Ingeniør med interesse og flair for trafiksikkerhed
Vejdirektoratet
Har du nogle års erfaring med trafik og veje, og er trafiksikkerhed noget, du har lyst til at fordybe dig i? Så er du måske vores nye kollega i København eller Aalborg.
Hos Vejdirektoratet arbejder vi hver dag for at skabe sammenhæng for de mange trafikanter, der benytter de danske statsveje. Lige nu søger afdelingen for Trafiksikkerhed og Cykling en ingeniør til at arbejde med trafiksikkerhed.
Afdelingen for Trafiksikkerhed og Cykling i Vejdirektoratet arbejder bl.a. med:
- at sikre en trafiksikker udbygning af det danske statsvejnet
- at indhente og formidle viden om de bedste trafiksikkerhedsløsninger
- at sikre, at beslutninger tages på et fagligt og sagligt grundlag
Du kommer til at referere til afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen, og du vil indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med dine kollegaer.
Dine opgaver
Dine opgaver vil altid have en trafiksikkerhedsmæssig vinkel, og alt efter dine interesser vil du få mulighed for både at nørde med ulykkestal og arbejde med konkrete trafiksikkerhedsfaglige vurderinger.
Du vil bl.a.:
- i samarbejde med dine kollegaer skulle udføre/styre tværgående trafiksikkerhedsanalyser på statsvejnettet, mindre udviklingsprojekter og vidensindsamlinger
- være projektleder for mindre projekter som f.eks. af cyklisters sikkerhed i kryds. Herunder planlægning, koordinering og styring af projekter for at sikre, at de leveres til tiden, inden for budgettet og opfylder projektbeskrivelsen.
- indgå i afdelingens løbende arbejde med trafiksikkerhed og samarbejde med Transportministeriet samt kollegaer i Vejdirektoratet
- sammen med dine kollegaer formidle trafiksikkerhedsviden både internt i Vejdirektoratet og udadtil til kommuner og andre interessenter
Din profil
Du er uddannet ingeniør og har nogle års erfaring med det vej- og/eller trafiktekniske område fra f.eks. en kommune eller rådgiverbranchen. Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med trafiksikkerhedsarbejdet.
Derudover ser vi gerne, at du :
- har erfaring med projektledelse og samarbejde på tværs af fagligheder
- er videbegærlig og kan lide at fordybe dig i arbejdet.
- kan arbejde systematisk og har interesse for analyse af trafikale og trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger.
- har gode kommunikationsevner og kan begå dig på både dansk og engelsk i skrift og tale
Hvis du ikke allerede er trafiksikkerhedsrevisor, forventer vi, at du er interesseret i at blive det inden for en kort årrække.
Velkommen til Trafiksikkerhed og Cykling
Sammen med dig, er vi syv ingeniører i teamet ”Trafiksikkerhed”. Vi arbejder med koordinering af trafiksikkerhed på statsvejnettet, vidensindsamling og formidling samt trafiksikkerhedsanalyser til nytte for vejsektoren generelt. Vi arbejder både i København og i Aalborg.
Vi brænder alle for trafiksikkerhed, vægter faglighed højt og deler vores viden med hinanden. Vi har alle ansvar for egne opgaver, men arbejder aldrig alene.
En væsentlig del af teamets opgave er sparring og samarbejde på tværs af Vejdirektoratet, noget vi også lægger vægt på i vores samarbejde internt i afdelingen.
Dine løn- og ansættelsesvilkår – mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage
Du ansættes og aflønnes i henhold til AC-overenskomsten med mulighed for forhandling af tillæg afhængig af dine kvalifikationer.
Du bliver en del af en organisation, hvor medarbejdertrivsel, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage op til to dage om ugen.
Dit ansættelsesområde vil være Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Dit ansættelsessted vil være Vejdirektoratet i afdelingen for Trafiksikkerhed og Cykling. Tjenestested vil være enten Vejdirektoratet, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V eller Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg øst.
Hvis du vil vide mere om stillingen…
…er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Camilla Sloth Andersen på +45 7244 2964.
Vil du vide mere om Vejdirektoratet, og hvad det vil sige at arbejde hos os, kan du læse mere om vores opgaver og medarbejdere på www.vejdirektoratet.dk.
Er du interesseret?
Så send din ansøgning senest søndag den 12. januar. Vi forventer at afholde samtaler den 23. januar.
Søg stillingen ved at trykke på linket ”Søg stillingen” eller via vores hjemmeside www.vejdirektoratet.dk. Vedhæft ansøgning, cv, evt. eksamenspapirer og andre relevante dokumenter.
Går du videre fra de indledende samtaler, kan der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver.
Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.
Afdeling:
Lokation: København eller Aalborg
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: