Get latest jobs before others

Vil du være med til at optimere Forsvarets Radiokommunikationssystemer?

Forsvaret



Er du motiveret af at anvende dine tekniske færdigheder til gavn for Forsvarets Radiokommunikationssystemer?
Er kommunikationssystemer et af dine primære interesseområder, og søger du en stilling med betydeligt ansvar i en engageret organisation?
Så bør du læse videre her!

Om os
Vi udgør et team bestående af ni dedikerede medarbejdere, hver med sit eget specialistområde. Sammen bidrager vi til anskaffelse, kapacitetsudvikling og drift af kommunikationssystemer til hele Forsvaret.

Vi faciliteter indkøb af nye materielsystemer, lægger grundlaget for løbende systemdrift, implementerer materielmodifikationer og har ansvaret for systemafvikling – en proces, hvor vi følger materielansvaret inden for alle aspekter af det danske forsvar, på alle led og kanter, i samarbejde med brugerne inden for Forsvarets forskellige værn.

Vi sikrer, at Forsvarets kommunikationssystemer er skræddersyede til opgaven og følger med udviklingen, så Forsvarets operative enheder kan kommunikere sikkert til lands, til vands og i luften – både i Danmark og under internationale missioner. Vi har en stor berøringsflade i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), både med eksterne leverandører og interne kunder.

Vi opererer i en spændende hverdag inden for et engageret miljø, hvor faglig ekspertise, daglig sparring og godt kollegaskab er i fokus. Vi tilbyder en fleksibel arbejdsdag med respekt for den enkeltes færdigheder, hvor du har betydelig frihed til selv at planlægge opgaver og tilrettelægge arbejdsrutiner.

Om stillingen
Du arbejder som systemansvarlig med opgaver inden for radiokommunikationssystemer, såsom:

  • Du varetager opgaveløsning på problemstillinger på tværs af organisationer og markedet samt rådgiver inden for radiokommunikationssystemer og tilhørende IP netværk/infrastruktur på et akademisk niveau.• Derudover har du rejseaktivitet i forbindelse med opgaveløsning samt møder med vores samarbejdspartnere i ind- og udland.

• Du deltager i internationalt samarbejde inden for fagområdet og yder rådgivning og vejledning til interne og eksterne partnere. Du vil efter ansættelsen modtage den fornødne efteruddannelse i de systemer, du får ansvaret for.

• Du anskaffer, introducerer og implementerer nyt udstyr, herunder gennemfører test og udarbejder dokumentation.

• Du foretager markeds- og leverandørundersøgelser i forbindelse med anskaffelses- og modifikationsprojekter.

• Du er ansvarlig for anskaffelse, drift og vedligehold af Forsvarets landbaserede radiosystemer til operativ kommunikation; VHF & UHF baseret radiokommunikation, Ground-Air-Ground radiokommunikation og robust (anti-jam) radiokommunikation.

Om dig
• Vi forventer, at du har en relevant uddannelse, eksempelvis inden for ingeniørfaget eller en anden teknisk uddannelse.

• Det vil være en fordel, hvis du besidder bred teknisk viden inden for radiokommunikation, kommunikationsprotokoller, IP-netværk samt systeminterfaces.

• Erfaring med projektledelse, forhandling og mødeledelse vil være en fordel, og kendskab til Prince2, som FMI anvender i projekter, vil også være en fordel.

• Du trives i et arbejdsmiljø med mennesker med forskellige baggrunde og fagligheder.

• Vi forventer, at dine danske og engelske færdigheder er gode, både mundtligt og skriftligt.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Der er til stillingen knyttet et anciennitetsafhængigt kvalifikationstillæg.

Afhængig af kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kapacitetscenter manger Sten Amtoft på tlf: 2544 7388 eller forretningsområdechef Henrik Swartz på tlf. 2541 5243.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent, Aldijana Henic på tlf. nr.: 3266 5299.
Henset til juleferien vil telefonen dog være slukket i perioden 20. december 2024 til 2. januar 2025 (begge dage inklusive).

Ansøgningsfristen er 6. januar 2025 og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler sidst i januar.

Stillingen forventes besat pr. 1. februar 2025 eller snarest muligt.

Du bedes søge stillingen via linket. Du bedes ligeledes scanne og vedhæfte relevante dokumenter, som bevis for uddannelse mv. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets koncern tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har, som styrelse under Forsvarsministeriets koncern, det overordnede ansvar for koncernens materiel- og informatiksystemer fra ’vugge til grav’. FMI har ca. 1.900 medarbejdere. Omkring 1.400 er civile, imens 500 er militære. Knap 850 af FMI’s ca. 1.900 medarbejdere er placeret i domicilet i Ballerup.

FMI’s hovedopgave er at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materiel til hele Forsvarsministeriets koncern, lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til IT-udstyr, feltrationer og lommeknive. Til at gøre dette administrerer FMI årligt ca. 9 mia. kr. svarende til ca. 1/3 af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder, da det er støtten hertil, som altid er i centrum.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Afdeling:

Lokation: Ballerup, Danmark

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Forsvaret



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 06 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

We accept unsolicited job applications: Apply through our webpages
We perodically offer student internships

More info for this company

Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2708653//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.