Medhjælper til vuggestuen i Stenbuen
Høje-Taastrup Kommune
Hej! Jeg hedder Charlotte, og jeg er pædagogisk leder i Stenbuen. Vi søger en engageret medhjælper til vores vuggestue, der har høje ambitioner på børns vegne og elsker at arbejde i et tæt samarbejde med andre. Hvis du brænder for at skabe tryghed og udvikling for børn i alderen 2-3 år, så læs videre!
En hverdag med fokus på relationer og børns udvikling
Hos os får du en vigtig rolle i vores Smølfegruppe, som består af de største børn i vuggestuen. Sammen med to pædagoger skaber du rammerne for en hverdag, hvor børnene bliver set, hørt og støttet i deres følelsesmæssige udvikling. Vi arbejder med at styrke børnenes selvhjulpenhed og deres forståelse for sig selv og andre gennem nærvær, leg og tydelig pædagogik.
Et stærkt team, der spiller hinanden gode
Som en del af Stenbuen bliver du en del af en erfaren og engageret personalegruppe. Vi støtter hinanden, deler erfaringer og udvikler os sammen – både i hverdagen og på vores p-møder. Vores kultur bygger på åbenhed, nysgerrighed og høj mødestabilitet, hvilket sikrer et lavt sygefravær og et godt arbejdsmiljø. Her spiller vi hinanden gode, så vi altid løfter i fællesskab.
Vores læringsmiljøer og fokusområder
Vuggestuen er indrettet med forskellige læringsmiljøer, som giver børnene mulighed for at udforske og udvikle sig i trygge rammer. Vores mål er at skabe en rød tråd i barnets læring og dannelse gennem hele deres tid i dagtilbuddet. Hos Smølferne er der særligt fokus på at understøtte børnenes følelsesmæssige udvikling i samarbejde med deres forældre.
Hvad vi søger i dig
Jeg har spurgt dine kommende kolleger, hvad de ønsker sig af dig som ny kollega, og her er deres svar:
- Du brænder for at arbejde med børn fra 0-6 år.
- Du kan se og understøtte børns initiativer og følge børneperspektivet.
- Du er til stede i nuet og skaber magi med det, der er lige foran dig.
- Du er rolig, har et godt overblik og en positiv tilgang til både børn og voksne.
Kort sagt: Vi søger en kollega, der sætter børnenes trivsel og udvikling i centrum og er klar til at tage ansvar i fællesskabet.
En leder, der står sammen med dig
Min filosofi som leder er, at vi lykkes bedst, når vi gør tingene sammen. Det betyder, at du aldrig står alene med opgaverne. Jeg forventer, at du bidrager ansvarligt og kvalificeret til vores fællesskab, og at du er en autentisk og oprigtig voksen i mødet med børnene.
Praktiske oplysninger
Stillingen er på 37 timer med ansættelse pr. 1. marts 2025, gerne før.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er den 4. januar 2025
Vi holder løbende samtaler.
Din motivation er det afgørende
Du behøver ikke at skrive en lang ansøgning. I første omgang er det vigtige blot, at du sender 10-20 linjer om, hvad du mener, der kunne motivere dig i jobbet som medhjælper i Stenbuen og så et kort CV på max 1 side som zoomer ind på det, du mener, er relevant for jobbet. Send dine oplysninger til os via vores e-rekrutteringssystem Emply.
Interesseret? Så spørg endelig…
Du har sikkert mange spørgsmål til jobbet, arbejdsmiljøet og den slags, og vi vil rigtig gerne svare på dine spørgsmål. Ring til mig på 29999047 og kom gerne forbi og få en kop kaffe.
Mens du venter, kan du læse lidt mere om os her: Stenbuen
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Charlotte
Afdeling: Daginstitution Stenbuen
Ansøgningsfrist: 04 January 2025
Placering: Brandvænget 9, 2640, Hedehusene
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: