Get latest jobs before others

Digitaliseringskonsulent

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Har du et godt blik for hvordan digitalisering og teknologi kan styrke og optimere opgaveløsningen? Kan du bygge bro mellem teknologi og mennesker? Så har vi jobbet til dig i Kultur og Borgerservice.

Vi søger en kollega, der skal være med til at udnytte digital teknologi til at effektivisere sagsgange og processer, samt skabe værdi internt i organisationen og over for kommunens borgerne. Du skal være bindeleddet mellem forretningen og IT, og have forståelse for brugernes behov.

Kultur og Borgerservice har netop udarbejdet en handleplan for digitaliseringsindsatsen. Sammen med kollegaerne i ITK Digital og afdelingerne skal du omsætte og konkretisere handleplanen til digitale løsninger og projekter.

Du kan forvente at arbejde med følgende områder:

  • Analyse af forvaltningernes eksisterende processer og identifikation af digitaliseringsmuligheder
  • Procesbeskrivelser, kravspecificering og løsningsforslag baseret på tilgængelige teknologier (fx workflows, integrationer mellem eksisterende systemer, RPA, selvbetjeningsløsningen OS2forms)
  • Vedligeholdelse og support på eksisterende digitale selvbetjeningsløsninger
  • Projektledelse og evt. opgaver med systemanskaffelser / -udskiftning
  • Opgaver relateret til systemejerskab for løsninger tilknyttet Kultur og Borgerservice, herunder samarbejde med forvaltningerne, fælles IT og leverandører
  • Sørge for overholdelse af tekniske standarder og krav, dokumentation, hjælp ift. udbud, tilbudsindhentning mm.
  • Værdiskabende digital udvikling og dokumentation af gevinster i forbindelse med digitalisering
  • Ad hoc-opgaver i tilknytning til it-området i Kultur og Borgerservice

Jobbet er placeret i ITK Digital, hvor du sammen med kompetente kollegaer, varetager support, drift og udviklingsopgaver. Vi arbejder tæt sammen for at løse vores opgaver. Du vil primært arbejde sammen med de øvrige digitaliseringskonsulenter i afdelingen og derudover have dine egne fokusområder.

Din profil:
Vi forventer at du:

  • Følger med i den digitale udvikling på it-området, og løbende holder dig opdateret ift. teknologi, kunstig intelligens, nationale krav og standarder
  • Kan facilitere og understøtte samarbejde med interessenter og har forståelse for forandringsprocesser
  • Har interesse for rationalisering af arbejdsgange og udvikling af nye løsninger
  • Arbejder professionelt og bestræber dig på at levere til aftalt tid
  • Har et godt humør og et åbent sind
  • Kan bevare overblikket trods flere samtidige opgaver
  • Kender værdien af rettidig kommunikation
  • Kan agere i en politisk styret organisation
  • Kan arbejde systematisk og selvstændigt, men er også en team-player
  • Er nysgerrig på Kultur og Borgerservices forvaltninger og hurtig til at forstå forretningsbehov
  • Har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Du skal være stærk på implementering, og have lyst til at få jord under neglene og komme ud i marken for at få indsigt i den praksis, som skal understøttes digitalt. Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og kan sætte ord på brugernes behov og oversætter dem til nye løsninger i samarbejde med kommunens it-driftspartnere og leverandører.

Og så er vi selvfølgelig nysgerrige på at høre, hvad netop du kan bringe med til afdelingen.

Derfor skal du vælge os:
ITK er en moderne udviklingsafdeling med fokus på innovation, teknologi og kreativitet. Du vil som en del af teamet i ITK Digital få indflydelse på udvikling af ydelser og services.

Du skal vælge os, hvis du kan lide at have mange bolde i luften samtidigt, og har lyst til at gøre en forskel, med det overordnede mål, at gøre Aarhus til en endnu bedre by at være borger i.

Du skal vælge os, hvis du vil arbejde et sted, hvor der både bliver fokuseret på at levere brugervenlige løsninger til borgerne i Aarhus, og samtidigt er rum til at tænke nye tanker og afprøve nye idéer. Frirummet til at være innovativ vægtes højt, og er med til at skabe en god og spændende stemning i et fagligt stærkt miljø.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Tonny Jensen, telefon 4185 6699.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: den 6. januar 2025

Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 3.

Om os
ITK er akronym for Innovation | Teknologi | Kreativitet. Vi er placeret i Magistratsafdelingen for Kultur & Borgerservice, og løser opgaver for hele Aarhus Kommune. Vi understøtter innovative processer, udvikler og drifter IT løsninger og digitale services, og vi afprøver ny teknologi i relation til kommunes opgaveløsning. På den måde bidrager vi til, at endnu flere borgere bliver en del af den digitale virkelighed, og Aarhus bliver en smart by.

ITK.AARHUS.DK

Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: ITK Digital

Ansøgningsfrist: 06 January 2025

Placering: Hack Kampmanns Plads 2, 8000, Aarhus C

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Aarhus Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2707892//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.