Erhvervspartner til Landbrug Syd
Jyske Bank
Er du god til at skabe tillid og opbygge relationer til andre mennesker? Og kan du lide at være omdrejningspunktet for at skabe gode oplevelser kunderne i din egen portefølje samt udbygge den?
Så er det dig, vi mangler til vores landbrugsafdeling i Vejle, hvor vi lige nu søger en imødekommende og fagligt dygtig Erhvervspartner.
I rollen som Erhvervspartner får du ansvaret for at pleje eksisterende kunder og tiltrække nye landbrugskunder i et attraktivt markedsområde, som geografisk dækker den sydlige halvdel af Jylland og Fyn.
Et spændende job i en afdeling med interessante kunder og et stort vækstpotentiale
Som Erhvervspartner bliver du en del af Jyske Banks erhvervsorganisation, hvor vi har specialiseret os i landbrug. Vi har arbejdet med landbrug uafbrudt siden bankens etablering, og vi kan i dag tilbyde en fuld og meget attraktiv produktpalette til vores landbrugskunder.
I dagligdagen arbejder du tæt sammen med et erfarent team på 8 kollegaer. Du vil sammen med en erhvervsrådgiver udgøre et kundevendt team, hvor du som den kundeansvarlige bringer dine gode kommunikationsevner og høje faglighed i spil i dialogen med kunderne, og hvor erhvervsrådgiveren giver dig kvalificeret assistance med udarbejdelse af kreditindstillinger, løsning af daglige opgaver i forhold til kunden, udarbejdelse af præsentationer m.v. Derigennem kan du rette dit fulde fokus på at levere værdi til både eksisterende og nye kunder, så vi sammen lykkes med vores mål om at have en høj kundetilfredshed.
Vi tilbyder en attraktiv stilling, hvor du har stor medindflydelse på din dagligdag og opgaveløsning. Som en dygtig Erhvervspartner i Jyske Bank Landbrug Syd, er det en fordel, hvis du kan genkende dig i følgende:
Personlighed
- Du er passioneret omkring det, som du bruger din tid på, du har en positiv tilgang til mennesker og opgaver samt et smittende humør, der skaber god energi hos både kunder og kolleger
- Du er nysgerrig af natur og motiveres af hele tiden at udvikle dig såvel personligt som fagligt og trives med at have mange bolde i luften
- Ligesom os hylder du forskelligheden og er bevidst om værdien af at være en god holdspiller – du indgår nemt i et forpligtende og inspirerende samarbejde i afdelingen
- Du er engageret, initiativrig, resultatorienteret og sikrer høj kvalitet i alle henseender
Faglighed
- Du tager ansvar og skaber værdi ved til at sparre med eksisterende og fremtidige kunder omkring deres finansielle behov
- Du bruger dit eksisterende netværk og opsøger nye kontakter i arbejdet for at understøtte vores vækststrategi i landbrugssegmentet
- Du kreditvurderer både almindelige og komplekse koncerner og ser salgsmuligheder – uden at gå på kompromis med Jyske Bank-koncernens kreditpolitik
- Du involverer bankens specialister på en række områder for at understøtte en høj faglighed og give kunderne individuel og skræddersyede løsninger, tilpasset lige netop deres behov.
Som følge af det store geografiske område vi dækker, er der en høj grad af fleksibilitet i jobbet. Hverdagen kan således variere fra at mødes med dine kollegaer i et fagligt godt miljø i afdelingen, til møder hos kunder, ligesom der er mulighed for at arbejde hjemmefra eller en afdeling i markedsområdet.
Vores afdeling
Landbrug Syd er karakteriseret ved høj medarbejdertilfredshed og høj faglighed. Vi har et godt humør og en uformel omgangstone, hvor alle tager ansvar for egne opgaver og fællesskabet.
Vi støtter hinanden med at nå afdelingens mål og succeskriterier i hele markedsområdet.
Vores lokation er lige ved E45, og udover vores nærmeste kollegaer, arbejder vi tæt sammen med vores øvrige kollegaer i Privat, Private Banking, Erhverv, Kredit og andre specialister. Du indgår derfor i flere relationer udenfor egen afdeling.
Kulturen er teamspirit, men der også er plads til egen udvikling, og vi understøtter dine karriereambitioner og giver plads til det.
Ledelsesstilen er uformel, og er kendetegnet ved åbenhed og frihed under ansvar.
Se dine kommende kolleger her.
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 13. december 2024. Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at nedtage stillingen, når den rette kandidat er fundet.
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.
Senior HR-partner, Christina Bøgeskov Voss vil tage sig af din ansøgning.
Afdeling:
Vestergade 8-16, Silkeborg
Vestergade 8-16, Silkeborg
Vestergade 8-16, Silkeborg
Hjulmagervej 8 F, Vejle
Lokation: Vejle
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: