Fagleder, Kloak og LAR
Abc Rådgivende Ingeniører A/S
Fagleder, Kloak og LAR
ABC er en ung virksomhed i rivende udvikling. Vi har vundet Børsens Gazellepris for virksomhedsudvikling otte år i træk. Den udvikling mærkes ikke mindst på Installationsområdet, hvor vi nu skal bruge din hjælp.
Grundet vores unge alder, har vi store ambitioner og ikke ret meget ’sådan plejer vi at gøre’ mentalitet. Du får et uformelt arbejdsmiljø og plads til at præge både din egen og vores udvikling.
Din nye hjemmebane
Din daglige gang vil være på ABC’s åbne, moderne kontorlokaler i Glostrup, men du vil også ofte være ude på projekterne. Du får en central rolle i vores blot 1 år gamle Installationsafdeling, der på dét ene år er vokset fra 1 mand til 25.
Du bliver vores go-to fagspecialist inden for Kloak og LAR
Som fagleder er du med til at drive projekter indenfor kloak- og klimatilpasningsområdet, herunder spildevand- og regnvandshåndtering samt generel koordinering af ledninger i terræn.
Du vil ofte fungere som fagansvarlig og projekterende. Derudover er du med til at sikre og definere grænseflader op imod andre fag, både internt for installationer samt med andre fagområder (landskab, arkitekt og konstruktioner)
I din hverdag vil du blandt andet:
- have ansvar for leverancer, både kvalitets- og tidsmæssigt, på diverse projekter
- deltage aktivt i projekteringen af eget fagområde i samspil med projektledere
- løbende fastlægge og opdatere dine projekters forudsætninger
- bidrage til ABC Academy, vores interne videnscenter, ved afholdelse af faglige oplæg for installationsgruppen, samt via udarbejdelse af firmastandarder, notater, regneark o.l.
- være tilgængelig sparringspartner for dine kollegaer i installationsafdelingen
Præg vores udvikling og få plads til din egen
Installationsafdelingen er ung, og derfor er vores arbejdspraksisser stadig under udvikling – den udvikling får du også mulighed for at have indflydelse på. Du får gode ansættelsesforhold, der matcher kvalifikationer. Derudover har ABC enormt fokus på vores medarbejderes trivsel, udvikling og sociale sammenhold igennem vores Academy og personaleforening, hvor der hvert år sættes betydelige beløb af til kurser og opkvalificering samt sociale tiltag såsom sommerfester, julefrokoster, fredagsbarer, fodboldhold, yogaklubber og alt muligt andet.
Struktureret og strategisk sparringspartner
Dit overblik og din strukturerede tilgang til dit arbejde betyder, at du aldrig misser aftalte deadlines for afleveringer eller KS-forløb – og fordi du sætter en ære i dit arbejde, afleverer du altid kvalitetsarbejde, du gerne vil stå på mål for. Du har en strategisk tilgang til de komplekse problemer, og derfor evner du også at tænke løsningerne på tværs af forskellige fagområder, så vi i sidste ende leverer solide helhedsløsninger til vores kunder.
Du lader sjældent presset gå dig på, og selv når der er allermest travlt, prioriterer du altid at være til rådighed, når dine kollegaer har brug for vejledning eller sparring.
Derudover ser vi gerne, at du:
- har en installationsfagligt relevant uddannelse og god erfaring med ledninger i terræn
- har stærk faglig ekspertise indenfor kloak, LAR, klimatilpasning, håndtering af regn- og spildevand, forsyninger samt indgående kendskab i byggebranchen
- kender relevante kontraktgrundlag ABR89, AB92, ABR18, AB18, A113
- har stærke kommunikationsevner både på skrift og i tale og har forståelse for kunden og deres behov
- har god kommerciel forståelse med fokus på indtjening og udvikling af forretningen
Interesseret?
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere? Så er vi klar til at tage imod dig. Vi holder løbende samtaler, så sørg for at sende os dit CV hurtigst muligt, så du ikke går glip af en fantastisk mulighed!
Har du spørgsmål til dit kommende team eller din stilling? Så ræk ud til Kasper Lyngsfeldt på +45 2845 6520 eller [email protected].
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: