Ingeniør til fregatternes områdeluftforsvar
Forsvaret
Vil du være del af et dygtigt hold, der arbejder med anskaffelse, implementering og drift af Forsvarets maritime missil- og ildledelsessystemer samt materielkapaciteter generelt?
Så er det dig vi mangler!
Om os
Vi er Kapacitetscenter Maritime missilsystemer (VMI), som er en sektion, der hører under
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses (FMI) Maritime Division (KAMA). Sektionen består af en sektionschef og 12 medarbejdere med varierende anciennitet, uddannelse og alder. Vi er præget af en høj faglig stolthed, en uformel omgangstone og et godt samarbejde.
Vi er ansvarlige for drift og projektering af maritime missilsystemer, herunder ildledelsessystemer samt en række relaterede systemer. Det er afgørende for Forsvarets brugere, at systemerne fungerer under fred, krise og krig, hvorfor personligt ansvar for de enkelte systemer tillægges stor vægt i dagligdagen og i sektionens arbejde.
Det er os, der skal sikre at Søværnets missilsystemer er bedst muligt til gavn for Søværnets kapaciteter og vi favner således drift, anskaffelser samt innovation inden for området.
Om stillingen
Vi søger en teknisk sagsbehandler til fregatternes områdeluftforsvar. Fagligt omfatter sagsbehandlingen radarteknik, ildledelse og systemintegration på tværs af fregatternes Forsvarssystemer.
Det bliver dit ansvar, at områdeluftforsvarssystemerne lever op til brugernes krav og gældende standarder. Du vil komme til at arbejde med forsvarets støttestruktur, internationale partnere, industrien og brugerne (Søværnet).
Du vil indgå i et team, hvor der vil være sparring/støtte på tværs af sektionens ansvarsområder. Alt efter dine kvalifikationer vil/kan, du få tildelt specifikke områder, som vil blive dit ansvar.
Du kommer til at arbejde med et stort spænd af opgaver. Det kan være alt fra at foretage mindre anskaffelser, til at give input til mere langsigtede politiske beslutninger. Der er således ikke udelukkende behov for teknisk forståelse, men også forståelse af markedet og et strategisk blik for området.
I den daglige drift af udstyret vil du indgå i dialog med Forsvarets teknikere fra Forsvarets værksteder og ombord i Søværnets skibe. Her vil du både skulle vurdere hvilke tiltag, der er nødvendige for at sikre en høj driftssikkerhed, men samtidig også vurdere mulighederne for opgraderinger eller ændring af materialet, der bidrager til, at brugerne hele tiden har de bedst mulige løsninger stillet til rådighed.
Som det ses, så indebærer stillingen involvering i Forsvarets øvrige styrelser, stabe og brugerne samt leverandører og partnere i ind- og udland. Så en hverdag i Kapacitetscenter VMI er varieret med kontorarbejde i Ballerup, mødeaktiviteter i ind- og udland, samt arbejde ombord i Søværnets skibe og ved Flådestationerne.
Om dig
Du er ingeniør eller har en anden teknisk relevant baggrund inden for radarteknik,
systemintegration og/eller softwareudvikling.
Du er udadvendt, og imødekommende og vi lægger vægt på, at du er god til at kommunikere mundtligt samt skriftligt på både dansk og engelsk.
Du er nysgerrig, analytisk i din tilgang, og du kan overskue fagligt komplekse problemstillinger. Det er ønskeligt at du har arbejdet i Forsvaret tidligere, men det er ikke et krav.
Du er fleksibel, initiativrig og handlekraft. Du skal være indstillet på en omskiftelig hverdag, hvor du trives med udfordringer og har lyst til at dygtiggøre dig inden for maritimt luftforsvar, ligesom du alt efter din forudgående erfaring med området, skal være indstillet på at gennemføre en række kurser inden for området.
Dit faste arbejdssted vil være i Ballerup.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er også slået op militært.
Du ansættes og aflønnes efter gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1%.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef Carsten Rye Jensen på telefon +45 2380 9391 eller mail [email protected]. Henset til juleferien vil telefonen dog være slukket i perioden 23. december 2024 til 2. januar 2025.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 3266 5966. Henset til juleferien vil telefonen dog være slukket i perioden 23. december 2024 til 2. januar 2025.
Ansøgningsfrist er 5. januar 2025 og samtaler forventes afholdt snarest efter fristens udløb.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!
Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under
Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og
cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel
Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen,
Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden
bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets
koncern udsættes for.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk
Afdeling:
Lokation: Ballerup, Danmark
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: