Get latest jobs before others

Udviklingssygeplejeske til Genoptræning & Rehabilitering med fokus på praksisnært udviklingsarbejde

Hvidovre Kommune



Vil du være en del af en fællesskabskultur, hvor vi fejrer vores succeser?
Vores tidligere udviklingssygeplejerske Anna er blevet ny afdelingssygeplejerske hos os. Derfor søger vi en ny kollega der kan fortsætte det gode arbejde.

Vi arbejder seriøst med organisationens forbedringspotentialer, som afsæt for styrket kvalitet i vores opgaveløsning. Vi har fokus på at forbedre og udvikle kompetencer og indsatser i organisationen, så vi også kan løse vores opgaver i fremtiden.
Vi anerkender hinanden og samarbejder på tværs af fagligheder og vægter det sociale fællesskab højt.

Bliv en del af vores dynamiske team
Genoptræning & Rehabilitering består af to afdelinger; den Ambulante Genoptræning og Svendebjerghave - Midlertidig Døgnrehabilitering med lidt over 100 medarbejdere med forskellige fagligheder herunder sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter, SOSU- og ernæringsmedarbejdere.

Genoptræning & Rehabilitering arbejder indgående med forbedringsvidenskaben og andre implementeringsdesigns i udviklings- og implementeringsarbejdet.

Dit næste eventyr
Arbejdet består i at lede sygeplejefaglige, tværfaglige og organisatoriske projekter samt planlægge og gennemføre udviklingsdage, workshops og kompetenceudvikling – men ikke alt sammen på den samme dag Der vil både være tale om interne og eksterne udviklingsopgaver, hvor du skal samarbejde med medarbejdere, andre udviklingsmedarbejdere og ledere. Det betyder, at du skal have et godt overblik, styr på detaljen og i særdeleshed mod på projektledelse af flere projekter på samme tid.

Nogle af de opgaver du løbende skal bidrage til, er deltagelse i vores Hygiejne- og UTH-netværk samt udvikle og understøtte vores Palliations- og Demensorganisering og -indsats. Derudover vil du blive uddannelsesansvarlig for de sygeplejestuderende, hvor du her vil samarbejde med de uddannelsesansvarlige på det terapeutfagligområde.

Din projektportefølje vil afspejle, at en del af organisationen er døgndækket og der er behov for, at du tænker tværfagligt og på tværs af døgnet i kvalitetsudviklingen. Vi øver os og er kommet rigtig langt med tværfagligt samarbejde i opgaveløsningen og i udviklingsarbejdet, hvor borgerens ønsker, behov og potentiale er fokus. Ligesom vi også søger samarbejde med andre enheder i Center for Sundhed og Ældre om sammenhængende forløb for borgerne.

Du skal, sammen med de tværfaglige kollegaer, hjælpe os med at få øje på forbedringspotentialet i hverdagens praksis. Vi oplever, at projekterne lykkes, når vi får involveret alle interessenter, arbejder målorienteret og er dygtige til at formidle både i skrift og tale – og vi værdsætter åben dialog om det, der er svært.

Hvorfor vælge os?
Vi er nytænkende, nysgerrige og ambitiøse. Vi brænder for udvikling og gør os umage for at sikre indsatser af høj faglig kvalitet. Vi har høj trivsel og tonen er uformel med plads til grin. Du bliver en del af et tværfagligt udviklingsteam med to andre projektledere, som fast mødes til metodisk sparring på projekter og opgaver. Vi ved, hvor vi har hinanden i teamet, og du bliver set og hørt. Der er plads til din feedback, og vi ser hinanden i øjenhøjde, hvor der er plads til vores forskelligheder på alle niveauer i organisationen. I udviklingsteamet er vi optaget af at udvikle os selv og hinanden løbende både fagligt og personligt. Vi er altid parate til at hjælpe hinanden, medarbejderne og lederne.

Du vil referere til Marco, som er leder af Genoptræning & Rehabilitering og i det daglige samarbejde og sparre med alle fem mellemledere.

Vores nye kollega

  • Du er uddannet sygeplejerske med relevant efteruddannelse
  • Du kan både være nyuddannet eller have erfaring med projektledelse - har du forbedringsagentuddannelsen er det en fordel
  • Du er ambitiøs, udviklingsorienteret og er god til at se muligheder og forbedringspotentiale
  • Du får energi af at samarbejde med andre og er villig til at strække hånden lidt længere ud for at etablere det gode samarbejde

Tøv ikke med at kontakte os
Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til afdelingssygeplejerske Anna Palmen 4186 6817, leder af Genoptræning & Rehabilitering Marco 2213 1855, udviklingskonsulent Line Vibov 2229 2890.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Der aflønnes efter gældende overenskomst. Ansættelse 1. marts 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsfrist: den 15. januar 2025. Samtaler afholdes den 21. januar 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig:)

Afdeling: Hvidovrevej 272 2650 Hvidovre

This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here:

view full ad at Hvidovre Kommune



save
save deadline
print
mail me
Application deadline 15 January 2025
Geographic location

Applicant interest

How much interest does this ad generate among job seekers? Log in to see how popular this job posting is.



Please specify in your application, that you've found this ad in Akademikernes Jobbank

Apply
View job categories View more similar jobs Upgrade this job ad
Get latest jobs before others


Hvidovre Kommune

Hvidovrevej 278, 2650 Hvidovre

We have right now no description of this company.


More info for this company

Talent demand All current jobs

Follow and explore


https://jobbank.dk/en/job/2709434//
Karriereprofil i Jobbanken
Create career profile: Automate your job search with job agents, get latest career opportunities before others and get visible to employers with talent profile.