Get latest jobs before others

Kommunikationsmedarbejder til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvaret



Er du klar til at tage næste skridt i din kommunikationskarriere? Hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse bliver du en nøgleperson i den interne kommunikation.

Om os
Vi er et team på seks i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelsens kommunikationssektion, der arbejder for klarhed og synlighed i vores budskaber. Vi deler kontor, værdsætter sparring og godt kollegaskab og er tæt på ledelsens strategiske beslutninger.

Samarbejdet med kollegaer fra hele landet og indblik i den militære hverdag giver spændende opgaver og udviklingsmuligheder. Vi tilbyder alsidige arbejdsopgaver og gode muligheder for at tilpasse din arbejdstid, så den passer med din livsstil.

Om stillingen
Du får ansvar for at administrere og udvikle vores digitale kommunikationskanaler med særlig fokus på intranettet.

Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:

  • Intranetudvikling og drift: Du bliver hovedansvarlig for at videreudvikle vores nuværende intranet samt være projektleder på overgangen til et nyt intranet. Her skal du opbygge struktur, afdække relevant indhold og sikre, at projektet ”kører på skinner”.’• Content: Produktion af artikler, opslag, nyheder med mere til styrelsens medier.

• Faglig netværksudvikling: Du vil bygge et netværk for webredaktører, hvor du yder støtte og fremmer udviklingen af deres faglige dygtighed.

Om dig
Vi leder efter dig, som:
• Har en uddannelse inden for kommunikation, journalistik eller lignende.
• Arbejder struktureret og trives i en omskiftelig hverdag.
• Har gode færdigheder i at udvikle og vedligeholde professionelle relationer.
• Erfaren inden for digital kommunikation, og fortrolighed med SharePoint vil være en fordel.
• Formidler klart, levende og præcist.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Er du nysgerrig?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sara Svenstrup på 3069 3147.

For spørgsmål vedrørende løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mathias Fønskov på [email protected].

Mangfoldighed i fokus
I Forsvarsministeriet tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Vi opfordrer derfor alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.

Sådan ansøger du
Send os følgende:
• En ansøgning, hvor du beskriver, hvad der kvalificerer dig til jobbet og din motivation for at søge.
• Dit CV med relevant erhvervserfaring.

Ansøgningsfrist og proces
• Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025, og vi ser frem til at holde samtaler herefter.
• Vi ønsker at byde dig velkommen snarest muligt.

Om Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling:

Lokation: Hjørring, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 05 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2707276//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.