Skoleleder til Næshøjskolen i Aarhus kommune – en skole med stærk lokal forankring og et stort potentiale.
Aarhus Kommune
Vores nuværende skoleleder går på pension, og vi søger derfor en ny leder, der kan videreføre en skole præget af stærke samarbejdstraditioner og et engageret fællesskab. Med udgangspunkt i vores velfungerende samarbejdskultur og gode arbejdsmiljø får du muligheden for gradvist at sætte dit præg på skolens profil og bidrage til en fortsat udvikling af vores værdier og kultur i tæt dialog med medarbejdere og lokalsamfund.
Vi tilbyder et spændende og meningsgivende skolelederjob på en skole:
- Hvor du møder engagerede forældre – det er tydeligt, at det er hele byens skole.
- Hvor medarbejderne er dedikerede og god til at finde kreative løsninger.
- Hvor der er en høj grad af social kapital.
- Hvor vi sammen i lederteamet finder de gode løsninger.
Næshøjskolen
Næshøjskolen ligger centralt i Harlev og har med sit store distrikt glæden af at tage imod en mangfoldig børnegruppe. På og omkring skolen er der mange kulturelle tilbud, kombibibliotek, svømmehal, hal og multibane samt et nyere idræts- og kulturcenter, som er med til at skabe et stærkt og aktivt fritidsliv for børn/unge og familier.
Faglig sparring går hånd-i-hånd med hjælpsomhed, samarbejde og en vilje til at skabe en bedre skole. Vi er bevidste om lokalområdet og benytter det naturskønne område til at variere undervisningen.
Vi har ca. 570 elever fordelt på 27 klasser og 80 medarbejdere, som alle mærker vores forpligtelse til at skabe god trivsel og en stærk faglighed. Derudover også vores velfungerende SFO med ca. 230 tilmeldte børn, hvor personalet hver dag understøtter og udbyder fællesskabende aktiviteter for børnene på 0- 3 årgang. Forældregruppen er engageret og stiller gerne op med en hjælpende hånd.
På skolen har vi to støtteenheder med dygtige vejledere, som hver har ekspertise inden for deres felter. Vi har et socialt kompetencecenter, der guider og vejleder personale og elever, hvis der er behov for at bringe eleven eller klassefællesskabet i trivsel. Derudover har vi et fagligt kompetencecenter, der guider og vejleder personalet og elever, hvis der er behov for at understøtte eller genstarte en faglig udvikling af eleven.
I ledergruppen, der består af to ledere ud over dig, arbejder vi dialogbaseret, tillidsfuldt og indbyder gerne medarbejdere og forældre til at give input og inspiration på alt, fra stort til småt. Som ledelse arbejder vi loyalt og er meget bevidste om at give plads til hinandens forskelligheder og sætte hinandens kompetencer i spil. Vores tilgang er præget af positivitet og en grundlæggende tro på, at tingene kan lykkes.
Du vil møde en medarbejdergruppe og et lederteam, der står klar til at tage godt imod dig og generelt gør en dyd ud af tage imod nye kolleger.
I Børn og Unge er vi i gang med at etablere lokale klyngesamarbejder, der understøtter arbejdet med Bredere børnefællesskaber. Her samarbejder dagtilbud, skoler og UngiAarhus om en tidligere, koordineret og praksisnær indsats i et 0-18 års perspektiv.
Mød os i dennevideo.
Jobbet som skoleleder
Som skoleleder har du fokus på den samlede ledelsesopgave med børnene i centrum – både på skolen, men også i større sammenhæng i forhold til Børn og Unge, Aarhus Kommune samt andre samarbejdspartnere.
I rollen som skoleleder:
- har du ansvar for at skabe rammer og vilkår for en pædagogisk og didaktisk praksis på et højt fagligt niveau i overensstemmelse med Folkeskoleloven og Børn og Unges politikker, herunder Børne- og ungepolitikken.
- lykkes du med at omsætte de fælles politiske og ledelsesmæssige visioner og beslutninger, så de giver mening og retning i vores lokale kontekst.
- følger du nøje de økonomiske og driftsmæssige data og anvender dem aktivt i økonomistyringen for at sikre, at ressourcerne anvendes optimalt og ansvarligt.
- faciliterer du et konstruktivt samarbejde i MED-udvalg, bestyrelser og med de mange øvrige samarbejdspartnere, interne såvel som eksterne.
Når du træder ind i stillingen, skal du have særligt fokus på:
- at lære skolen at kende – vi forventer, at du er nysgerrig på vores praksis, traditioner og naturligvis børnene.
- at hjælpe med at færdiggøre planlægningen af det kommende skoleår. Der vil helt sikkert være tanker og skitser, men du skal hjælpe med at kvalificere og færdiggøre arbejdet.
- at arbejde videre med implementeringen af Bredere Børnefællesskaber.
På længere sigt, når du kender skolen, skal du stå i spidsen for at definere og tydeliggøre skolens profil samt arbejde videre med vores værdigrundlag og hvordan det kommer til udtryk i hverdagen.
Du refererer til Stefan Møller Christiansen, Børn- og Ungechef for Skoleområde Midt, hvor du får 18 skolelederkollegaer som sparringspartnere. Sammen bidrager I til koordinering, sammenhæng og fælles praksis på tværs af området. I bidrager også med faglig viden, resultater og udfordringer fra praksis til udviklingen af Børn og Unges strategiske retning.
Om dig
For at matche stillingen, håber vi at du genkender sig selv i følgende:
- Du er en god kommunikator. Med situationsfornemmelse og evnen til at sætte sig i modtagerens sted, kommunikerer du tydeligt og med respekt.
- Du er relationelt stærk. Du opbygger nemt nye relationer og trives i samarbejdet med mange forskellige samarbejdspartnere.
- Du har en struktureret tilgang. Både i forhold til at planlægge de store linjer og helt ned i mødefacilitering, kommer dine evner til at skabe struktur til udtryk. Du trives også i rollen som tovholder på udvalgte processer.
- Du balancerer mellem drift og udvikling. Du har fokus på den sikre drift af skolen og har en god føling med hvilket tempo udvikling kan/skal ske i.
- Du er inddragende og kan træffe beslutninger. Du har en inddragende tilgang og er åben for idéer og input, men du ved også hvornår beslutningen skal træffes.
Krav til stillingen
Du er læreruddannet og pædagogisk velfunderet. Du har ledelseserfaring fra skoleverdenen og har muligvis også gennemført en lederuddannelse på minimum diplomniveau.
Hvis du ikke har erfaring med at lede ledere, er du parat til at tage det næste skridt og besidder det nødvendige potentiale. Det forventes, at du har en god forståelse for IT, økonomi og administration.
Læs mere
Om os: Næshøjskolen
Om pasning af børn 0-6år: Pasning af børn 0-6 år
Om skole og fritid:Skole, SFO og klub (aarhus.dk)
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge (aarhus.dk)
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Om Børne- og ungepolitik: Børne- og ungepolitik
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling. Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Skoleledere ansættes i Børn og Unge som tjenestemænd. Derudover indplaceres du efter gældende forhåndsaftale, som er indgået med Aarhus Skolelederforening. Der er tale om en stilling uden højeste tjenestetid, som aflønnes på trin 51 og med et årligt tillæg på aktuelt kr. 41.000, svarende til ca. kr. 743.000 kr. årligt i nutidskroner (ekskl. pension).
Der kan indhentes børneattest samt straffeattest.
Vi håber, du kan starte den 1. marts 2025.
Ansøgning og proces
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og relevante bilag, elektronisk, senest den 12. januar 2025. Den 13. januar udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes onsdag den 15. januar fra kl. 15:30. Der medvirker HR konsulent i ansættelsesprocessen, hvor vi bruger kognitiv test og personlighedstest. Test og testinterview vil foregå enten i slutningen af uge 3 eller starten af uge 4. Der indhentes referencer mellem første og anden samtalerunde. Anden samtalerunde afholdes onsdag den 22. januar fra kl. 15:30.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Er du nysgerrig på stillingen?
Så er du velkommen til at kontakte Børn og Ungechef Stefan Møller Christiansen på telefon 6119 4496, for at høre mere.
Du er også meget velkommen til at besøge os inden du sender os din ansøgning og CV. I så fald, kan du række ud til pædagogisk leder Merete Milvertz på telefon 5153 7001 eller pædagogisk leder Mikael Madsen på telefon 2130 2103, for at aftale dit besøg.
I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejder- og ledelsesniveauer. Vi tror på at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Næshøjskolen
Ansøgningsfrist: 12 January 2025
Placering: Gammel Stillingvej 424, 8462, Harlev J
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: