Get latest jobs before others

Overlæger ved Laboratorieenheden Patologi, Regionshospitalet Randers

Region Midtjylland



Stillinger som overenskomstansatte overlæger ønskes besat ved Laboratorieenheden - Patologi, Regionshospitalet Randers pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.

Du skal være dansk autoriseret speciallæge i Patologisk anatomi og cytologi, og have lyst samt evner til, at indgå i et teamwork med afdelingens øvrige læger og personale.

Vi søger overlæger, som har lyst til at være med til at udvikle afdelingen. Vi har en bredspektret præparatmængde indenfor gynækopatologi og gastropatologi sammen med screeningsprøverne indenfor cervixcytologi og tarmkræftscreening. Vi har også en interessant mængde af nongynækologisk cytologi samt dermotopatologiprøver med mulighed for digital immunfluorescens. Det tilstræbes, at overlægerne bestrider mindst to specifikke organområder.

Vi tilbyder en velfungerende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og plads til humor. Vi har fokus på løbende videreuddannelse, hvorfor du vil blive tilbudt efteruddannelse på nationale og internationale kurser og kongresser. Vi kan også tilbyde dig supplerende lederuddannelse for funktionsledere i Regions Midtjylland.
Afdelingen har indført digital patologi, hvilket giver mulighed for at indgå aftale om hjemmearbejdspladser til besvarelse af scannede præparater, digital supervision af uddannelseslæger og digital sparring med kollegaer.

Vi har desuden planer om at etablere et molekylærpatologisk laboratorium og på sigt at anvende NGS teknologi både for colorektal patologi og cervixcytologi. Vi er midt i en akkrediteringsproces og forventer udvikling af Al løsninger med en veletableret digital diagnostik.

Regionshospitalet Randers har regional centerfunktion for screening mod livmoderhalskræft og opgaver relateret til alle regionens gynækologisk og obstetriske afdelinger. Vi udfører bl.a. et stort antal HPV-analyser. Laboratorieenheden – Patologi, Randers deltager også i screeningsprogrammet mod tarmkræft, og har centerfunktion for undersøgelse af tarmresektater med coloncancer. Endvidere modtages mange vævsprøver fra praktiserende læger og speciallæger.

Laboratorieenheden - Patologi betjener Regionshospitalerne i Randers og Horsens samt Sundhedshuset i Grenaa og de mange praktiserende læger og speciallæger fordelt navnlig i den østlige del af Region Midtjylland. I forbindelse med screeningsprogrammet for livmoderhalskræft betjenes alle praktiserende læge i Region Midt.

Vi er i gang med at rekrutter speciallæger på fleksible vilkår. Stillingerne refererer til afdelingsledelsen. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling og er indtil videre ikke forbundet med vagtforpligtelse.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til den gældende overenskomst for overlæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Stillingerne er omfattet af bestemmelserne om lokal løndannelse.
Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Du bør i din ansøgning forholde dig til speciallægens 7 roller, jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger”, og du bør i videst muligt omfang dokumentere dine kvalifikationer inden for disse områder. Du skal udfylde særskilt skema; Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland. Referencer indhentes for den relevante kandidat og kun efter aftale.

Udgangspunktet for at være kvalificeret til en overlægestilling er, at ansøgeren har haft ansættelse som afdelingslæge eller tilsvarende inden for det pågældende speciale eller fagområde i minimum fem år efter, at vedkommende har fået sin speciallægeanerkendelse. Såfremt ansøgers kvalifikationer for varetagelse af en overlægestilling er opfyldt, kan der dispenseres fra udgangspunktet om minimum 5 års ansættelse som speciallæge forud for en ansættelse som overlæge.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Parag Dabir tlf. 2049 4398 samt mailadresse [email protected]

Ansøgningen skal sendes via link: ”Søg job/send ansøgning” og skal være modtaget senest d. 10. januar 2025 kl. 12.00.
Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på www.regionshospitalet-randers.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Laboratorieenheden - Patologi

Ansøgningsfrist: 10 January 2025

Placering: Skovlyvej 1, 8930, Randers NØ

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Region Midtjylland



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 10 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

We DO NOT ACCEPT unsolicited job applications.
We perodically offer student internships

More info for this company

Company profile Talent demand All current jobs


https://jobbank.dk/en/job/2708822//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.