Get latest jobs before others

Klimatilpasningskoordinator i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune



Klimatilpasningskoordinator i Aalborg Kommune

Del jobopslag ved at kopiere linket

Vil du være med til at udvikle fremtidssikrede klimaløsninger i en kommune med både kyststrækning, en gennemløbende fjord samt store ådale? Kan du skabe fremtidens gode klimaløsninger i et stærkt tværfagligt samarbejde? Så er det dig, vi søger til at sætte et solidt aftryk på klimatilpasningsdagsordenen i landets tredje-største kommune.

Aalborg Kommune har de seneste år gennemgået en rivende udvikling med flere borgere, studerende, jobs og boliger. I By og Land arbejder vi med udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune, hvor vi vægter grøn omstilling højt. Som klimatilpasningskoordinator kommer du derfor til at arbejde både langsigtet og konkret i projekter med klimatilpasning i hele vandets kredsløb og integrere det med andre vigtige dagsordner som blandt andet biodiversitet, bæredygtigt byliv og rekreative hensyn.

Som led i Aalborgs klimaplan fra 2022 har vi udarbejdet en klimatilpasningsplan, som vi er i gang med at kvalificere. Med udpegningen af ’Østlige Limfjord’ som nyt risikoområde i Oversvømmelsesloven, er Aalborg Kommune desuden forpligtet til at udarbejde en risikostyringsplan. I jobbet vil du komme til at samarbejde med mange forskellige fagligheder blandt andet byplanlæggere, biologer, vandløbsingeniører og vejdriften – alle for at finde de gode tværfaglige løsninger.

I rollen som klimatilpasningskoordinator kan du, sammen med kollegaerne, bl.a. komme i berøring med nogle af følgende opgaver:

  • Koordinator for klimatilpasning i By og Land
  • Ansvarlig for kvalificering af Aalborg Kommunes klimatilpasningsplan – udarbejdelse af risikostyringsplan
  • Ansvarlig for udarbejdelse af helhedsplaner for vandoplande
  • Strategisk planlægning og overordnede retningslinjer for By og Lands arbejde med vandhåndtering i hele vandets kredsløb herunder klimatilpasning og med fokus på naturbaserede løsninger
  • Arbejde med merværdi i klimatilpasningen, så vandhåndteringen bliver værdiskabende, og understøtter natur og rekreative elementer
  • Projektledelse i forbindelse med implementering af klimatilpasningstiltag
  • Overblik over klimatilpasningsområdets tekniske og politiske aspekter, herunder lovgivning, støtteordninger, nationale krav og puljer mv.

Profiler
Vi ser gerne, at

  • Du sætter faglig udvikling højt og har fingeren på pulsen ift. ny viden indenfor dit fagområde.
  • Du har en relevant akademisk uddannelse og gerne flere års erfaring – gerne som hydrolog, klimaplanlægger, ingeniør, biolog eller tilsvarende
  • Du har erfaring med klimatilpasning enten ved konkrete projekter eller planlægningsmæssige aspekter, og at du har forståelse for vandets kredsløb
  • Du kan arbejde meget selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver, og du kan samtidig indgå i tværfaglige samarbejder og sparring med kollegaer.

Herudover kunne vi godt tænke os, at

  • Du er en handlekraftig projekt- eller procesleder, som tager et stort ansvar for at lede projekterne i mål.
  • Du er netværkssøgende, og har en stor interesse i at skabe nye relationer både internt og eksternt.
  • Du har erfaring med sagsbehandling i en politisk styret organisation.

Der vil desuden blive lagt vægt på dine kompetencer for skriftlig og mundtlig kommunikation på dansk. Du skal kunne håndtere og bevare overblikket i projekter med mange aktører. Du skal være fleksibel i opgaveløsningen, samt have et positivt og professionelt forhold til dit arbejde. Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med GIS og Scalgo Live.

Vi tilbyder:
Du bliver en del af Planlægning og Bykvalitet, som er en del af By og Land, men du får en koordinerende rolle for hele Aalborg Kommune. Hos alle medarbejdere forventes en høj grad af medledelse og et stort ansvar under tillid. Det giver alle mulighed for at udvikle egne og fælles arbejdsområder samt rum for udbygning af egne kompetencer. Din hovedopgave bliver at udfolde og koordinere klimatilpasningsarbejdet i hele kommunen og samtidig inspirere og vejlede kolleger til at de fagligt holdbare og bæredygtige løsninger. Dermed får du mulighed for at sætte dit aftryk på klimatilpasningen i et tværfagligt samarbejde.

Du bliver en del af en afdeling med store faglige ambitioner, og vi har en lang række samarbejdspartnere både internt i organisationen og udenfor Aalborg Kommune. Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, hvor der er fokus på social kapital og psykologisk tryghed, og hvor opgaverne løses i en uformel, behagelig og humoristisk omgangsform.

Er du klar til at blive en del af vores afdeling? Send din ansøgning og lad os sammen skabe vejen frem for en fremtidssikret og holistisk klimatilpasning i Aalborg Kommune. Det kunne være relevant hvis du, i ansøgningen, har gjort dig nogle overvejelser om følgende spørgsmål:

  • Hvad ser du som de største faglige udfordringer og muligheder for klimatilpasning i Aalborg i dag
  • Hvad ser du som de største udfordringer og muligheder i stillingen?

Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse.

Ugentligt timetal: Fuldtid med flexordning.

Vil du vide mere?
Hvis du er interesseret i stillingen, opfordrer vi dig til at kontakte os for yderligere uddybning af arbejdsområdet, opgaverne og stillingens indhold i øvrigt. Du kan kontakte afdelingsleder i By og Land Maria Vestergaard på tlf. 2520 2329 eller byplanlægger Anne Juel Andersen på tlf. 25202217.

Ansøgningsfrist
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfristen er d. 9. december.

Det forventes at holde ansættelsessamtaler d. 16. december. Til samtalen vil du blive præsenteret for en case, som vi vil bede dig forholde dig til som en del af samtalen, det kræver ikke forberedelse til denne forud for samtalen.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Bemærk
Ansøgningsfrist
09.12.2024

Kontaktperson
Maria Quvang Harck Vestergaard +4599312329

Stillingskategori
Administration og akademisk arbejde

Arbejdstid
Fuldtid

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aalborg Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 09 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

We have right now no description of this company.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2694396//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.