Get latest jobs before others

Teknisk Systemansvarlig for Banedanmarks Fuldelektronisk linjeblok (FELB) og fejlsikker transmission (FST)

Banedanmark



Vil du være med til at sikre, at Banedanmarks eksisterende og nye signalsystemer fungerer optimalt, og være med til at sikre toggangen i Danmark? Så er det måske dig, vi søger!

I afdelingen for Anlæg Sikring, som består af fagligt dygtige ingeniører og teknikere, søger vi en kollega, der skal være med til at dække systemansvarsområdet for FELB og FST.

Som vores nye tekniske systemansvarlig (TSA), bliver du en del af et team med faglig ekspertviden, bredt samarbejde, en uhøjtidelig tone og et spændende arbejdsmiljø. Dit primære ansvar bliver at opretholde en høj kvalitet af sikkerhed og regularitet på området for FELB og FST, samt bidrage til gode og rettidige løsninger i Banedanmarks mange infrastrukturprojekter.

FELB og FST udgør en integreret del af Banedanmarks samlede signalsystemer til sikring af togtrafikken i Danmark. Du får en tæt sparring med dine kolleger omkring de faglige problemstillinger.

Din kommende arbejdsplads kan afhængigt af din bopæl, være på en af Banedanmarks fire lokationer; Århus, Fredericia, København eller Ringsted. Du skal dog forvente at være på kontoret i København eller Ringsted 1-2 dage indimellem, afhængigt af behovet og arbejdsopgaverne.

Kerneopgaver omkring FELB, FST og projekter

Som TSA vil dine kerneopgaver være at indgå i definition, planlægning og godkendelse af løsninger i anlægsprojekter, løbende sparring med de projekterende og validatorer, supportere fejlretningspersonale (herunder mødedeltagelse forskellige steder i Banedanmark), deltage i og evt. lede ibrugtagninger af ændringer i sikringsanlæg samt forvalte tekniske drifts- og vedligeholdelsesnormer.

Du vil i forbindelse med dit arbejde også få mulighed for at tilegne dig fremtidssikrende kompetencer i Banedanmarks nye CBTC- og ERTMS-sikringsanlæg via opgaver relateret til de grænsesnit og ibrugtagninger.

Teknisk uddannelse og erfaring med Banedanmarks sikringstekniske anlæg

Vi forestiller os, at du har en relevant el-teknisk uddannelse, f.eks. el-ingeniør, installatør eller uddannelse som sikringsmontør/-tekniker. Erfaring inden for FELB og FST er en forudsætning, og har du også erfaring inden for projektering, godkendelse af projektgrundlag eller afprøvning og idriftsættelse, vil det være en klar fordel.

Det er vigtigt, at du har gode både mundtlige og skriftlige kommunikationsevner. Du vil komme til at udarbejde skrivelser til bl.a. myndigheder og leverandører, og du skal kunne forklare komplekse problemstillinger i et forståeligt sprog. Derudover er det vigtigt, at du både er robust og pragmatisk – en forudsætning for succes med samarbejdet i grænsefladen mellem driftsorganisation, projektorganisationer og myndigheder.

Løn

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Teamleder Claus Folsach Madsen eller Sektionchef Osama Hussein. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stilling” og følger instruktionerne.

Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.

Afdeling:

Lokation: Ringsted

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Banedanmark



save
save deadline
print
mail me
Application deadline: as soon as possible
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Banedanmark

Amerika Plads 15, 2100 København Ø

Vi udvikler og leverer en sikker, pålidelig og attraktiv jernbane, hvor vi løbende forbedrer rettidighed, trafikinformation og effektivitet.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2706360//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.