Stillingen
Den ergoterapeutiske træning og intervention foregår primært i borgers eget hjem. I det ergoterapeutiske arbejde er der ofte behov for at arbejde struktureret med energiforvaltning og aktivitetsbalance for at muliggøre aktiviteter. Der er særligt fokus på at hjælpe borgeren med at opnå bedst mulig livskvalitet i livet fremover. Det er en fordel med en bred viden omkring psykoedukation inden for hjerneskadeområdet.

Opgaverne retter sig imod genoptræning af borgere med:

  • Neurologiske problemstillinger
  • Ortopædkirurgiske hånd- og eller albueproblematikker
  • Borgere med behov for ADL – træning efter funktionstab
  • Borgere med behov for dysfagiudredninger, og evt. videre træning af synkefunktion
  • Holdtræning af geriatriske borgere i samarbejde med fysioterapeut

På alle områder vil man blive del af et team, og der vil være en grundig oplæring på de forskellige områder. Der er derudover rig mulighed for mono- og tværfaglig sparring i hverdagen.

Vi søger en ergoterapeut, der:

  • Har flere års erfaring inden for det neurologiske område, samt erfaring og- eller interesse for at varetage træning af hånd og-eller albueproblematikker
  • Har erfaring og interesse for træning og vejledning af borgere med dysfagi
  • Er fagligt velfunderet, både i teori og praksis
  • Har lyst til udvikling, og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er god til at arbejde selvstændigt og sammen med andre
  • Åben og positiv

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads i udvikling
  • Mulighed for indflydelse og medinddragelse i udviklingsarbejde
  • Gode kolleger med højt fagligt niveau og stort engagement
  • Mono- og tværfagligt samarbejde og sparring
  • Grundig oplæring inden for alle områder fx. mentorordning
  • Mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnosegrupper
  • Synlig ledelse

Ansættelsesforhold
Ansættelse sker på gældende overenskomstvilkår.

I Solrød Kommune har vi røgfri arbejdstid.

Ansættelsessamtaler:
Ansættelsessamtaler afholdes den 27. november 2024

I Solrød Kommune gør vi en forskel sammen med borgerne. Vi arbejder for at virkeliggøre byrådets vision om, at Solrød skal være det bedste sted at leve og bo. Som arbejdsplads er vi et fællesskab, hvor vi løfter opgaverne på tværs af institutioner og afdelinger, og hvor du som medarbejder er en vigtig medspiller. Vi er i bevægelse og har hele tiden fokus på at lære og blive bedre. Vi tager ansvar for at løse opgaverne med blik for helheden, og du har som medarbejder indflydelse på løsningen af opgaverne og på din arbejdsplads.

Afdeling: Sundhed og Frivillighed

Ansøgningsfrist: 23 November 2024

Placering: Solrød Center 3, 2680, Solrød Strand, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Solrød Kommune



save
save deadline
print
mail me
Apply within 1 day (23 November 2024)
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Solrød Kommune

Solrød Center 1, 2680 Solrød

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2688482//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.