Get latest jobs before others

Børnerådgiver søges til Børn og Familie i Vordingborg Kommune

Vordingborg Kommune



Børn og Familie har brug for en kollega i et 1-årtigt vikariat. Vi arbejder fortsat med at få Barnets Lov godt ind under huden og vi arbejder benhårdt på at styrke vores faglighed endnu mere. Vi har derfor brug for en rådgiver, som har mod på at prøve nye metoder og ikke er bange for at gå nye veje.
Du skal sammen med dine super dygtige kollegaer og faglige ledere arbejde med at skabe de bedste muligheder for udsatte børn og unge i alderen 0-14 år. Dine arbejdsopgaver består bl.a. i at lave afdækninger og børnefaglige undersøgelser, samt følge op på forebyggende indsatser og anbringelser. Dette sker i tæt samarbejde med børnene og deres forældre, kommunens skoler og daginstitutioner, anbringelsessteder og plejefamilier, Ungecenter, PPR, sundhedsplejen, rusmiddelcentret m.fl.

Hvad kan du forvente af os?
Myndighed og udfører i tæt følgeskab
Vordingborg Kommune har samlet myndigheds- og udfører-opgaven i samme afdeling og under samme ledelse. Afstanden fra beslutning til handling er derfor kort. For dig betyder det, at du kommer til at arbejde tæt sammen med familie behandlere, kontaktpersoner mv., hvor I er sammen om at følge arbejdet med børnene og familierne til dørs. Det kræver en særlig åbenhed overfor hinandens fagligheder og et ønske om at arbejde på en fælles retning.

Forebyggelse i det brede perspektiv
I Børn og Familie arbejder vi med afsæt i en forebyggende praksis og ud fra en løsningsfokuseret og anerkendende tilgang. Vi har et stort fokus på inddragelse af børnene og deres forældre, systematik i sagsbehandlingen, helhedsorienterede løsninger. Vi prioriterer samarbejdet med omgivelserne højt og ser den tætte involvering som en klar styrke i vores daglige arbejde. Vi har fokus på at skabe netværk omkring familierne, i samarbejde med de civile organisationer og på alternativer til anbringelse via massive, helhedsorienterede indsatser i hjemmet.

Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab
Du bliver en del af myndighedsafsnittet i Børn og Familie, hvor du får 29 dedikerede og dygtige børnerådgivere og to faglige ledere som dine nærmeste kollegaer. Herudover samarbejder du bl.a. med anbringelseskonsulenter, det administrative team og vores dygtige jurist.

Læringskultur og faglig udvikling
Fællesnævneren for arbejdet som børnerådgiver i Børn og Familie er tillid og vi holder fast i at alle børnesager er vores fælles ansvar. Vi tror på, at du gør det, så godt du kan, og sker der utilsigtede fejl, lærer vi af dem sammen. Vi er optaget af faglig udvikling og har aktuelt et stort fokus på implementeringen af Barnets Lov.

En arbejdsplads med fokus på det hele menneske
I Børn og Familie i Vordingborg Kommune ved vi, hvor vigtigt det er med den sunde balance mellem arbejds- og privatliv. Det betyder, at vi f.eks. har fleksible arbejdstider; Ligeledes har vi mulighed for hjemmearbejdsdage.

Vi tilbyder:

  • Høj prioritering af faglig udvikling og en afdeling med store faglige ambitioner og mulighed for at sætte dit præg på ’den gode arbejdsplads’ mens vi skaber nyt.
  • En rigtig spændende arbejdsplads med en stor grad af fleksibilitet i egen tilrettelæggelse af arbejdet
  • En arbejdsplads i forandring, hvor du i høj grad kan være med til at sætte dit præg på den gode arbejdsplads.
  • Gode, sjove og dygtige kollegaer
  • Flekstid og ekstern supervision
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage ifm. større skriveopgaver og lignende
  • Rig mulighed for faglig sparring med kollegaer og faglige ledere
  • Mentorordning, så du kommer trygt ind i det nye
  • Kollegaer, som altid står klar med en hjælpende hånd eller lyttende ører
  • Kage hver torsdag og en afdeling der storelsker juletiden

Ønsker til dig:

  • Du er uddannet socialrådgiver/socialformidler
  • Du har erfaring med sagsbehandling indenfor børne- og familie området.
  • Du har en nærværende, nysgerrig og inddragende tilgang til samarbejdet med børnene og deres familier
  • Du formår at arbejde helhedsorienteret, selvstændigt og ansvarsfuldt
  • Du er god til at lytte og give plads til alle kollegaer
  • Du gør hvad du kan for at få alle synspunkter frem i lyset og at samle folk om fælles mål for den enkelte familie
  • Du kan overskue og håndtere komplekse problemstillinger, og du kan holde hovedet koldt, når det går stærkt
  • Du er god til at bede om hjælp, når du har brug for det
  • Du gør dig tanker om hvad en god kollega er og hvordan du kan bidrage ind i det
  • Du kan arbejde struktureret både ift. dit eget arbejde og i teamet
  • Du har kørekort og egen bil, da Vordingborg Kommune geografisk dækker et stort område

Om Børn og Familie:
Børn og Familie er en del af Center for Sundhed, Børn og Familie og har myndighedsansvaret for kommunens sårbare og udsatte børn og familier. Børn og Familie består samlet af over 90 dygtige og engagerede ansatte fordelt i henholdsvis myndigheds- og udføreafdeling. I myndighedsafdelingen er de ansatte fordelt på børnerådgivere, anbringelseskonsulenter, administrative medarbejdere, jurist, faglige ledere med flere. Myndighedsafdelingen har til huse i Præstø med smuk udsigt over fjorden, hvor også dagplejen, PPR, Sekretariat for børns trivsel og læring samt dagtilbuds- og skoleområdet er forankret.

Kom forbi til en kop kaffe
Du er meget velkommen til at komme forbi til en snak om stillingen, over en kop kaffe. Du kan samtidig se rammerne for vores arbejdsdag og møde nogle af mange engagerede og kompetente fagfolk i Børn og Familie.

Øvrige oplysninger:
Stillingen er et fuldtidsvikariat på 1 år med mulighed for forlængelse. Aflønning sker efter gældende overenskomst og principperne i Ny løn.

Ansøgningsfrist: mandag den 2. december 2024

Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag den 6. december 2024

Tiltrædelsesdato: 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Har du spørgsmål til stillingen eller har du lyst til at komme forbi til en kop kaffe, må du endelig ikke holde dig tilbage, med at kontakte faglig leder Peter Brix Adsersen på telefon 51 52 70 76.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Vordingborg Kommune
Vordingborg Kommune er en attraktiv og moderne arbejdsplads beliggende i Danmarks vildeste natur. Her langs Danmarks længste kystlinje mellem historiske købstæder og stærke fællesskaber er vi omtrent 4000 ansatte, der arbejder for at gøre vores kommune til et endnu mere grønt og attraktivt sted at bo og leve. Vi har fokus på, at hverdagen skal hænge sammen og tilbyder rammerne om et liv i balance. Her får du mange kvadratmeter for færre penge, du kommer tæt på kysten, i spektakulær natur – med et meningsfuldt job. Så kom og vær med!

Afdeling: Børn og Familie

Ansøgningsfrist: 02 December 2024

Placering: Østerbro, 2, 4720, Præstø, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Vordingborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 02 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Vordingborg Kommune

Valdemarsgade 43, 4760 Vordingborg

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2688489//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.