Get latest jobs before others

Sekretariatschef til fagområdet Jura

Skattestyrelsen



Kan du sikre ledelsesunderstøttelse af høj kvalitet, og vil du være med til at præge udviklingen på tværs af et af Skattestyrelsens fagområder? Så er du måske vores nye sekretariatschef.

Ledelsesstøtte, strategi og kommunikation
Fagområdet Jura løser opgaver fra hele den juridiske hylde, og som kontorchef for Juras ledelsessekretariat har du fokus på at understøtte Juras øverste ledelse. Du er med til at sikre både sammenhæng og koordinering på tværs af fagområdet, og du får derfor udfordret både dine faglige, ledelsesmæssige og organisatoriske evner.

Du står i spidsen for et ledelsessekretariat med i alt 14 medarbejdere, som har forskellig faglig baggrund. Sammen betjener I fagdirektøren og den øverste ledelse i Jura, der omfatter fire underdirektører. Du har en bred kontaktflade, og blandt sekretariatets nøgleinteressenter er Skatteministeriets departement, ledelsessekretariaterne i de øvrige fagområder i Skattestyrelsen og styrelsens øvrige stabsfunktioner.

Som sekretariatschef har du dermed det overordnede ansvar for:

  • Ledelsesbetjening af fagdirektør og underdirektører i fagområdet Jura
  • Understøttelse af betjening af direktion, departement og minister
  • Økonomi, HR og risikostyring i fagområdet
  • Kommunikation internt i fagområdet
  • Bidrag til implementering af strategier og politiske initiativer på Juras område

Du refererer til underdirektøren for Proces og Intern Compliance og har derudover naturligvis et tæt samarbejde med Juras fagdirektør og de øvrige underdirektører.

Nærværende personaleleder med stort eksekveringsgén
Du har en relevant videregående uddannelse inden for jura, økonomi, statskundskab eller tilsvarende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med ovenstående opgaver og har en baggrund fra en politisk styret organisation.

Du motiveres i den grad af at bedrive ledelse og mestrer balancen mellem både at uddelegere opgaver og selv håndtere sager, når det er nødvendigt. Du har et stort overblik og kan bevare det også under pres.

Som ankerperson i et stort fagområde evner du at skabe gode samarbejdsrelationer både til dine egne medarbejdere, fagområdets ledere og interne interessenter i Skatteministeriets koncern. Du formår at lede et kontor, der arbejder på tværs af organisationen, og du får energi af en arbejdsdag med mange forskellige opgaver og til tider korte deadlines.

Via din ledelsesstil medvirker du til, at medarbejderne i kontoret arbejder selvstændigt og sørger for rettidig involvering af interessenter i det tværgående samarbejde, mens du samtidig er retningssættende og yder den nødvendige støtte til opgavernes løsning. I kontoret prioriterer du at skabe et åbent og tillidsbaseret arbejdsmiljø med engagement og arbejdsglæde, og i forhold til dine samarbejdspartnere er du imødekommende og løsningsorienteret – og samtidig tydelig og forhandlingsstærk.

Jura – en af Danmarks største juridiske afdelinger
Fagområdet Juras ca. 450 medarbejdere understøtter ensartet og korrekt regelanvendelse i Skattestyrelsen. Jura har en central rådgivningsrolle, som i disse år er særligt vigtig i forbindelse med Skattestyrelsens mange IT- og digitaliseringsprojekter. På vegne af den samlede Skatteforvaltning varetager Jura desuden opgaven med at behandle straffesager, og herudover har vi også ansvaret for en række andre juridiske sagsbehandlingsopgaver.

Ledelsessekretariatet er en del af underdirektørområdet Proces og Intern Compliance, som består af seks kontorer. Stemningen blandt dine lederkolleger er god, og vi lægger vægt på et stærkt sammenhold med plads til sparring og gode grin.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest fredag d. 10. januar 2025 kl. 12.00. Er du tjenestemand, stiles ansøgningen til Kongen.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte underdirektør Pi Stick Thastum på telefon 72 22 17 30.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 3 og 4. Der indgår en personlighedsanalyse og en logisk test i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Der vil forud for ansættelse blive indhentet referencer og straffeattest. Tiltrædelse pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles i overensstemmelse med rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen indplaceres i løngruppe 1, svarende til lønramme 37. Ansættelse sker som udgangspunkt på åremål. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Copenhagen Towers, Hannemanns Allé 25, 2300 København S.

Afdeling:

Lokation: Hannemanns Allé 25, 2300 København S

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Skattestyrelsen



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Skattestyrelsen

Hannemanns Allé 25, 2300 København Ø

Skattestyrelsens opgave er at sikre, at borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter til tiden. Den opgave løser vi ved at gøre det nemt og trygt at betale og ved at have effektive kontrolmekanismer integreret i alle dele af opgaveløsningen.

We offer graduate programmes: Read more here
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Graduate programme Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2707306//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.