Hjerneskadekoordinator med gode samarbejdsevner og et stort overblik
Aalborg Kommune
Hjerneskadekoordinator med gode samarbejdsevner og et stort overblik
Del jobopslag ved at kopiere linket
Til Hjerneskadekoordineringen i Aalborg Kommune søges en hjerneskadekoordinator til en fast ansættelse 37 timer om ugen fra den 1. januar 2025.
Hjerneskadekoordineringens målgruppe er voksne i den erhvervsdygtige alder, som har en erhvervet hjerneskade og følger efter f.eks. stroke, traume, iltmangel eller infektion. Du bliver en del af et team bestående af to hjerneskadekoordinatorer, hvis opgaver bl.a. er:
- At yde specialiseret rådgivning til hjerneskaderamte, pårørende og fagpersoner
- Hjælpe med at skabe overblik over og at bringe relevante aktører i spil i et sammenhængende rehabiliteringsforløb for borgeren
- Dele og formidle viden om eksisterende tilbud og muligheder
- Bidrage til udvikling af tilbuddene til målgruppen
Vi forventer af dig, at du:
- Er uddannet socialrådgiver
- Har et indgående kendskab til målgruppen og besidder neurofaglig viden
- Er god til at skabe gode samarbejdsrelationer med borgere, pårørende og samarbejdspartnere
- Er god til at skabe og bevare overblikket i komplekse sagsforløb med mange aktører
- Er grundig og omhyggelig og arbejder helhedsorienteret
- Kan håndtere krydspres og vende potentielt konfliktfyldte situationer til konstruktive samarbejder
- Har erfaring med mødeledelse og projektledelse
- Har organisatorisk forståelse og gerne erfaring med deltagelse i udviklingsprojekter på tværs af kommunale forvaltningsområder og evt. i samarbejde med region og praktiserende læger
- Ønsker et job, hvor ikke to dage er ens, og hvor der kan være skiftende arbejdssteder, idet funktionen er meget udadgående, og der kan være arbejdsopgaver i kommunale enheder, i regionalt regi eller i borgerens hjem.
- Er fleksibel og i stand til løbende at prioritere i en stor mængde meget forskelligartede opgaver
- Er vant til at arbejde selvstændigt og tør træffe beslutninger på egen hånd
- Har lyst til at indgå i et tæt og forpligtende teamarbejde i Hjerneskadekoordineringen, som i høj grad er selvkørende og meget på farten
Vi tilbyder:
- At du bliver en del af en fagligt specialiseret organisation med en bred vifte af tilbud til målgruppen
- En afvekslende og spændende stilling med høj grad af frihed under ansvar
- Et godt arbejdsmiljø i et team med god energi og et højt fagligt niveau
- Mulighed for løbende faglig opkvalificering og kompetenceudvikling
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved Hjerneskadekoordinator Lone Smed Malle på tlf. 31 99 74 74 eller leder Rikke Morsing på tlf. 25 20 08 61.
Arbejdsstedets adresse
Borgmester Jørgensens Vej 2B, 9000 Aalborg.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst mellem KL og den gældende organisation.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest og der tages reference ved nuværende eller tidligere arbejdssted.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommunes Voksensocialafdeling
Vores DNA – en del af noget større
I Voksensocialafdelingen vil vi være pionerer i faglig særklasse. Vi sætter mennesket først, og sammen styrker vi den enkeltes potentiale. Det er denne spændende organisatoriske virkelighed, du får mulighed for at blive en del af.
Vi har en stærk kultur, der omfavner et lige så stærkt menneskesyn. Vi tror på, at alle mennesker er forskellige og derfor har unikke måder at være betydningsfulde på. Det gælder både de mennesker, vi er her for, og de mennesker vi er her sammen med. Som en del af forvaltningen Job og Velfærd har vi en hel central rolle i at sikre vækst, fælleskab og velfærd i Aalborg Kommune.
Læs mere om vores organisation, og hvad vi står på her:
- Vores organisation
- Vision for Job og Velfærd
- Personalepolitik
- Ledelsespolitik
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
01.12.2024
Kontaktperson
Rikke Morsing +4525200861
Stillingskategori
Administration og akademisk arbejde
Arbejdstid
Fuldtid
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: