SOCIALRÅDGIVER TIL UDSATTE BØRN, UNGE OG FAMILIER
Egedal Kommune
Det sociale team i Egedal Kommune søger socialrådgiver 37 timer ugentligt til ansættelse fra 1 januar 2025 eller snarest derefter. Vi tilbyder både et introduktionsprogram og en fleksibel arbejdsplads.
En stilling som socialrådgiver i det sociale team
I Egedal Kommune består det sociale team af 14 medarbejdere, der alle arbejder med sårbare børn og unge med udgangspunkt i Barnets Lov. Vi ønsker at arbejde forebyggende, og det indbefatter tæt og hyppig opfølgning i mange af sagerne. Du skal ligeledes arbejde på at støtte børnene og de unge i deres hverdagsliv med aktiv inddragelse af forældrene, børnene og netværket i et tæt samarbejde med de faglige samarbejdspartnere omkring børnene, de unge og forældrene.
Dine opgaver inkluderer bl.a. udarbejdelse af undersøgelser, afdækning, handleplaner og indstillinger samt tilrettelæggelse og gennemførelse af børne-/unge- og familiesamtaler, rådgivning/vejledning og iværksættelse af div. foranstaltninger.
Om os
Social og Handicap dækker hele det specialiserede område og er organiseret i en myndighedsafdeling og en udfører afdeling.
Vi har et tæt og praksisudviklende samarbejde mellem afdelingerne, og vi er en arbejdsplads, der arbejder tværfagligt. Vi arbejder med tæt opfølgning og den løsningsfokuserede metode.
Vi ønsker at tiltrække fagligt dygtige og innovative medarbejdere med lyst og evne til at indgå i en styrket indsats på det sociale og handicapkompenserende område. Vi lægger stor vægt på faglig stolthed både i forhold til sagsbehandlingen og til de socialfaglige løsninger. Vi har brug for en kollega, der både kan være tydelig og professionel i samarbejdet med familierne, og i forhold til at indgå i de rammer, vi har i Egedal Kommune.
På børneområdet er vi organiseret i fire teams ”de sociale team”, ”styrket autisme”, ”styrket handicap” og ”modtagelsen”. Stillingen er forankret i det sociale team. Til sammen er der i alt 30 rådgivere på børneområdet i Egedal Kommune, og til daglig fungerer gruppen som ét samlet team. Der er hertil tilknyttet 2 teamledere og 1 koordinator.
Om dig
Udover at være uddannet socialrådgiver, lægger vi vægt på, at du kan påtage dig rollen som myndighedsperson, samt er god til at samarbejde med familierne, børnene og de unge samt interne og eksterne samarbejdspartnere.
Derudover ønsker vi, at du:
- brænder for børn, unge og familieområdet
- er i stand til at være mødeleder
- bidrager med et åbent blik for muligheder og løsninger i den daglige opgaveløsning
- er omstillingsparat, og kan navigere i en travl hverdag
- kan arbejde inddragende i forhold til familier og deres netværk
- bruger IT som en sikker og naturlig ting i det daglige arbejde
Vi kan tilbyde dig
- En arbejdsplads, hvor vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, og hvor der er stor fokus på faglig stolthed
- en arbejdsplads med kompetente og engagerede kolleger, hvor der er rum til nye tanker og kreative løsninger, samt daglig sparringsmulighed med dine kolleger og ledelsen
- en værdibaseret organisation som er midt i en spændende udvikling
- en arbejdsplads, hvor vi afholder inddragende netværksmøder, og hvor vi anvender en kombination af ICS og Signs of Safety i form af tavlemøder med rådgiver som mødeleder
- en arbejdsplads, hvor vi hele tiden er optagede af, hvordan vi bedst muligt understøtter familier i deres specifikke hverdag
- en arbejdsplads hvor vi er i tæt samarbejde med skole omkring de specifikke udfordringer
- en arbejdsplads der har tydelige arbejdsgange, hjælpevejledninger og skabelonsystemer, som letter det daglige administrative arbejde
- supervision
- et introduktionsprogram, der tager udgangspunkt i dine faglige og personlige kompetencer
- fokus på løbende intern opkvalificering
- En fleksibel arbejdsplads, hvor vi tilstræber at efterkomme de ønsker medarbejderne har til strukturering af deres arbejde og arbejdstid, så længe det ikke går ud over arbejdet med børn og familier
Løn og ansættelsesvilkår
Løn forhandles individuelt og efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.
Ved ansættelse i Egedal Kommune, skal der indhentes børne- og straffeattest.
Stillingen er 37 timer ugentligt, med ansættelse hurtigst muligt.
Yderligere oplysninger
Vil du høre mere om stillingen, kan du kontakte socialrådgiver Heidi Stenbryggen 72596459 eller teamleder Cécile Tefack 72596547
Ansøgningsfrist
Kan du genkende dig selv i ovenstående, så send din ansøgning, samt relevante bilag, så den er os i hænde senest den 3. december 2024
Ansættelsessamtaler afholdes den 9. december 2024 i Egedal Rådhus
Afdeling: Børn, Familie og Handicap
Ansøgningsfrist: 03 December 2024
Placering: Dronning Dagmars Vej, 200, 3650, Ølstykke, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: