Sabro Dagtilbud søger pædagogisk leder til DII Humlebien
Aarhus Kommune
Er du en stærk holdspiller, som vægter fællesskabet højt og leder tæt på praksis?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
DII Humlebien søger en fagligt dygtig pædagogisk leder, som er visionær, retningssættende og transparant i sin ledelse, og som vil bidrage med at videreudvikle de gode læringsmiljøer på tværs af dagtilbuddet. Vi tilbyder en lille institution med store muligheder!
Om os
Sabro Dagtilbud er et mindre dagtilbud bestående af fem integrerede institutioner som er lokaliseret tæt på hinanden i naturskønne omgivelser i Sabro, som rummer et skønt lokalsamfund i udkanten af en storbyskommune.
Institutionen, DII Humlebien er en mindre afdeling med 3 børnegrupper; en vuggestue, en mellembørnsgruppe og en børnehavegruppe som i alt består af 17 vuggestuebørn og 30 børnehavebørn, og har til huse dør om dør med DII Evigglad. DII Humlebien har fokus på motorik, udeliv og bevægelse og har en medarbejderstab, som består af 11 faste medarbejdere, som har et godt kendskab til alle børn og forældre og er kendetegnet ved høj stabilitet. Vi deler store fællesrum og har fredagssamlinger og temauger på tværs af huset samt gode muligheder for ture i nærmiljøet. Til Humlebien hører en dejlig stor legeplads lige op til grønne arealer med direkte udgang, så det er nemt at gå på opdagelse.
Vi er et lille og meget hyggeligt hus, hvor der er højt til loftet, plads til alle, og hvor personalet arbejder på at skabe en god og tryg hverdag for både børn, forældre og medarbejdere og sikre en rød tråd fra vuggestue til skolestart. Vi er optaget af relationen, den gode omgangstone, fælles kompetencer og af at udvikle institutionen og sikre høj faglighed. Vi har en aktiv og initiativrig personalegruppe og en forældregruppe, som bakker op og er deltagende.
Vi er et forholdsvis nyt ledelsesteam, og vi oplever en høj grad af medindflydelse i processen omkring at opbygge dagtilbuddets fundament og sætte retningen. I lederteamet er vi 5 pædagogiske ledere og en dagtilbudsleder, som er optaget af at være lærende i fællesskab og sammen lykkedes med at skabe gode læringsmiljøer for alle børn på tværs af dagtilbuddet. Det gør vi for eksempel ved at samle alle de ældste børn på tværs af alle institutioner i en spejderhytte, to dage ugentligt i maj og juni, hvor medarbejdere og ledere samarbejder om at skabe gode læringsmiljøer og styrke relationer blandt børnene på tværs af institutionerne. Vi har et godt kendskab til hinanden og hinandens praksis, og vi samarbejder og hjælper hinanden.
Om jobbet
Som pædagogisk leder har du ansvaret for den pædagogiske praksis i institutionen. Din primære opgave er at skabe rammer og forudsætninger for det pædagogiske arbejde med børnene gennem klare mål, organisering af arbejdet samt faglig sparring og feedback til dine medarbejdere.
- Du står i spidsen for en tydelig sammenhæng mellem dagtilbudsloven, de pædagogiske målsætninger og den daglige praksis med fagligheden og børnene i fokus. Aktuelt skal data fra nyligt tilsyn omsættes til gavn for børnene. Vi starter Dagtilbud for alle i foråret 2025, hvor data fra tilsynet blandt andet er grundlaget.
- Du leder dine medarbejdere gennem involverende processer, fælles læring og udvikling – og gennem individuel feedback og sparring. Dagtilbuddet er lige nu på en fælles rejse, hvor vi bl.a. arbejder med at systematisere og opbygge en evalueringskultur og udbrede et fælles neuropsykologisk afsæt med fokus på leg. Du sætter faglighed på dagsordenen både det fælles fundament i dagtilbuddet og det, der rør sig fagligt i praksis.
- Du skaber struktur i hverdagen ud fra en velfungerende mødeplan og effektiv koordinering af opgaver med blik for husets samlede ressourcer og sikrer stabil drift.
- Du samarbejder med forældre – i dagligdagen, i forældrerådet og gennem klar og tydelig information og kommunikation. Du leder tæt på praksis og tager del i hverdagen i de børnetimer, som er indbefattet i stillingen, og hjælper til, når der er brug for det.
- Det lægger naturligt til dig at søge råd og vejledning hos de øvrige pædagogiske ledere og din dagtilbudsleder, og du er sparrende i din tilgang i at løse ledelsesopgaven. Du har erfaring med at reflektere med pædagogisk personale om praksis.
- Du har ansvar for vedligeholdelse, økonomi og drift af institutionen inden for den givne ramme. Aktuelt skal der i samarbejde med medarbejderne peges på et læringsmiljø i forhold til de fysiske rammer, som skal forbedres til gavn for børnene, - økonomiske midler er afsat til projektet.
Ligeledes bliver du en del af ’det store fællesskab’ i Børn og Unge, hvor vi arbejder inden for den fælles og forpligtende ramme om blandt andet Bredere Børnefællesskaber.
Om dig
Vi håber, at du kan genkende dig selv i følgende:
- Du har en høj pædagogisk faglighed og et ressourceorienteret børnesyn, som du kan omsætte i ledelse og udvikling af den pædagogiske praksis – med afsæt i det gode, vi allerede gør.
- Du er involverende, empatisk og lyttende - en der samler, skaber konsensus og følgeskab. Du er synlig og nærværende – møder andre i øjenhøjde og er tillidsskabende. Du har fokus på at skabe et godt arbejdsmiljø, tryghed og høj personalemæssig trivsel.
- Du går forrest, viser vejen og er transparant i din kommunikation. Du har en anerkendende tilgang både i samarbejdet med medarbejderne og i forældresamarbejdet. Du kan sætte og fastholde en tydelig fælles retning – også i modvind, og du er handlekraftig og beslutningsdygtig.
- Du er udviklingsorienteret og åben overfor nye ideer og perspektiver og reflekterende over egen praksis.
- Du er struktureret, kan skabe systematik og overblik - i driften og i egne opgaver. Du har flair for at arbejde systematisk og generelt skabe en god evalueringskultur.
Krav til stillingen
Du er pædagogisk uddannet og fagligt velfunderet med erfaring inden for 0-6 års området.
Du har ledelseserfaring eller længerevarende erfaring med ledelsesprocesser, der giver dig potentialet til at træde ind i lederrollen, fx som vejleder, fagligt fyrtårn, konsulent eller lignende.
Måske har du en lederuddannelse, - alternativt har du lyst til at gå i gang med en.
Du kender til eller kan nemt tilegne dig viden om digitale værktøjer og kan understøtte den digitale strategi, hvor medarbejderne skal arbejde med Aula, Samspil, Norma, Chromebook og Outlook.
Læs mere om os
Læs mere om os: Sabro Dagtilbud
Om pasning af børn 0-6år: Pasning af børn 0-6 år
Om skole og fritid: Skole, SFO og klub (aarhus.dk)
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge (aarhus.dk)
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber (aarhus.dk)
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber (aarhus.dk)
Om Børne- og ungepolitik: Børne- og ungepolitik
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du at besøge os kan du kontakte dagtilbudsleder Mette Aaskov Hammer på telefon 41 85 75 21.
Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årsløn er ca. 502.000 kr. ekskl. pension. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.
Vi håber, du kan starte den 1. marts 2025.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 5. januar. Den 7. januar udvælger vi de kandidater, vi inviterer til samtale. Første samtalerunde afholdes den 9. januar fra kl. 13.00. Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest samt personlighedstest i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Test, testinterview og referencer vil foregå den 13. og 23. januar og aftales med HR-konsulenten. Anden samtalerunde afholdes den 28. januar fra kl. 12.30.
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum.
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejdere og Ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Humlebien
Ansøgningsfrist: 05 January 2025
Placering: Sabro Skovvej 35B, 8471, Sabro, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: