Vi søger superhelte til Århusvej 2 F-K
Slagelse Kommune
Oprettet
06.12.2024
Ansøgningsfrist
05.01.2025
Ansættelsesdato
Senest 1. marts 2025
Ansættelsesforhold
37 timer
Arbejdssted
Slagelse Kommune Århusvej 2, 4200 Slagelse
Kontaktperson
Koordinator Gitte Nielsen -
Send ansøgning Vi søger superhelte forklædt som omsorgsmedhjælpere og pædagoger til Århusvej 2 F-K.
Vil du være med til at gøre en forskel for borgere med autisme?
Har du altid drømt om at bruge dine kompetencer på en arbejdsplads, hvor der er lige dele struktur, hjertevarme og faglighed? Vil du have mulighed for at udvikle dine evner som menneskelig GPS i en verden, der for borgerne, til tider kan være svær at navigere i? Så har vi jobbet for dig!
Om botilbuddet
Borgerne bor i hver deres lejlighed efter Almenboliglovens § 105, med støtte givet efter Servicelovens § 85. Til lejlighederne hører fælles køkken, hyggelig stue samt personalefaciliteter – alt sammen med skøn beliggenhed i naturskønne omgivelser i gåafstand til Slagelse centrum.
I hvert team bor der 4-5 skønne borgere. Alle har diagnoser inden for autismespektret med kognitive udfordringer, og er ofte krydret med lidt ekstra som f.eks. angst, søvnforstyrrelser eller OCD. Derudover kan borgerne have personlige og adfærdsmæssige udfordringer, og måske brug for en hjælpende hånd til personlig hygiejne.
Din fineste opgave er at skabe struktur, tryghed og et miljø, hvor de føler sig set, hørt og forstået. Det kræver til tider tålmodighed, en god portion humor og evnen til at fejre de små succeser - nogle gange er det at ”gå ud med skraldet” en kæmpe bedrift, der skaber en meningsfuld hverdag.
Vi arbejder med Low Arousal, som er en pædagogisk metode i at håndtere udfordrende adfærd og skabe tryghed og stabilitet for borgerne, samt minimere stress og fremme selvkontrol og trivsel hos borgerne – bare rolig, du vil blive lært grundigt op.
Hvem er du?
Erfaring med målgruppen er en fordel, men vi er også åbne for dig, der har hjertet på rette sted og lyst til at lære. Du er struktureret, ansvarsbevidst og altid klar til at møde borgerne med anerkendelse og omsorg. Du trives i et arbejdsmiljø, hvor dagene aldrig er ens, og hvor ”fleksibilitet” ikke bare er noget, vi snakker om til jobsamtalen, men et vilkår i arbejdet. Du værdsætter det tværfaglige samarbejde og er vedholdende i refleksionen over egen som andres praksis – måske kan vi lære noget af hinanden.
Ja der er dokumentation, og nej det er ikke altid det sjoveste, men vi lover at du får grundig oplæring, så det bliver lettere at navigere i Nexus, statusnotater, handleplaner og ABC-modellen. Du skal have mod på at varetage opgaven med at være kontaktperson – og nej, vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag, vi har nogle dygtige kolleger, der gerne vil hjælpe dig på vej.
Du har IT-kundskaber på brugerniveau og er fortrolig med digitale løsninger.
Vi tilbyder
- Et engageret og ambitiøst arbejdsfællesskab, hvor ingen idé er for skør (eller for pædagogisk velbegrundet) til at blive hørt.
- Du vil få en grundig introduktion. Vi slipper dig ikke løs uden en god indkøringsplan med indkøringsvagter og overlevering fra dine nye kolleger.
- Skiftende arbejdstider, hvor weekendarbejde og helligdage er en del af pakken, men også en masse gode oplevelser, der gør det det hele værd.
Hvis du er klar til at tage del i et spændende arbejde, der kræver både hjerte, hjerne og humor, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.
Stillingen er på 37 timer om ugen.
Tilbuddet er beliggende på Århusvej 2 F-K i Slagelse og er et kommunalt tilbud under Slagelse Kommune.
Du kan læse mere om os på Enhed for Handicap | Slagelse Kommune (nyt vindue).
Hvis du har brug for yderligere oplysninger,
er du velkommen til at kontakte
- koordinator Gitte Nielsen på mail [email protected].
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfrist
- Hurtigere end du kan nå at sige: Recovery-orienteret tilgang – eller senest 5. januar 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes 23. januar 2025.
Opstartsdato er senest 1. marts 2025.
Stillingen kan kun søges via linket i opslaget.
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: