Egebjergskolen søger pædagog til skole og SFO
Horsens Kommune
Egebjergskolen søger pædagog til skole og SFO
Da Egebjergskolen vokser, søger vi en superskarp og relations kompetent pædagog, der kan se lyset i alle børn pr. 1. februar eller hurtigst muligt derefter.
Pædagog på Egebjergskolen:
Som pædagog i skoledelen tilknyttes du en årgang. Årgangen laver indbyrdes aftaler om, hvor og hvornår pædagogen er i de forskellige klasser, alt efter hvad opgaven kalder på. Som pædagog har man både ene-timer samt timer sammen med en af klassens lærere. Indholdet i ene-timerne aftales i samarbejde med teamet. I to-personers-timerne er det vigtigt med en klar rollefordeling, så eleverne får så meget gavn som muligt ud af at have to voksne. Vi forventer, at pædagoger bidrager med deres pædagogiske faglighed ind i undervisningen og aktivt tager ansvar ved eksempelvis holddeling og i co-learning.
SFO Boblen er en funktionsopdelt SFO med egne lokaler, der har åbent kl. 6.30-8.10 alle ugens hverdage samt mandag til torsdag kl. 13.30-17.00 og fredag kl. 13.30-16.30. SFO’en har ligeledes åben på skolefri dage og ferier.
I SFO-en er du på den ugentlige samarbejdstid gennem sparring og refleksioner med til at skabe den gode SFO. Vi vil noget med SFO-tiden og har fokus på alle børnene gennem en fritidspædagogik, der tilgodeser forskellige behov og interesser.
Om dig:
- Du er uddannet pædagog, ved hvem du er, og hvad du står for
- Du har erfaring som skolepædagog eller mod på at løfte opgaven
- Du brænder for både skole og SFO
- Du vil noget på børnenes vegne
- Du er en tydelig voksen, der kan klasserumslede
- Du har en anerkendende inkluderende tilgang til børn og skaber deltagelsesmuligheder for alle
- Du ser alle børns potentialer
- Du ønsker at udvikle dig sammen med dine kollegaer
- Du brænder for den gode pædagogik og læring gennem leg
- Du er relationskompetent og i stand til at reflektere over egen og andres praksis, og du indgår i konstruktive professionelle dialoger.
Om Egebjergskolen
I Horsens Kommune arbejder alle skoler med afsæt i strategien Fælles læring – stærkere resultater. Det betyder, at vi har fokus på elevernes læring, trivsel og personlige mestring gennem arbejdet med meningsfulde mål og feedbackprocesser (herunder de mange veje til målet), professionelle læringsfællesskaber (PLF) og ledelse af læring på alle niveauer.
Egebjergskolen er fysisk beliggende i Horsens N, tæt på motorvejsafkørslen. Egebjergområdet er et stærkt-voksende lokalsamfund, der ligger tæt på både byen og skønne naturområder med de mange udfoldelses- og oplevelsesmuligheder, dette giver – også i undervisningssammenhæng. Skolen har ca. 670 skønne elever fordelt på 0.-9. kl. og er 3-sporet på de fleste årgange. Der er tilknyttet både SFO1 og SFO2.
Lokalområdet er en aktiv og positiv medspiller for skolen, og der er et særdeles godt samarbejde mellem skole og lokale interessenter som fx kirke, private erhvervsvirksomheder, foreningsliv. Ligeledes er der et positivt skole-hjemsamarbejde.
Skolen er organiseret i tre afdelinger: En indskolingsafdeling/SFO, en mellemtrinsafdeling og en udskolingsafdeling. Man indgår i et kollegialt samarbejdsfora, hvor man samarbejder omkring elevernes læring og trivsel, undervisningsplanlægning og pædagogisk refleksion og praksisudvikling.
Stillingen er fast på 35 timer og du skal forvente arbejdstid mellem 6.30 og 17.00
Lyder ovenstående som noget for dig, hører vi gerne fra dig.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger kan fås ved at kontakte indskolingsleder Henrik Daugaard Christensen, tlf. 61222479.
Ansøgning m. bilag sendes elektronisk. Ansøgningsfristen er 24.01.25
Det forventes at samtalen afholdes 30.01.25 mellem 14.00 og 17.30
Tips til din ansøgning LINK -
Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4br /> 8700 Horsens
Horsens.dk
Stillingsbetegnelse:
Egebjergskolen søger pædagog til skole og SFO
Stillingskategori:
Pædagogik og undervisning
Afdeling:
Egebjergskolen
Arbejdssted:
Egebjergskolen
Egebjergvej 165
8700 Horsens
Arbejdstid:
Fuldtid
Ansættelsesvilkår:
Fastansættelse
Kontaktperson:
Henrik Daugaard Christensen
Telefon:
61222479
Ansøgningsfrist:
24. januar 2025
This job posting is collected from company pages and is only shown as short resume. Read entire job ad here: