Get latest jobs before others

Laborant til Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Københavns Universitet (KU)



Analytisk kemi forskningsgruppen ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab søger en laborant i 1 år med tiltrædelse den 1. februar 2025.

Om os
I analytisk kemi forskningsgruppen arbejder vi med grundforskning i avanceret analytisk kemi og udvikler nye analytiske platforme såsom GCxGC-MS og LC-ICP-MS samt strategier til automatiseret signalbehandling såsom pixelbaseret analyse af multidimensionelle data. Vi udfører kvantitative analyser, suspect screeninger og non-target kemiske fingeraftryk af enhver prøvematrix. Vi samarbejder meget med industrien og underviser på alle niveauer i grundlæggende og avanceret analytisk kemi. Vi er en dynamisk gruppe på ca. 30 personer med mange fra andre lande en Danmark, og den daglige tale foregår ofte på engelsk.

Arbejdsopgaver
Som laborant vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå i prøveforberedelse og analyse af diverse miljørelaterede prøver såsom vand, jord og bløddyr samt lettere databehandling af resultaterne. Dette kræver kendskab til forskellige typer af prøveforberedelse og GC- og LC-analyser, samt kvalitetssikring af processerne. Du vil arbejde tæt sammen med forskerne på området og være med til at undervise de studerende i laboratoriefærdigheder. Du vil indgå i vores team med yderligere en laborant og to lab. managers samt i sektionens og instituttets laborantgrupper. Der kan derudover også forekomme øvrige organisatoriske opgaver.

Vi forventer

  • at du er uddannet laborant
  • har erfaring med prøveforberedelse af forskellige matricer
  • har erfaring med GC- og LC-analyser
  • er god til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • kan kommunikere på engelsk og dansk
  • Har gode samarbejdsevner.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat). Ansættelsen sker som laborant i løngruppe 3 sats 1. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer og ansættelsens varighed er 1 år.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering, som træder i kraft den 1. marts 2025. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte Specialkonsulent Majbrit Dela Cruz 35333852 samt Tillidsrepræsentant Lisbeth Mikkelsen 35336813. Du kan også læse mere her.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest den 24. december 2024.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Jan H. Christensen, [email protected].

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på https://www.science.ku.dk/

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 24-12-2024

Ansættelsesdato: 01-02-2025

Arbejdstid: Fuldtid

Afdeling/Sted: Analytisk kemiforskningsgruppen

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Københavns Universitet (KU)



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 24 December 2024
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2706300//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.