Get latest jobs before others

Leder til intern konsulentafdeling i Specialområde Hjerneskade

Region Midtjylland



Er du menneske og leder med lige dele fokus på proces og resultat? Kan du tage styring og sætte en retning med mening og tryghedsskabende rammer for en udviklingsproces? Har du erfaring med enten ledelse af ledere eller ledelse af konsulenter - og kan du dokumentere både målbare og mærkbare resultater indenfor forandringsledelse?

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående, vil vi meget gerne høre fra dig angående denne spændende stilling hos Specialområde Hjerneskade, Region Midtjylland.

Baggrund
I specialområde Hjerneskade, Region Midtjylland gennemføres flere spor i øjeblikket under overskriften "Gentænk". Overskriften handler om at se muligheder for at imødegå og håndtere de krav, som rammer hele socialområdet i disse år - og dermed også Specialområde Hjerneskade. "Proces Gentænk" er gennemført med involvering af samtlige ledere og har bl.a. skabt 3 spor; Organisering, Ledelse og Faglig Retning.

Under sporet "Faglig Retning" er der fremkommet 3 indsatsområder, som er; Strategisk Fagligt Forum, Konsulentydelser og Fælles Fagligt Fundament. Indsatsområderne kalder bl.a. på en reformering af afdelingen, omskrivning af ydelseskataloget samt et skarpt blik på det fremtidige behov for kompetencer.

Vi søger nu en dygtig leder til at varetage den videre udvikling af rammer, vilkår og mennesker således, at understøttelse af driften også i fremtiden er i overensstemmelse med organisationens formål.

Stillingen
Som leder for den interne konsulentafdeling har du 7 konsulenter i direkte reference. Konsulenternes baggrunde afspejler i sin sammensætning behovet for at understøtte tværfaglighed i driften og består pt. af 1 fysioterapeut, 2 ergoterapeuter, 3 pædagoger og 1 neuropsykolog. Dine fremtidige medarbejdere har et højt vidensniveau indenfor deres område qua deres mangeårige erfaringer samt uddannelser og efteruddannelser.

Udover understøttelse af drift og udvikling af de faglige indsatser i Specialområde Hjerneskade leverer konsulentafdelingen VISO ydelser og forløb.

Du refererer til områdeledelsen.

Din baggrund og kvalifikationer
Der er ikke én bestemt måde, hvorpå du kan kvalificere dig til denne stilling. Vigtigt er det dog, at du er i stand til at lede vidensmedarbejdere. Vi ser gerne, at du specifikt har denne erfaring med dig allerede. Alternativt har du erfaring med ledelse af ledere. Dernæst er du en leder med et analytisk mindset, som med inputs fra områdeledelsen, afdelingsledelsen og øvrige medarbejdere i specialområdet kan definere og kommunikere rammerne for det fortsatte arbejde. Du har et samtidigt fokus på proces og resultat. Din ledelsesstil er faciliterende og dialogsøgende, og netop derfor får den høj grad af følgeskab og engagement i forandringsprocesser.

Du har erfaring fra det specialiserede socialområde og kan i kraft heraf sætte dig ind i den praksis, som du og dine medarbejdere skal understøtte.

Som menneske er du drevet af at lykkes med at skabe meningsfuld forandring. Du er en dygtig kommunikator, som møder dine medmennesker i øjenhøjde. Du er proaktivt opsøgende opad, nedad og udad i din organisation. Du kender din rolle og forstår netop derfor, hvorfor de løbende opfølgninger og afstemninger er vigtige. Samtidig er du opmærksom på det gode arbejdsmiljø og din egen rolle i dette.

Om Specialområde Hjerneskade
Specialområde Hjerneskade er Region Midtjyllands tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Specialområdet er organiseret under Socialområdet, og er et ud af otte specialområder. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud, et rehabiliteringstilbud og dagtilbud alle geografisk placeret i Østjylland.

Specialområde Hjerneskade ledes af en områdechef og en viceområdechef, der tilsammen udgør områdeledelsen. Driftstilbuddene ledes af 15 afdelingsledere. Dertil kommer tværgående administrative og faglige funktioner, som understøtter drift og udvikling af hele organisationen. I alt beskæftiger Specialområde Hjerneskade cirka 350 fuldtidsmedarbejdere.

Udvikling af Specialområde Hjerneskade tager afsæt i en ambitiøs og gennemarbejdet strategiplan, hvor centrale omdrejningspunkter er høj sikkerhed og faglighed, sammenhængende indsatser og borgeren i centrum. Læs mere på hjemmesiden via linket: https://www.soh.rm.dk/om-specialomrade-hjerneskade/om-specialomrade-hjerneskade/

Alle matrikler under Socialområdet er røgfrie, hvilket indebærer, at du ikke ryger i arbejdstiden.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SOH Engtoften Faglig Udvikling

Ansøgningsfrist: 31 December 2024

Placering: Engtoften 5, 8260, Viby J, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 31 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2703023//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.