Præhospitalet søger ledende overlæge med ansvar for lægefaglig uddannelse og udvikling
Region Midtjylland
Præhospitalets Afdeling for Ambulancer og Akutlægebiler har det faglige og organisatoriske ansvar for regionens syv akutlægebiler. Derudover driver afdelingen også regionens paramedicinerbiler, en stor del af regionens ambulancer og sygetransportenheder samt Lægevagtens Natberedskabs sygebesøgsbiler.
Afdelingen har ansvaret for videreuddannelse og efteruddannelse af hoveduddannelseslæger og speciallæger i anæstesiologi, der skal bemande Region Midtjyllands akutlægebiler. Derudover har afdelingen ansvaret for udviklingen af den sundhedsfaglige behandling, der udføres på akutlægebilerne. Disse opgaver løses i tæt samarbejde med Præhospitalets Afdeling for Uddannelse og Kvalitet og Afdeling for Forskning og Udvikling.
Vi søger derfor en ledende overlæge der i samarbejde med funktionsledergruppen for ambulancer og akutlægebiler og resten af Præhospitalet vil tage ledelse for disse to områder.
Foruden opgaven med at sikre uddannelse og udvikling på akutlægebilerne skal den ledende overlæge bidrage til at sikre tværfaglig implementering af retningslinjer og udviklingsprojekter blandt alle kørende enheder i Præhospitalet.
Stillingen kræver, at man både kan lede en faglig opgave, lede mennesker og lede forandring på tværs af sektorer, men i mindst lige så høj grad at man kan samarbejde med alle de aktører, afdelinger og ledere, der også har ansvar for udvikling og uddannelse, både internt og eksternt. Flere af uddannelsesopgaverne går på tværs af regionsgrænserne, og der ønskes en ledelsesstil, der inviterer til samarbejde på tværs af grænser og sektorer.
Stillingen ønskes besat som en deltidsstilling i en 50% brøk og forudsætter, at ansøgeren også har en klinisk anæstesistilling i Region Midtjylland i en 50% brøk, hvor funktion på en akutlægebil indgår. Det skal sikre den tydelige sammenhæng mellem klinik på akutlægebilerne og uddannelse og udvikling inden for fagområdet.
Din profil
- Er speciallæge i anæstesiologi, har præhospital erfaring og et solidt kendskab til det akutte sundhedsvæsen i Region Midtjylland
- Har ansættelse på en klinisk anæstesiafdeling med funktion på akutlægebil
- Har relevante kurser og uddannelse i præhospital indsats og sundhedsberedskab
- Har erfaring som leder eller interesse for at dygtiggøre sig inden for ledelse
- Trives i en politisk styret organisation og har organisationsforståelse
- Trives i en driftsorganisation med stor politisk bevågenhed og udviklingshastighed
- Er en god kommunikator, både mundtligt og skriftligt
- Har dokumenteret erfaring med kvalitetssikring og -udvikling
- Har dokumenteret videnskabelig interesse og erfaring med evidens baseret medicin
Dine opgaver
- Sikre det nødvendige faglige niveau i den lægefaglige, præhospitale indsats
- Lede det præhospitale uddannelsesprogram for hoveduddannelseslæger i anæstesiologi
- Udarbejde og ajourføre retningslinjer og instrukser for akutlægebilerne samt sikre implementeringen heraf hos personalet
- Kvalitetssikring og -udvikling, herunder løbende deltagelse i sagsbehandlingen af utilsigtede hændelser, patienthenvendelser og patientklager
- Deltage i præhospitalets lederforum med lederne af akutlægebilsordningerne samt deltage i fællesmøder med Præhospitalets ledelse
- Indgå i løsningen af generelle opgaver vedrørende ambulancer, akutlægebiler og paramedicinerbiler med flere og deres funktion
- Understøtte udvikling og samarbejde og projekter med Afdeling for Forskning og Udvikling
- Samarbejde med Afdeling for Uddannelse og Kvalitet om uddannelses- og kvalitetsopgaver
Din arbejdsplads
Præhospitalet har ambulance- og akutlægebilsbaser fordelt i hele Region Midtjylland, hvor der vil være arbejdsopgaver. Din primære arbejdsplads vil være Oluf Palmes Allè i Aarhus N, hvor der stilles kontorfaciliteter til rådighed.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste ved Præhospitalet. Stillingen er organisatorisk placeret i Afdelingen for Ambulancer og Akutlægebiler med reference til cheflægen i afdelingen.
Ansættelse sker i henhold til Aftale vedrørende lægelige chefer indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger. Aflønningen fastlægges i henhold til principperne om lokal løndannelse.
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af speciallægens syv roller. Ansøgningen bør være udfærdiget under hensyntagen til Region Midtjyllands retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger, således at der sammen med ansøgningen indsendes udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.
Begge dele kan findes på Region Midtjyllands hjemmeside www.regionmidtjylland.dk under Om os – Organisation – Koncern HR – Ansættelses- og lønforhold – Rekruttering og ansættelse – Ansættelse af speciallæger
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at henvende dig til cheflæge Allan Bach på telefon 29 72 64 32 eller mail [email protected].
Du kan læse mere om Præhospitalet på: http://www.ph.rm.dk
Ansættelsesproces
Ansøgningsfrist: 31. december 2024.
Samtaler finder stedden 15. januar 2025 i Aarhus.
Ansøgere, der går videre til 2. samtalerunde, må forvente at gennemgå et testforløb inden 2. samtale.
Sådan gør du
Du kan søge stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning/Søg jobbet” i stillingsopslaget. Vedhæft CV og relevante bilag.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Præhospitalet, AMB/ALB fælles
Ansøgningsfrist: 31 December 2024
Placering: Olof Palmes Allé, 8200, Aarhus, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: