Løsningsarkitekt til digital transformation
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Børn og Unge i Aarhus Kommune søger en kollega til at bistå vores projektledere med teknisk løsningsdesign og løbende tekniske afklaringer i komplekse implementerings- og udbudsprocesser til gavn for vores brugere og borgerne i Aarhus Kommune.
Dine opgaver vil være:
- At modne og visitere forretningsbehov og rammesætte løsninger og projekter
- At bygge bro mellem vores eksisterende systemer og nye tiltag
- At følge løsninger tæt hele vejen fra analyse til implementering
- At bidrage med teknisk og arkitekturfaglig viden ved udarbejdelse af kravspecifikationer og udbudsmateriale
- At være det koordinerende led mellem projektledere, digitaliseringskonsulenter og udviklere
- At dokumentere løsningsdesign i samarbejde med leverandør eller intern leveranceorganisation
- At have indsigt data i vores datavarehus, så de kan sættes i spil i forretningen
Din profil:
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores digitaliseringskonsulenter, som sammen med Børn og Unges fagmiljøer identificerer potentialer for procesoptimering og digitalisering. Det er derfor vigtigt, at du har blik for slutbrugernes behov og forudsætninger, og at du er god til at samarbejde med mange forskellige faggrupper.
Du har en relevant it-uddannelse og grundlæggende erfaring med:
- Forretningsanalyse og –arkitektur, herunder dialog med fagområderne.
- Design ud fra standarder og specifikationer
- Kravspecificering og kravstyring med sans for detaljen og de store sammenhænge
- Analyse og design af løsninger med mange afhængigheder
- Modellering i BPMN
- Udviklings- og driftsdokumentation
Vi forestiller os, at du har mindst 3 års erhvervserfaring i en tilsvarende stilling. Det vil være en fordel, men ikke et krav, at du har erfaring med nogle af følgende teknologier: UiPath, ServiceNow, Python, SQL og SAS.
Derfor skal du vælge os:
Du får gode vilkår for at udvikle dig fagligt i stillingen. Vi kommer til at udfordre dig, og du vil få mulighed for at udnytte mange forskellige faglige og sociale kompetencer. Hos os er der højt til loftet og et uformelt miljø. Du får gode kollegaer, som alle er fokuseret på vores kerneopgave: at skabe gode forhold for børn og unge i Aarhus Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Søren Torp på telefon +4541872603.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 05-01-2025
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 3.
Om os
Digitalisering i Børn og unge er en velfungerende afdeling med 24 medarbejdere, som sætter faglighed og social trivsel højt. Vi har travlt, men der er altid tid til et godt grin – og til at hjælpe og støtte hinanden. Afdelingen er opdelt i 3 sektioner, og du vil blive en del af “Proces og Udvikling” sammen med 7 andre kollegaer med reference til sektionslederen.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Digitalisering Proces og Udvikling
Ansøgningsfrist: 05 January 2025
Placering: Grøndalsvej 2, 8260, Viby J, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: