Get latest jobs before others

Graduate til IT Udvikling

PFA Pension



”Mit ønske er, at vi finder en graduate der – ligesom os – er opfyldt af en interesse for at udvikle it-løsninger med værdi for både kolleger og kunder. Du får masser af plads til at bruge din nysgerrighed, nye teknologier og kodesprog til at udvikle i PFA’s kernesystem, Livnet. Som graduate i PFA får du 24 måneders personlig og faglig udvikling – designet til at skyde din karriere i fuld gang,” siger leder af Kerneudvikling III i PFA, Peter Bratberg Jensen.

Du skal være med til at udvikle PFA’s kernesystem, Livnet
Hvis du bliver vores nye graduate, kan du i rollen som specifikatør se frem til virkelig at lære PFA’s it-udviklingsområde at kende. Du får din faste base i et af de agile teams i ’Erhvervs- & Pensionsplatform’. Vi har ansvar for at udvikle og vedligeholde PFA’s kernesystem, Livnet, der er baseret på .Net og C#. Som specifikatør får du en hverdag blandt udviklere, testere og andre specifikatører, og du skal især være med til at kortlægge krav og omdanne disse til konkrete it-løsninger, både ift. det overordnet design og på beregningsniveau. Opgaverne kan fx omhandle nye produkter, digitalisering af processer, implementering af lovmæssige krav etc. Du kan se frem til at lære en masse af de ca. 300 kolleger i it-udviklingsområdet og til at lære en masse om at arbejde agilt, hvor vi udvikler, demoer og får feedback på vores arbejde.

Dine opgaver bliver blandt andet at:

  • være med til at udvikle og vedligeholde PFA’s kernesystem, Livnet
  • omdanne krav til nye konkrete it-løsninger i tæt samarbejde med udviklere og testere
  • gå i dialog med kravstillere og interessenter for at sikre, at vi designer den rigtige løsning
  • være med til at understøtte PFA’s strategi, digitalisere processer, systemer og arbejdsgange.

To år med fuld fart på din udvikling
Som graduate i PFA bygger du venskaber og netværk med de andre graduates. I er sammen på bootcamps, hvor I får en professionel værktøjskasse med træning i bl.a. problem solving, innovation og facilitering. Programmet er designet til, at du udvikler dig både fagligt og personligt. Du er med i netværk og får en mentor, der sparrer med dig og støtter dig. Du er fastansat og tilknyttet én forretningsenhed gennem hele forløbet på 24 måneder. PFA ligger lige ved Nordhavn Metro og tæt på havnebadet. Her får du de bedste rammer for et fedt arbejdsliv. Vi kan arbejde hjemme op til to dage om ugen, men er generelt ret sociale, så du kan lære flere kolleger at kende fx i fredagscafeen, i vores medarbejderklubber eller på bokse-, løbe- og yogahold.

Kan du se dig selv som PFA’er?
For at blive graduate i PFA skal du have en kandidatgrad, og det må max være to år siden, du dimitterede, når programmet starter til september. Du trives med at arbejde med komplekse problemstillinger og forvandle dem til innovative løsninger. Og så har du evner, vilje og interesse for at blive klogere - og spille dine kollegaer gode. Måske kender du også lidt til PFA og synes, at vores kundefællesskab og samfundsansvarlige agenda er helt rigtig.

Du:

  • er – eller bliver snart – kandidat på en uddannelse inden for datalogi, forsikringsmatematik, matematik, matematik-økonomi eller tilsvarende
  • har erfaring eller interesse i at arbejde med it-udvikling
  • kan se dig selv arbejde i et agilt team, hvor vi demoer det, vi udvikler, og får feedback
  • kommer med nye ideer og kan udfordre status quo
  • har fokus på betydningen af detaljer men kan også se helheder i helikopter-view.

Ansøg nu – og begynd nedtællingen til september 2025
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt og senest den 21. januar 2025. Alle vores graduates begynder som udgangspunkt den 1. september 2025. Du kan læse mere om PFA’s graduate program her Graduate.

Tag endelig fat i os
Har du spørgsmål til den konkrete stilling, kan du kontakte leder af Kerneudvikling III i PFA, Peter Bratberg Jensen, på tlf.: 23 36 80 68 eller via [email protected]. Har du spørgsmål til Graduate programmet, kan du skrive til Karina Roulund Bergmann på [email protected].

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at PFA Pension



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 21 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


PFA Pension

Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2706118//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.