Serviceorienteret administrativ sygeplejerske
SOS International
Vil du arbejde i et internationalt miljø omgivet af hjælpsomme og engagerede kollegaer?
Vi søger en løsningsorienteret, administrativ sygeplejerske til vores Medical Centre. Vi leder efter dig, der sætter en ære i at have detaljerne på plads og gøre tingene korrekt. Du skal synes, det er fedt at arbejde med administration og planlægning, og du skal brænde for at skabe struktur og systemer i en hverdag, hvor tingene går stærkt og ikke to dage er ens. Vi er et mindre team med en stor kontaktflade både internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere. Derfor skal du kunne lide at tale med mange forskellige mennesker og faggrupper i løbet af din arbejdsdag.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Visitering af sager til eksterne lægekonsulenter.
- Indlæggelse af patienter på skandinaviske sygehuse efter endt hjemtransport fra udlandet.
- Administration af det samlede medicinske netværk (for eksempel medicinsk udstyr i lufthavne, uniformer mm.).
- Udarbejdelse og opdatering af instrukser.
- Stamdatavedligeholdelse i forskellige systemer såsom oprettelse af nye brugere.
- Oplæring og herefter support af nye kollegaer i diverse systemer.
- Være bindeled mellem vores Alarmcentral og eksterne ansatte så som læger og sygeplejersker.
- Indgå i driften i Medical Centre
Din profil:
- Du har klinisk erfaring som sygeplejerske.
- Du er både god til at administrere og optimere processer.
- Du arbejder struktureret og kan sætte ting i system.
- Du kan se selv de små detaljer i både kendte og rutineprægede opgaver.
- Du har flair for IT og er motiveret for at lære nye systemer at kende.
- Du kan både arbejde selvstændigt og vurdere, hvornår en opgave ligger uden for dit kompetenceområde.
- Du er imødekommende og servicemindet.
- Du bevarer roen og det gode humør, også når der er travlt.
- Du er omstillingsparat og har positiv indstilling.
SOS International er en skandinavisk virksomhed, der arbejder på tværs af de skandinaviske lande. Du skal derfor kunne føre forståelige samtaler med kollegaer, der har et andet skandinavisk modersmål end du selv.
Vi tilbyder
Et spændende job i internationale omgivelser, hvor du indgår i et tæt samarbejde med et dynamisk tværfagligt team bestående af engagerede kolleger. SOS International a/s er den ideelle arbejdsplads for dig, der ønsker at yde en kvalificeret indsats i et inspirerende og uformelt miljø.
Din nye arbejdsplads ligger på Arne Jacobsens Allé 7 i Ørestad, og arbejdstiden er fuld tid i tidsrummet 08:00-16:00 på hverdage.
Vi tilbyder en attraktiv løn og gode ansættelsesforhold. Vi har en lækker frokostordning med egen kantine, og vi har løbende sociale aktiviteter der spænder fra fredagsbar til deltagelse i DHL-stafet.
Interesseret?
Kontakt Manager, Vesna Nordstrøm på +45 26203892, hvis du vil vide mere. Send din ansøgning og CV ved at klikke på ’Søg stilling’.
Vi kalder løbende ind til samtale og lukker opslaget, når den relevante kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Arne Jacobsens Allé 7 2300 København S
Lokation: Ørestad
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: