GENOPSLAG - Center for Botilbud søger en leder til Provstebakken, Hestehavevej og B.S. Ingemanns Vej
Aarhus Kommune
Er du motiveret af at skabe gode rammer for borgere med socialpsykiatriske udfordringer og samtidigt skabe et godt arbejdsmiljø? Og har du lyst til at være en del af et center, hvor høj faglighed og dialogisk praksis er nogle af kerneelementerne i samarbejdet, både med beboerne, med kollegaerne og relevante samarbejdspartnere, så er denne stilling sikkert noget for dig.
Du kan se/læse mere om jobbet samt tilbuddene i vedlagte video samt job- og personprofil.
Video lederstilling Provstebakken: Video Lederstilling Provstebakken
Job og personprofil, leder Provstebakken, Hestehavevej og B.S. Ingemanns Vej: https://aarhus.emply.com/api-v2/shared-files/576b4008-7ff5-4c69-aa8f-501943eb91f6/shared-access-keys/z1hbdv64y7zl69gmk0m4d2b04i0on58cn0udyhislyxkhc3knkgktepa19gp39ap
Hvad søger vi
Vi søger en engageret leder til 3 af vores socialpsykiatriske botilbud/bofællesskaber, hvor vi i indsatserne tager udgangspunkt i det enkelte menneske og har et særligt fokus på hverdagslivet og træning af sociale færdigheder i et aktivt miljø. Vi arbejder ud fra en recovery- og empowerment- orienteret tilgang og støtter og vejleder beboerne i at mestre eget liv.Vi sætter fokus på beboernes ressourcer og bestræber os på at sætte dem i spil sammen med netværk, civilsamfund og medarbejderne. Åben Dialog, dialogisk praksis, neuropædagogik, LA2 og fokus på sundhed er grundstenene i vores faglige arbejde.
Som leder bliver du central aktør i at skabe et trygt og udviklende miljø for både beboere og medarbejdere. Vi ønsker en leder, som vægter at være i løbende dialog med medarbejdere og beboere om udvikling af tilbuddenes kultur samt være sparringspartner i det daglige. Lederen er garant for det gode arbejdsmiljø.
Du vil i et tæt samarbejde med medarbejderne få ansvaret for at kvalitetssikre, udvikle og dokumentere den faglige indsats, ligesom du får et ansvar for at sikre tilbuddenes drift med fokus på fortsat forankring og videreudvikling af faglige metoder og tilgange.
I Driftsområdet Job, Udsatte og Socialpsykiatri, som Center for Botilbud er en del af, bygger vores faglige og værdimæssige tilgange på 4 hjørnesten, som skal medvirke til, at vi understøtter den overordnede strategi om den aktive borger. De 4 hjørnesten er:
- Recovery og mestring af eget liv
- Job som en virkningsfuld og social indsats
- Forebyggelse og rettidighed
- Samarbejde og koblingskompetencer
Du får som leder derfor et ansvar for, at de tilbud du er leder for i et tæt samspil med de relevante samarbejdspartnere, har fokus på vores forståelsesramme samt de faglige- og værdimæssige tilgange i indsatserne.
Du vil som leder referere til centerchefen og indgå i centerets lederteam. Du indgår i samarbejde på tværs af driftsområdet. Du får en bred intern og ekstern samarbejdsflade med eksempelvis den regionale psykiatri, pårørendeorganisationer, administration og centrale servicecentre, hvilket stiller krav til dine kommunikations-, koblings- og samarbejdsevner.
Din profil:
Du må meget gerne have ledererfaring eller have et solidt lederpotentiale, med stærke lederkompetencer. Du skal have indsigt og erfaring indenfor den socialpsykiatriske målgruppe.
Du er som person åben, reflekterende, undringskompetent og imødekommende og vil være med til at understøtte og udvikle kulturen på tilbuddene.
Derudover skal du
- Trives i og se muligheder i at arbejde i en politisk styret organisation
- Have økonomisk sans og udvise ansvarlighed over for aftalte opgaver og budgetter
Derfor skal du vælge os:
Du skal vælge os, hvis du vil være en del af center med meget høj faglighed, og hvor der i de enkelte indsatser er stort fokus på den enkelte borgers behov, herunder hvor den enkelte er i sin recoveryproces.
Det er også vigtigt at fremhæve, at du med valget af os bliver leder i en organisation med stort sammenhold og viljen og evnen til at trække på tværs – både på ledelses- og medarbejderplan.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: Fuldtid
Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Centerchef Preben Bøgelund, tlf.: 29204039
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Relevante eksamensbeviser og udtalelser skal medsendes i kopi
Ansøgningsfrist: 02-01-2025
Udvælgelse og 1. samtalerunde: Første samtalerunde finder sted allerede den 7. januar 2025. Kandidaterne udvælges først den 6. januar 2025. De kandidater der inviteres til første samtalerunde, vil derfor blive ringet op i løbet af den 6. januar 2025.
Om os
Center for Botilbud består af 23 socialpsykiatriske botilbud under servicelovens §43, §85, §107 og §108. De ansatte i Center for Botilbud har forskellige faglige baggrunde og er også uddannelsessted for flere uddannelsesretninger. Uddannelsesopgaven er en del af kerneopgaven, og det forventes derfor også, at alle ansatte i Center for Botilbud bidrager til at sikre et godt læringsmiljø for de studerende.
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
02-01-2025
Afdeling: Center for Botilbud
Ansøgningsfrist: 02 January 2025
Placering: Nørre Allé 31, 8000, Aarhus C, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: