Get latest jobs before others

Graduate i AI Teknologi og Automatisering

PFA Pension



”Vil du være med til at bruge data og AI til at skabe branchens bedste kundeoplevelser og værdi for PFA’s 1,3 millioner kunder? Så kan du blive en af de to graduates, vi har brug for i PFA’s AI Community. Her er vi 30 kollegaer, der giver dig masser af mulighed for at bruge din faglighed og påvirke de løsninger, vi udvikler. Som graduate i PFA får du 24 måneders personlig og faglig udvikling – designet til at skyde din karriere i fuld gang,” siger Nikolaj Damsbo Birch, der er leder af AI Teknologi & Automatisering i PFA.

Du skal udvikle PFA’s AI platform, der gør en forskel for PFA’s kunder
Du bliver en del af et AI Community på 30 kollegaer med et godt sammenhold. PFA har været i gang med AI siden 2017. I dag har vi et veludviklet set up med teams, der arbejder med den samlede værdikæde fra idé til produktion. Fokus er løsninger, der gør en forskel for PFA’s kunder og kollegaers hverdag – fx datadrevne anbefalingsmodeller, skalerbar rådgivning og forebyggelse af sygdom. Bag løsningerne gemmer sig en AI platform, bygget med de nyeste cloudteknologier og DevOps principper. Du får en hverdag som en del af et agilt team med seks-syv kolleger. Du vil opleve et engageret og nysgerrigt miljø med fokus på udvikling og læring. Du er med til videndelingssessioner og innovationssprint, hvor vi deler viden og erfaringer og arbejder sammen om at skabe nye løsninger. Du lærer, hvordan man går fra teori til praksis, og du er involveret i projekter – fra opbygning af skalerbar infrastruktur til udvikling af de AI-løsninger, der skal køre derpå. Kort sagt: Du lærer at arbejde med løsninger og produkter fra ide til produktion.

Du skal bl.a. arbejde med at:

  • videreudvikle vores AI Platform der skaber fundamentet for arbejdet med Data Science
  • bruge ny teknologi og metoder i dine løsninger, fx Cloud-værktøjer og eksterne sprogmodeller
  • skabe den bedste Developer Experience for vores mange Data Scientists
  • bidrage til drift og lifecycle management af eksisterende AI-løsninger og AI-platformen
  • løse dine egne opgaver, formidle resultater og indgå i tværfaglige teams.

To år med fuld fart på din udvikling
Som graduate i PFA bygger du venskaber og netværk med de andre graduates. I er sammen på bootcamps, hvor I får en professionel værktøjskasse med træning i bl.a. problem solving, innovation og facilitering. Programmet er designet til, at du udvikler dig både fagligt og personligt. Du er med i netværk og får en mentor, der sparrer med dig og støtter dig. Du er fastansat og tilknyttet én forretningsenhed gennem hele forløbet på 24 måneder. PFA ligger lige ved Nordhavn Metro og tæt på havnebadet. Her får du de bedste rammer for et fedt arbejdsliv. Vi kan arbejde hjemme op til to dage om ugen, men er generelt ret sociale, så du kan lære flere kolleger at kende fx i fredagscafeen, i vores medarbejderklubber eller på bokse-, løbe- og yogahold.

Kan du se dig selv som PFA’er?
For at blive graduate i PFA skal du have en kandidatgrad, og det må max være to år siden, du dimitterede, når programmet starter til september. Du trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger. Og så har du evner, vilje og interesse for at blive klogere - og spille dine kollegaer gode. Måske kender du også lidt til PFA og synes, at vores kundefællesskab og samfundsansvarlige agenda er helt rigtig.

Du:

  • er – eller bliver snart – kandidat på en uddannelse med fokus på teknologi, AI etc.
  • har erfaring eller lyst til at arbejde med DevOps og moderne IT – fx Cloud, Kubernetes og Docker
  • er velbevandret i Linux, inklusive OS, Git og lignende værktøjer
  • har erfaring med Python og har interesse i machine learning og data science
  • er åben, kreativ og er god til at finde nye løsninger på gamle problemer
  • arbejder struktureret og metodisk.

Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2025
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 21. januar 2025. Alle vores graduates begynder som udgangspunkt den 1. september 2025. Du kan læse mere om PFA’s graduate program her Graduate.

Tag endelig fat i os
Har du spørgsmål til den konkrete stilling, kan du kontakte Nikolaj Damsbo Birch, der er leder af AI Teknologi & Automatisering i PFA, på tlf.: 27 14 12 47. Har du spørgsmål til Graduate programmet, kan du skrive til Karina Roulund Bergmann på [email protected].

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at PFA Pension



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 January 2025
NewTech & AI
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


PFA Pension

Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2706111//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.