Get latest jobs before others

Anæstesisygeplejerske søges til Regionshospitalet Midt, Viborg

Region Midtjylland



Grundet opnormering, har vi en ledig stilling som anæstesisygeplejerske til anæstesiafsnittet, ved Operation og Intensiv, HE-Midt i Viborg!
Vi er en afdeling som vi er stolte af! Her er der højt til loftet, plads til grin, stor faglighed og engagement. Vi har et godt arbejdsmiljø hvor ærlighed, høj arbejdsmoral, faglighed og humor er vigtige elementer i vores samarbejde med hinanden.

Grundet opnormering, har vi en ledig stilling som anæstesisygeplejerske til anæstesiafsnittet, ved Operation og Intensiv, HE-Midt i Viborg til besættelse pr. 1. februar 2025 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

Anæstesisygeplejerskerne på afsnittet bedøver, yder pleje og omsorg til både elektive og akutte børn og voksne i det perioperative forløb. Patienterne modtages hele døgnet, kompleksiteten i patientforløbene er mangfoldig, hvilket medvirker til et afvekslende og udviklende arbejdsmiljø. Vi yder sygepleje og bedøver patienter fra gynækologi, ortopæd-, organ-, karkirurgi. Desuden bedøver vi blandt andet patienter til, ECT-behandlinger, MR-scanninger, i tandklinikken og børn til botoxbehandlinger.

Vi lægger vægt på, at alle bidrager til et positivt, konstruktivt og lærende arbejdsmiljø. Vi arbejder tæt sammen, og har derfor mulighed for at give grundig oplæring og feedback til hinanden. Vi har en høj anæstesisygeplejefaglig profil, hvor omhyggelighed, ansvarlighed og opmærksomhed er elementært i arbejdet.

Vi ønsker at have et arbejds- og læringsmiljø, der er kendetegnet ved åbenhed, dialog og anerkendelse.

Vi forventer, vores kommende kollega

  • Har gode kommunikative- og samarbejdskompetencer
  • Er engageret og brænder for specialet, og for at gøre en forskel for patienter
  • Har en positiv tilgang til opgaverne, og lyst til at bidrage til udvikling og læring
  • Kan evne og have lyst til at være en aktiv medspiller i det tværfaglige team
  • Kan udvise selvstændighed og ansvarlighed

Ud over glade engagerede kolleger, kan afdelingen også tilbyde

  • Mulighed for at deltage i alle vagttyper i afsnittet
  • Til at understøtte udviklingen i afdelingen har vi to kliniske sygeplejespecialister tilknyttet, samt specialeansvarlige og en udviklingssygeplejerske i selve afsnittet.
  • Vi vægter læring og uddannelse, og derfor er der ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, og et stærkt team af kliniske vejledere.

Har du lyst til at være en del af vores fællesskab, bestående af nye og erfarne anæstesisygeplejersker og fristes du af muligheden for at udfordres og udvikle dig i gode faglige og kollegiale rammer, så glæder vi os til at høre fra dig!!

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt - Regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive
Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Operation og Intensiv

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Rasmus Retbøll Eliasson på tlf. +4540121082

Dato for samtaler
Vi forventer at afholde samtaler den 27. januar 2025

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 16. januar 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Bedøvelse KIR

Ansøgningsfrist: 16 January 2025

Placering: Heibergs Alle 4, 8800, Viborg

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 16 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2706721//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.