Get latest jobs before others

Anlægskoordinator til Staben for Erhverv, Ejendom og Teknik

Slagelse Kommune



Oprettet
04.12.2024

Ansøgningsfrist
06.01.2025

Ansættelsesdato
01.03.2025

Ansættelsesforhold
Fuld tid

Arbejdssted
Slagelse Kommune Caspar Brands Plads 6, 4220 Korsør

Kontaktperson
Stabsleder, Jesper Suhr Thomsen 24 62 52 89

Send ansøgning Vi søger verdens bedste anlægskoordinator til Staben for Erhverv, Ejendomme og Teknik (genopslag).

Staben søger en god kollega, der er dygtig til at varetage vores anlægsportefølje. Vores kommende kollega skaber og sikrer overblik over anlægsinvesteringer - og understøtter projektledere, afdelingsledere, chefer og direktører med anlægsøkonomi i Slagelse Kommune.

Vi har store ambitioner indenfor arealudvikling, byggemodning, erhvervsstrategi, byggeri, klimatilpasning og bæredygtige løsninger mm. Vi har brug for en erfaren holdspiller med gode samarbejdsevner og som både har økonomisk overblik og sans for anlægsprojekternes karakter.

Dine opgaver
Anlægsområdet omfatter over 50 aktive projekter af meget forskellig karakter med et samlet årligt budget på over 200 mio. kr.
Hovedopgaverne vil være:

  • at skabe det samlede overblik over anlægsporteføljen i kommunen
  • at udarbejde samlede rapporteringer for status og økonomi samt deltage i opfølgningsmøder med fx projektledere, afdelingsledere, chefer og direktører
  • at bidrage til koordinering mellem forskellige fagligheder, så de interne processer omkring anlægsprojekterne styrkes
  • at bidrage med kvalitetssikring i sagsfremstillinger til politiske udvalg og være pennefører i udvalgte sager
  • at indgå i budgetprocesser med henblik på at modne og kvalificere projekter samt tydeliggøre risici og minimere budgetoverførsel mellem årene
  • at bidrage i udvikling og implementering af processer og værktøjer, som kan medvirke til en mere smidig og struktureret anlægsproces
  • at samarbejde med controllere i det centrale økonomicenter
  • at indgå meget aktivt i samarbejdet med projektledere i anlægsprojekterne

Din profil
Vi forventer, du har erfaring med økonomi og porteføljestyring. Det er en forudsætning, at du har et godt overblik og kan skrive i et klart og tydeligt sprog. Det vil være stor fordel, at du har kendskab til den politiske budgetproces i en kommune. Har du erfaring med Opus og eDoc, er det endnu et plus.

Desuden har du et godt systemkendskab til bl.a. Excel på et højt niveau. Du har formentlig en videregående uddannelse, men kan også have erhvervet dine kompetencer i et miks mellem uddannelse og erhvervserfaring. Det er væsentligt, at du har erfaring med budgetproces og økonomi i anlægsprojekter.

Desuden er det vigtigt, at du kan trives i med- og modspil med forskellige mennesker og fagligheder, hvor der skal findes løsninger.

Staben for Erhverv, Ejendomme og Teknik er organisatorisk forankret i centeret Kommunale Ejendomme. Staben har ca. 30 engagerede medarbejdere med forskellige fagligheder indenfor administration, økonomi, jura, kommunikation, køb og salg, GIS-kort og digitalisering samt klima og bæredygtighed. Staben understøtter direktørområdet Erhverv, Ejendomme og Teknik.

I staben får du et stort ansvar og mange udfordringer. Vi tilbyder et udviklende job på en arbejdsplads med et godt socialt og fagligt miljø. Medarbejderne i direktørområdet er netop flyttet sammen på en nyrenoveret adresse på Dahlsvej i Korsør. Dit arbejde vil indebære kontakt i hele kommunen, men dit daglige virke vil tage afsæt fra Dahlsvej. Vi lægger vægt på samarbejde og sparring om opgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på fuldtid. Ansættelse sker efter gældende overenskomst og med aflønning efter kvalifikationer.

  • Arbejdsstedet er Staben for Erhverv, Ejendomme og Teknik, Dahlsvej 3, 4220 Korsør.
  • Der vil være mulighed for hjemarbejdsdage og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid. Vi har en god kantine.
  • Slagelse Kommune har pr. 1. august 2023 indført røgfri arbejdstid.
  • Ved ansættelse i Slagelse Kommune vil der blive indhentet referencer og vi vil anmode om en straffeattest.

Flere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte

  • Stabsleder, Jesper Suhr Thomsen, på telefon 24 62 52 89.

Ansøgningsfristen

  • Mandag den 6. januar 2025

Vi glæder os til at modtage din motiverede ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Jobsamtaler afholdes torsdag den 16. januar 2025.

Stillingen ønskes besat fra 1. marts 2025.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Slagelse Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Slagelse Kommune

Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse

Slagelse Kommune har det hele. Uddannelser, kyst, god infrastruktur, tre købstæder og mange skønne landsbyer.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2702997//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.